‘Game of Thrones’ brugte angiveligt 55 dage på at filme én episk kampscene

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE USA

Folkene bag Game of Thrones gør alt i deres magt for at give os fans en både episk og spoiler-fri afslutningssæson. Eftersigende filmer de adskillige alternative slutninger som en afledningsmanøvre for at forvirre folk, og skuespillerne får deres replikker direkte i øresnegle i stedet for fysiske manuskripter. Nu ser det ud til, at der er endnu en grund til, at vi ikke får flere afsnit før 2019: Serien har brugt hele 55 dage på et filme en enkelt kampscene. Det fortæller Watchers on the Wall.

Videos by VICE

Ifølge GoT fan-siden kom assisterende instruktør Jonathan Quinlan til at afsløre det i et opslag på Instagram, som siden er blevet slettet. Han delte et billede af en tak fra “producertyperne” – det må næsten være David Benioff, D.B. Weiss med flere – hvor de giver store ros til hele holdet for at “udholde 55 nætter i træk” bare for at skabe en altødelæggende kampscene.

“Når mange millioner mennesker over hele verden ser afsnittet om et år, så aner de ikke, hvor hårdt I har arbejdet,” står der i hilsnen. “De er ligeglade med, hvor trætte I er nu, eller hvor hårdt det var at udføre jeres job i frostgrader. Det eneste, de vil forstå, er, at de er vidne til noget, som aldrig er gjort før.”

https://twitter.com/Ar_GOT0/status/982658206429216768?ref_src=twsrc%5Etfw&ref_url=https%3A%2F%2Fthemuse.jezebel.com%2Fajax%2Finset%2Fiframe%3Fid%3Dtwitter-982658206429216768%26autosize%3D1

Ifølge Indiewire er den eneste scene, der kommer i nærheden af ottende sæsons store kamp, det blodige “Battle of the Bastards” fra sæson 6, som blev filmet over 25 dage – hvilket er ingenting i forhold til de næsten to måneder, det åbenbart har taget at filme det nye slag. Og ifølge Quinlan er alt det blod, sved og tårer, som holder har lagt, det hele værd.

“Du kommer aldrig til at se noget lignende,” skriver han på Instagram.

Vi ved ikke rigtig, hvad (eller hvem) det kommer til at gå udover i det kolossale slag, men det er eftersigende grunden til, at de fleste af skuespillerne stortudede, da de læste afslutningen. Vi er bare glade for, at der ikke var grund til at ringe efter brandvæsenet igen.