Det fede, og det uundgåeligt katastrofale, ved at have sex med sin gifte chef

Denne artikel er oprindeligt udgivet af MUNCHIES USA.

Velkommen tilbage til Restaurant Confessionals, hvor vi giver ordet til en del af restaurantverdenen, der normalt ikke bliver hørt. Denne gang har vi snakket med en ung bartender i USA, der arbejdede på et kasino og faldt for sin chef.

Min chef var var simpelthen så smuk.

Hun var cocktailchef, og jeg var den menige, nyansatte bartender. Det var et af mine første jobs som bartender på en ny restaurant inde i et kasino i Los Angeles. Det var sådan et sted, hvor gadedrenge kom for at varme op inden en koncert eller en boksekamp, og det eneste, jeg serverede, var skodøl og vodka/tonic.

Alle de kvindelige ansatte gik i stramme stribede t-shirts og korte, sorte nederdele – også chefen. Jeg havde et godt øje til hende lige fra den første dag. En dag sad vi tæt på hinanden under frokosten, og det udviklede sig langsomt til, at vi spiste middag sammen på restauranten på den anden side af gaden, når vores vagter var overstået. En aften endte vi på bagsædet i min bil ude på restaurantens parkeringsplads. Men selvom det føltes fantastisk og naturligt, da det skete, havde jeg ikke tænkt på, at en tur i kanen med min chef var det samme som at vinke farvel til mit job.

Jeg tog hende ud for at spise fondue, for at være rigtig slum-romantisk.

Jeg vidste, at hun var helt klar, da hun begyndte at planlægge mine frokostpauser præcis samtidig med hendes egne. Hvis man arbejder i restaurationsbranchen, så er pauser mere en slags luksus end et rigtigt behov. Det var helt tosset, for jeg fandt ud af, at hun var gift, og hendes mand var sheriff, jiu jitsu-kæmper og havde været i hæren. Men vi endte stadig på bagsædet af min bil to måneder i træk. Hun var altid helt vildt bekymret, fordi hendes mand var velkendt i lokalområdet, og han bad de andre sheriffer om at holde øje med min chef, når de var på patrulje.

LÆS MERE: Livet som kok gjorde mig afhængig af sex

Det udviklede sig til at blive en fast ting. Vi var virkelig hemmelighedsfulde omkring det. James Bond-stilen. Vi mødtes i mørke hjørner og gustne baggårde omkring kasinoet, hvor vi knaldede og gik hvert til sit bagefter. Næste dag mødte vi på arbejde, og lod som ingenting. Men jeg begyndte at lægge mærke til, at jeg fik særbehandling fra både hende og de andre ansatte. Jeg fik de fem bedste vagter hver uge, og mine kollegaer var ekstremt søde ved mig. Ingen blev sure, hvis jeg kom til at lave en drink forkert. Jeg kom for sent nogle gange, og ingen sagde noget. Jeg fik endda gratis kylling fra køkkenet, hvis jeg havde lyst. Det var en indirekte form for særbehandling.

Mens det stod på, begyndte jeg at blive lidt skør oppe i hovedet. Jeg ved ikke, om jeg var under tøflen, eller hvad det var. Derefter begyndte forholdet at falde fra hinanden. Hun ville gerne have mig på rigtige dates, og det prøvede vi også en enkelt gang. Jeg tog hende med ud at spise fondue, for at være rigtig slum-romantisk, og selvom vi nød at være sammen, så var hun ekstremt paranoid og kiggede sig hele tiden over skulderen under maden. Der vidste jeg, at det kun var et spørgsmål om tid, før fyren fandt ud af det. Jeg vidste, at det blev nødt til at slutte, men jeg var en ung fyr, så jeg ville gerne være sammen med hende en sidste gang. Så jeg inviterede hende op til mig en sidste gang.

Hun ville ikke holde op med at hakke på mig, hun vendte alle imod mig, og hun gjorde mit arbejde et meget, meget ubehageligt sted at være – og sådan frøs hun mig ud.

Bagefter begyndte hun at tale om sin mand. Jeg sagde til hende, at jeg var bekymret, for jeg var begyndt at have følelser for hende, men jeg havde ikke lyst til at få tæsk af en hel flok politibetjente. Hun forstod ikke, hvad jeg mente, og troede, at jeg var ved at slå op med hende. “Jeg har risikeret alt for dig!” skreg hun, og stormede ud af døren. Jeg var selvfølgelig bange for, at hun tog direkte hjem til sin mand for at fortælle om mig. Jeg var oprigtigt bange.

LÆS MERE: Mit arbejde som tjener er dræbende for mit kærlighedsliv

Jeg kom på arbejde næste dag, og hun sagde ikke et ord til mig. Det eneste hun gjorde, var at nedstirre mig og koste rundt med mig. Hun sagde: “Jeg skal bruge den her med det samme”, og “det går ikke hurtigt nok”. Hun fortalte min anden chef, at jeg brugte alt for lang tid på at lave drinks, også selvom jeg ikke gjorde. Hun påstod, at jeg havde været på druk dagen før, at jeg ikke barberede mig, eller at jeg kom for sent, selvom jeg var kommet til tiden. Det endte med, at selv dørmændende begyndte at være nederen overfor mig, efter jeg ellers troede, vi havde et godt forhold til hinanden.

Hun ville ikke holde op med at hakke på mig, hun vendte alle imod mig, og hun gjorde min arbejdsplads til et meget, meget ubehageligt sted at være – og sådan frøs hun mig ud. Jeg sagde op, og det var så slutningen på den ansættelse. Alt sammen fordi jeg rodede rundt med chefen. Jeg er ikke specielt stolt af, hvad jeg har gjort, men det var ikke kun min skyld.

Jeg har aldrig været tilbage.

Som fortalt til Javier Cabral