Drik bare flere margaritas for denne forsker siger at tequila er sundt

Tequila er på mange måder en rigtigt god opfindelse. For eksempel når man er i humør til blackouts og livstruende tømmermænd. Men hvor tequila basalt set er en sjov og velsmagende gift, så kan planten, det bliver lavet på, have nogle overraskende helsefordele.

Ifølge Science Daily mener en forsker fra Mexico, at den blå variant af agave-planten, der bruges til at lave tequila, rent faktisk kan styrke knoglerne og forebygge knogleskørhed.

Videos by VICE

Blå agave. Foto via Flickr-brugeren malomalverde

Blå agave. Foto via Flickr-brugeren malomalverde
Agave tequiliana

Mercedez López, der forsker ved Center for Research and Advanced Studies of the National Polytechnic Institut i det centrale Mexico, udtaler, at hendes research har påvist, at indholdet i , bedre kendt som blå agave, kan højne kroppens optagelse af calcium og magnesium, mineraler der er vitale, når det kommer til knoglernes sundhed.

López gav en gruppe mus knogleskørhed ved at fjerne deres æggestokke og fodrede dem derefter med fruktose molekyler fra blå agave. Otte uger senere havde de agave-spisende mus 50 procent mere osteocalcin i kroppen – et protein der signalerer, at kroppen producerer ny knoglemasse – også selvom de havde knogleskørhed. Deres knogler var også større i diameter end knoglerne i musene med knogleskørhed, der ikke havde spist agave.

Når agaven finder vej til tarmsystemet, bliver den fermenteret af de trillioner af mikrobakterier, der lever i tarmene. Det gør agaven bedre i stand til at transportere andre mineraler i fordøjelsesystemet rundt til resten af kroppen. Og i musenes tilfælde førte den proces til, at de fik stærkere knogler.

“På den måde får man en chance mere for at udnytte de næringsstoffer, der heller ikke længere var tilgængelige for kroppen,” fortalte López. Hun har ansøgt om at få patent på at udvikle en kur fra agaven, hvilket hun på sigt håber vil kunne bruges til at hjælpe de 200 millioner mennesker, der på verdensplan lever med knogleskørhed.

Men der kan gemme sig flere helsefordele i agaven. I 2014 fandt López ud af, at agavins – en naturlig form for sukker, der findes i agaven – kan hjælpe diabetesramte med at sænke deres blodsukker. Denne sukkertype kan ikke fordøjes, og derfor stiger blodsukkeret ikke, når man spiser dem, ligesom det gør, når man spiser normalt sukker.

Agavins kan også hjælpe overvægtige mennesker med at tabe sig. En undersøgelse viste at mus der blev fodret med agavins spiste mindre, da de fik dem til at føle sig mætte. Den eneste ulempe er, at agavins ikke er lige så søde som andre sødestoffer. López bemærkede, at sukkervarianten ikke har noget at gøre med agavesirup, der ikke har de samme helsefordele.

Det betyder desværre ikke, at du bør tylle tequila, hvis du tilfældigvis er en diabetiker med knogleskørhed. Gør man det, ender man sandsynligvis bare med endnu en helbredsmæssig skavank, der skal tages stilling til.