Få historierne bag de her legendariske hiphop-portrætter

Denne artikel er oprindeligt udgivet af Noisey Holland

Ilja Meefout har i løbet af de sidste 13 år fotograferet nogle af de største internationale navne inden for hiphop – fra Snoop Dogg og Ice Cube til Common og Kendrick Lamar. Han begyndte på Paradiso – et ikonisk Amsterdam-spillested, som for nylig kunne fejre halvtredsårsjubilæum – og han har været med ved en lang række historiske koncerter, både på scenen og bag den. Vi har talt med fotografen om nogle af hans yndlingsbilleder og historierne bag dem.

Noisey: Det er noget af en samling billeder, du har.
Ilja Meefout: Ja, mand. Der er alt for mange til at holde styr på dem. Det var heller ikke let at vælge mellem dem.

Hvad gør Paradiso til noget særligt på den hollandske scene?
Det er bare spillestedet i Holland. Som musiker er det her et af de fedeste steder at spille. Vinduerne med glasmalerierne i er fantastiske, der findes flere forskellige områder for publikum, men der hersker alligevel en intim stemning. Det er meget særligt sted, og så ligger det lige midt i Amsterdam. Fotografer har også lov til at tage billeder, så længe som de vil der. Og man må godt bruge blitz. I Ziggo Dome-arenaen må man kun tage billeder gennem de første tre numre. Det er ærgerligt. De bedste øjeblikke til en koncert kommer som regel hen mod slutningen.

Nas
Det her er det første billede, jeg fik trykt i et magasin. Det var med i den første og eneste udgave af Vibe Magazine tilbage i 2005. Det var en fed koncert. Bagtæppet forestillede en togvogn fra subwayen i Queens, hvor Nas er fra. Hans koncerter er altid fede, fordi han overrasker. Han forsvinder helt ind i musikken. Sommetider mumler han bare, men så kommer han tilbage og fanger teksten igen. Det kan godt virke uprofessionelt, men det er det element, jeg godt kan lide ved hans koncerter. Der er ikke noget manuskript, og det hele er ikke planlagt på forhånd.

Ice Cube
Efter Ice Cubes koncert gik jeg backstage for at give ham nogle af billederne, jeg havde taget den eftermiddag. Da døren gik op, spurgte hans livvagt mig, om ikke jeg kunne hente nogle isterninger. Jeg troede, de jokede, men for at være på den sikre side hentede jeg et krus med isterninger, og så lukkede de mig ind. Jeg havde taget billeder af Ice Cube med en cigar til State Magazine den dag. Jeg gav ham det her billede som en gave og spurgte, om han ville signere en kopi for mig.

Common
Jeg tog det her billede af common i kælderen på Paradiso i 2008 efter en pressekonference i forbindelse med hans album Universal Mind Control. Jeg synes selv, det er smukt rent kompositorisk. Hans hånd sidder perfekt. Han er helt rolig, men billedet har skarpe kanter. Han ser ud, som om han har kontrol over situationen. Common er meget karismatisk og afslappet. Hans tekster og hans musik er meget gennemtænkt. Han er varm og høflig som person, men han kan også meget hurtigt slå over i sin street-personlighed.

Ice-T og Body Count
Den her koncert med Ice-T og metalbandet Body Count var fantastisk, men jeg havde sindssygt ondt i hovedet, og lydniveauet hjalp ikke på det. Da jeg havde taget billedet, tænkte jeg: “Det er fint nok, det skal bare med til en anmeldelse.” Så gik jeg hjem. Den næste dag ringede musikjournalisten Job de Wit til mig og spurgte, om jeg havde et billede af Ice-T sammen med hans kone Coco, som åbenbart havde stået topløs på scenen. Det øjeblik havde jeg så misset. Det beviser bare min pointe om, at alt det gode først kommer til sidst under en koncert. Men jeg er ret godt tilfreds med det her billede, så jeg blev ikke vildt skuffet.

Fat Joe
Fat Joes koncert på Paradiso i 2006 var helt forfærdelig, men jeg kan rigtig godt lide det her billede. Det emmer af glæde, men også hiphop-attitude. Det er et billede, der udtrykker min kærlighed til hiphop. Jeg ventede backstage i timevis på, at han skulle dukke op. Omkring 23.30-tiden kom han endelig. Han havde en stor spand kylling med under armen. I bakspejlet er jeg ikke sur over, at han opførte sig som en nar – han kom jo bare for at have det sjovt, ikke for at lave interviews med hollandske magasiner.

Lupe Fiasco
Lupe Fiasco-koncerten tilbage i 2007 viste, hvordan hiphopscenen var i gang med at ændre sig i Holland. Der stod fire unge mennesker, som lignede studerende, på forreste række, arm i arm, og kiggede kærligt på hinanden. Den sang, Lupe Fiasco spillede, var sikkert deres yndlingsnummer, men det irriterede mig alligevel. Jeg kan godt lide Lupe som kunstner, men det publikum, han tiltrak, var bare nogle helt andre mennesker, end jeg var vant til. Hiphop var begyndt at blive et mainstream-fænomen i Holland. Det er derfor, jeg har taget det her billede med.

Slick Rick
Da jeg var ude på min første opgave i 2005, tog jeg billeder af den hollandske rapper Sugacane. og Slick Rick dukkede ikke op. Nice & Smooth spillede i stedet for. Min opgave var at tage billeder af Slick Rick og interviewe ham. Men han havde problemer på sin tour, fordi han nogle år forinden var blevet dømt for medvirken til mord. Spillestedet måtte aflyse koncerten i sidste øjeblik. Billedet her tog jeg 12 og et halvt år senere, og det er faktisk det sidste billede, jeg har taget på Paradiso.

Sidste spørgsmål: Er der nogen legendariske øjeblikke, som du ikke har været i stand til at tage billeder af?
Da Redman brækkede sig i et af hjørnerne og fortsatte koncerten uden at misse et beat, og da Ol’ Dirty Bastard optrådte samme år. Folk gik helt amok til Ol’ Dirty Bastard og sprang ned fra balkonen. Folk stagedivede, og det gik vildt for sig på scenen. Der var en anden stemning til koncerterne dengang. Det var ikke aggressivt, men det var beskidt. I dag handler det hele om at være afslappet, og det er fint nok. Jeg er glad for, at den hollandske scene klarer sig så godt, som den gør, og jeg føler mig velsignet i kraft af, at jeg får lov til at arbejde med den næste generation af hollandske kunstnere.