Hvad kan vi lære af Kim Jong-uns afføring?

Denne artikel er oprindeligt udgivet af TONIC USA

Nordkoreas øverste leder, Kim Jong-un, gør for at sige det mildt tingene på sin egen måde. Så det er måske i virkeligheden ikke så overraskende, at han aldrig bruger offentlige toiletter, men i stedet rejser rundt med et personligt toilet for at undgå, at hans værdifulde ekskrementer falder i de forkerte hænder. Lee Yun-keol, som arbejdede for den nordkoreanske livgarde indtil 2005, fortalte Washington Post, at “lederens afføring indeholder information om hans helbred og ikke må efterlades.”

Det er den slags paranoid excentricitet, som man forventer fra et menneske, der er opdraget til at lede et isoleret kongerige omringet af fjender. Men hvad kan en fingernem spion overhovedet lære af at kigge på en lort, Kim Jong-un har lagt?

Den store leders afføring kan sansynligvis ikke afsløre de store statshemmeligheder, siger Colleen Kelly, der er ekspert i gastroenterologi og mikrobiome. De kommer ikke til at kunne læse noget om Nordkoreas atomprogram for eksempel – men det måske kan fortælle os noget om Kims helbred generelt.

Kelly forklarer, at menneskelort består af omkring 75 procent vand, mens den sidste fjerdedel er en solid masse, der primært udgøres af bakterier og ufordøjet mad. De fleste mennesker lægger omkring 120 gram afføring om dagen. Spiser du mange fibre, er der mere ufordøjet masse – så folk med fiberrig kost kan lægge omkring tre gange så meget lort som gennemsnittet. “Hvis man kigger på nogens afføring, får man en ret klar idé om, hvor mange fibre, der er i deres kost,” siger Kelly, som i øvrigt også er assisterende professor i medicin ved Brown University.

Det er jo ikke ligefrem banebrydende informationer, vi kan hente. Men hvis der er blod i afføringen, er det en anden sag, for det kan tyde på indre blødninger – det kan være et stort problem. “Ligegyldigt hvilken alder du har, er det ikke normalt at have blod i afføringen,” siger hun. “Man må aldrig ignorere blod i afføringen.” Hun nævner, at der for nylig er sket en stigning i tilfælde af endetarms- og tyktarmskræft – også blandt unge mennesker i 20’erne og 30’erne, og derfor er der særlig grund til at tage det seriøst (Slim skal du til gengæld ikke bekymre dig om).

Konsistensen fortæller noget om fordøjelsen, siger Kelly. Hårde, pilleformede, små lorte kan tyde på, at afføringen har været længere tid i tarmene, hvor vandet er blevet trukket ud af den. Det kan tyde på forstoppelse, mens tyndskid tyder på, at lortet farer lige igennem kroppen. Små stykker mad kan fortælle noget om, hvad Kim Jong-un har spist, og det samme kan farven. “Alle de små variationer er helt normale,” siger Kelly.

Hvis man bevæger sig videre fra den visuelle undersøgelse, kan forskerne undersøge bakterierne for at få en fornemmelse for, hvad der sker i hans mave – i hans mikrobiome. Når den mikrobiome ikke er i balance, fordi der ikke er nok forskellige bakterier, kalder videnskaben det for dysbiose, og der er en lang række helbredsproblemer, der kan følge med. I Kims tilfælde ville man sikkert kunne se, at han var overvægtig ved at se på afføringen, for det hænger sammen med dysbiose.

Igen så lærer spionerne ikke noget, som de ikke vidste i forvejen. Men hans mikrobiome kan også fortælle om forhøjet blodtryk, diabetes, autoimmune sygdomme eller forskellige lidelser, der hænger sammen med dysbiose. “Du kan ikke nødvendigvis diagnosticere en sygdom ud fra nogens fæces,” siger Kelly, “men de bakteriemønstre, der er, kan indikere en underliggende lidelse.” Du kan sikkert se, om han har spist en plantebaseret kost eller mest spiser kød. Og du kan se, om den store leder Kim Jong-un ryger (Det gør han.)

I den mere alvorlige ende kan opdagelsen af kræft-DNA i afføringen tyde på fremskredne polypper eller endda tarmkræft. Her opfordrer Kelly alle til at få foretaget en koloskopi. Hvis du ikke bryder dig om at få stukket ting op i røven, skal du som minimum få testet det ved at sende din lort til nogen, som kan undersøge det. Tal med din læge.

Så vi kan godt konkludere, at spioner ikke får det store ud af at rode gennem afføringen. Men det har selvfølgelig ikke afholdt dem fra at forsøge. Josef Stalin stjal eftersigende små prøver af afføring og urin fra besøgende verdensledere og designede endda specielle toiletter, der kunne indsamle Mao Zedongs lort i al hemmelighed. De sovjetiske forskere indsamlede ti dages ekstrementer, som de kunne grave i. Senere formåede CIA og det britiske MI-6 åbenbart ikke at få en eneste prøve fra Mikhail Gorbachev.

Historierne er måske mest bare gode historier, men de er også et billede på, hvor langt spioner vil gå. Det er usikkert, om lort nogensinde har spillet en vigtig rolle i efterretningsarbejdet. Men forskere ser et vist potentiale. En forsker fra Harvard er i gang med at undersøge elite-sportsstjerners afføring, mens Kelly arbejder på et langvarigt studie af patienter, som har fået lavet en fæces-transplantation, der kan forandre deres mikrobiome. Forskerne vil gerne vide, om der er skjulte fordele ved at ændre bakteriebalancen i maven. Hvis en tynd patient for eksempel får en transplantation fra en overvægtig patient, vil den tynde så tage på? Og hvad med den anden vej rundt?

Vi ved det ikke helt endnu, for vores mikrobiome bærer stadig rundt på mange hemmeligheder. De er nok bare ikke så tiltalende for spioner.