Denne artikel er oprindeligt udgivet af Noisey Tyskland
Pascal Kerouche er født i Bremervörde, Tyskland i 1983. I dag er han bosat i Hamborg, hvor han har arbejdet som fotograf siden 2004. Over årene er han blevet hoffotograf for mange tyske og internationale kunstnere, og i den forbindelse rejser han rundt og tager billeder af stjerner som Snoop Dogg, DJ Khaled og Kanye West. Pascal Kerouche har indtil videre udgivet én bog med sine billeder, Snapshot Stories, mens opfølgeren, Zwei Null Eins Sieben, er på trapperne.
Videos by VICE
I dag fokuserer Pascal Kerouche på sit arbejde med 187 Strassenbande, et rapkollektiv, som blandt andre Bonez MC og Gzuz hører til. I den her klumme for Noisey Tyskland tager han os med bag kulisserne under optagelserne til Gzuz’ seneste video, “Warum”, som er filmet i LA.
Det er den 31. marts 2018. Bonez, Gzuz, Maxwell, Sa4, LX og Frost står på scenen foran 13.000 publikummer til en udsolgt koncert på Barclaycard Arena i Hamborg. Medlemmerne af 187 Strassenbande har ryggen til publikum, hele arenaen skælver, og deres opmærksomhed er rettet mod mig, mens jeg tager det obligatoriske gruppebillede. Det er turneens sidste koncert, og vi har været på turné i 31 dage. Men der er ikke tid til at slappe af endnu: Gzuz’ andet soloalbum, Wolke 7, (“Den syvende himmel”) er lige på trapperne, og vi befinder os midt i albummets promotionfase.
Det ville være rart at tage en pause nu og måske få lidt sol. Efter at have besøgt LA for første gang i 2017 blev Bonez helt forgabt i byen. Solskin, brede veje, lækker mad og lovlig tjald – hvad mere kan et tysk rapkollektiv ønske sig? Gzuz har aldrig været i USA før, og han er helt oppe at køre over sin forestående rejse, især turen til New York. Men der er pissekoldt i New York lige nu. Jeg rejser meget i USA og var senest derovre for at tage billeder af DJ Khaled. Derfor har vi besluttet at rykke promofasen i forbindelse med lanceringen af pladen til LA, hvor vi skal filme den tredje video til det kommende album. Efter Worldstarhiphop-stuntet bliver vi nødt til at holde os skarpe.
Men inden vi kan tage af sted, skal vi have lavet optagelserne til “Drück Drück“. Vi har skudt noget af videoen på må og få – noget af den i Mannheim, noget i Berlin. Planen er at lave de sidste optagelser i Hamborg, når turneen er overstået. Dagen efter flyver vi på business class fra London til LA. Hvis du nogensinde får “fornøjelsen” af at flyve med Gzuz og Bonez, anbefaler jeg, at du lader være med at sætte dig i midten. Og nej, man kan ikke balancere en gin og tonic på armlænet. Heller ikke, når man hedder Bonez.
Da vi ankommer til LA, skal vi først og fremmest gøre videoen til “Drück Drück” færdig. Så vi bruger de første par dage på at klippe den sammen. Også selv om vi ikke rigtigt har et sted at være endnu. Vi hustler os fra hotel til hotel, indtil vi endelig finder det perfekte sted via Airbnb. Så snart vi er på plads, begynder optagelserne til “Warum”.
I LA går alt lidt langsommere, end vi er vant til. Især hvis man er afhængig af andre. Vejret er altid lækkert, så alle har det fint med bare at slappe af og hænge ud. Men der er så langt mellem stederne derovre, at det tager for evigt at få selv de mindste ting klaret. Man kan ordne to ting højest, og så er dagen pludselig slut. Solen går også ned klokken 18:30, hvilket føles bizart for tyskere, som er vant til, at solen er oppe indtil 21 eller 22 om sommeren. Det føles, som om klokken er 23, men den er faktisk kun 20. Det er mærkeligt.
Bonez er stor fan af loppemarkeder og vintagetøj. Et marked, som kan anbefales i den forbindelse, er Melrose Trading Post, som er åbent hver lørdag og ligger på hjørnet af Fairfax og Melrose Avenue. Her finder man alle de forretninger, hjertet begærer, og efter shoppeturen hænger vi ud i området. Og så sker det pludselig: Gzuz bliver spottet af en fan på gaden. En amerikaner! Han har set “Was Hast Du Gedacht”-videoen. Og det sker igen kort tid efter.
Hvis man har fuldt vores Insta-stories, har man sikkert indtryk af, at vi bare var på stripklub i to uger og inde i byen med jævne mellemrum. Den første klub, vi besøger, er et kendt sted: Sam’s Hofbrau. Den første dag lykkes det Gzuz at bruge 2.000 dollars selv. Han er kongen af klubben. Han overtaler i sin brandert dj’en til at spille “Was Hast Du Gedacht” og går også på scenen mellem stripperstængerne og optræder. Han holder mikrofonen i den ene hånd og kaster pengesedler ud med den anden, så kvinderne flokkes om ham – det er vildt syn. Gzuz er brudt igennem.
Henover de næste par dage tjekker vi Ace of Diamonds ud (den er virkelig et besøg værd på en mandag aften). Der møder vi Ocean, den flinke dame, som danser rundt i badet i “Warum”. Så er der Crazy Girls, men den er vi ikke så vilde med. Vi besøger også en tredje klub, men den er så elendig, at vi nærmest omgående fortrænger navnet. Efter at have tjekket scenen ud er vi alle sammen enige om, at Sam’s er bomben.
Personalet på klubben husker os med det samme, da vi ankommer igen. “Er du ham den gale tysker fra sidst?” Jeps, det er Gzuz. Der er nye dørmænd ude foran, men de genkender ham også. “Ay! Er du ham der fra Worldstar?! Du er den hårdeste ni**a i byen!” Sikke en velkomst. Senere den aften erfarer vi, at halvdelen af klubben har set videoen til “Was Hast Du Gedacht” og er helt vilde med den, selv bestyreren – det bliver vores gratis billet til showet. Inden vi smutter, spørger jeg, om vi må optage et par scener til den nye video på klubben. “Vi elsker ham! Bare kør på!” En særlig tak skal lyde til Aeriana og alle danserne på Sam’s.
Inden vi skyder scenerne på klubben, mødes vi med nogle venner. En af dem, Snoopy, er kendt for sin bilklub, “Fast Lyfe”, i både LA og oppe i Bay Area. Hver søndag mødes medlemmerne et sted i LA og drifter, så længe de kan, inden politiet dukker op og lukker festen. Den aften dukker Snoopy op med seks venner, og kort tid efter er hele gaden indhyllet i røg. Der går kun få øjeblikke, inden Snoopy parkerer bilen, springer ud og lader sig lægge i håndjern af politibetjente. Jeg prøver at gyde olie på vandene ved at fortælle dem, at vi er i gang med at optage en musikvideo for en tysk kunstner – den går ikke. En af betjente råber af mig, at jeg skal holde mig på afstand.
Snoopy står i håndjern ved siden af politibilen og taler med betjentene. Efter tyve minutter kommer en af betjentene over og spørger mig, om jeg kan vise ham optagelserne. Jeg ser over på Snoopy. Han ryster på hovedet, men jeg viser alligevel optagelserne til betjenten. Snoopy ved selvfølgelig ikke, at jeg allerede har byttet SD-kortet ud med et andet. De ser kun billeder af Snoopy, da han bliver anholdt. Jeg fortæller betjenten, at vi slet ikke er gået i gang med at optage til videoen endnu – vi var ved at forberede os, og at de koster os en masse penge ved at stoppe det hele. Efter 20 minutters diskussion frem og tilbage er Snoopy atter en fri mand.
Lidt senere vil vi tilbage til Sam’s for at optage, men der er et problem. Vi dummede os ved at optage burnoutscenen lige foran klubben – det var for perfekt med den i baggrunden. Bestyreren, der har aftenvagten, er ikke den samme som ham, der gav os tilladelse tidligere på dagen. Politiet tvang dem til at overdrage optagelserne fra sikkerhedsovervågningen for at se, om nogle af bilerne optrådte på billederne. Bestyreren bryder sig selvfølgelig ikke om at skulle forholde sig til politiet, og derfor fortæller udsmiderne os, at vi ikke må filme på klubben alligevel. Jeg spørger, om jeg må tale med bestyreren, og det går de med til. Mac Lucci står ved siden af mig. Jeg har kendt Mac i over ti år. Han er en af kunstnerne på Snoop Doogs label Doggy Style Records. Jeg var der, da Snoop signede ham. Da bestyreren kommer ud fra klubben, bliver jeg overrasket, da hun udbryder: “Hej Lucci, hvordan går det?” Det viser sig, at de har kendt hinanden i en evighed. Alt er godt, og vi får lov til at filme alligevel.
Vi skruer lige tiden lidt tilbage. Ideen var at skyde den første del af videoen om dagen, mens den anden del skulle finde sted om aftenen. Vi skyder scenerne i dagslys i Compton og enkelte dele i Slauson Mall. I Compton er vi på 129th Street på hjørnet af San Pedro. Det er bandeterritorie. Som man ser i begyndelsen af videoen, er hele bygningen blevet gennemhullet ved et drive-by-skyderi.
Pudsigt nok er alle gutterne i det kvarter helt vilde med både. I forhaven står to både parkeret, og der bliver ved med at køre folk forbi, som selv lige har købt båd. De prøver at overbevise os om at skyde noget af videoen på en båd eller i det mindste ude på vandet. Så finder Bonez på, at vi skal lave en scene på en båd. Men ikke ude på vandet. Vi skal bare cruise gennem kvarteret i den. Som sagt, så gjort. I øvrigt befinder vi os lige rundt om hjørnet fra huset, hvor N.W.A. optog deres første tracks.
Vi skyder noget af videoen i South Central LA sammen med Snoopy, midt i hans kvarter, hvor folk byder os hjerteligt velkomne. Det er Blood-territorie. Inden vi begynder, hænger vi ud et par timer, får nogle drinks og fortæller historier. Lige som vi er gået i gang med optagelserne, dukker politiet op. Typisk. “Hvornår er du kommet ud?” spørger de en af os. Politiet og gutterne, vi er sammen med, kender hinanden. De kender også deres strafferegistre. Men vi hænger ud på privat grund, og vi overtræder ikke loven, så de kan ikke gøre noget. Men politiet skal selvfølgelig skabe problemer og visiterer to af drengene for våben. Da vi spørger hvorfor, får vi at vide, at det er en rutineundersøgelse, og at alle skal visiteres. Men ingen af os hvide fyre bliver visiteret.
Der er rigtig meget i USA, som vi ikke når at tjekke ud. Udover optagelsen til Gzuz’ video, er vi også med til Mozzy og Too $horts videooptagelse. Vi havde egentlig planer om at gå i studiet og optage nogle nye sange, men det tog lang tid at komme på plads. Lige som vi var begyndt at more os, blev det tid til at tage hjem. Folk ventede trods alt på os i Tyskland. Det øjeblik, vi landede i lufthavnen i Frankfurt, blev gutterne tvunget til at overdrage deres telefoner til civilbetjente. Tusind tak, LA – vi kommer snart igen!
