Jeg testede cappuccino på Danmarks første McDonald’s café

Måske har du aldrig skænket det en tanke, men på ét meget specifikt område har København længe været gevaldigt bagud i forhold til andre lande. For trods Danmarks ry som foregangsland – både når det gælder gastronomi og kaffekultur – har vi først nu fået, hvad Australien fik for over 25 år siden: En McCafé.

Du kender måske konceptet fra Frankrig, Spanien og USA. Ja, sågar Bulgarien og Ukraine. Hvis ikke, kan du sikkert udlede det af navnet, for en McCafé er McDonald’s svar på en kaffebar. Torsdag d. 24 januar 2019 åbnede den første af slagsen i Danmark på Falkoner Allé, skråt over for Frederiksberg metrostation.

Forud for åbningen fortalte den kommercielle direktør for McDonald’s Danmark, Mads Friis, at han har store ambitioner for den nye café. “Vi vil gerne servere ægte baristakaffe til det, det burde koste,” sagde han til Politiken.

Tilføjelsen af en McCafé har resulteret i en lille skranke, ikke meget længere end et spisebord til fire, hvor du kan bestille din kaffe. McCafén er placeret lige ved siden af den almindelige skranke, og halvanden meter fra de elektroniske skærme, hvilket betyder, at kunderne, som der er mange af denne torsdag eftermiddag, står i et stort virvar. De fleste er her for at bestille burgere. Ikke kaffe.

Ifølge McDonald’s Danmark bør en medium café latte koste 26 kroner, en cappuccino ligeså og en americano 21 kroner. Om det ligefrem er meget billigt, kommer nok an på, hvad du sammenligner med, men nu når McDonald’s insisterer på, at de serverer baristakaffe, må det også være det, de skal bedømmes på.

Inden besøget på McCafé forhørte jeg mig hos en ven – en sand kaffekender og tidligere barista – om hvordan man skal teste kaffens kvalitet. Han gav mig tre spørgsmål, man bør stille baristaen, og to vigtige elementer at bedømme kaffen efter. En ung kvinde står bag skranken, da jeg stille og roligt spadserer derover og bestiller en latte og en cappuccino.

Jeg følger min baristavens kommando og spørger, hvilke kaffebønner McCafé bruger. “100 procent arabia,” svarer hun prompte. Fordi jeg ikke rigtig ved, hvad jeg egentlig skal bruge den information til, går jeg videre til næste spørgsmål, nemlig hvor mange mælkealternativer de har. Hun viser mig en laktosefri mælk og en såkaldt ‘latte art’ mælk, med 2,6 procent fedt. Fordi jeg godt ved lidt om mælk, spørger jeg kritisk ind: “Så I har for eksempel ikke havremælk, som mange jo godt kan lide?” Svaret er nej.

Til sidst spørger jeg, ved hvilken temperatur de serverer kaffen, og hun viser mig et skema over de forskellige kaffer og deres temperaturer, som kaffemaskinen selv indstiller. Alle mellem 58 og 72 grader. Hun beklager, at hun ikke kan huske tallene i hovedet, men det er hendes første dag som McD-barista.

Betjeningen er fin, men til gengæld er mine bestilte kaffer identiske. Selvom jeg bestiller dem til at drikke på restauranten, får jeg dem i papkrus, men det er vist en fejl, for en anden kunde har fået sin i et højt glas. Rigtig cafe-style.

Mit kaffe-orakel siger, at jeg bør lægge mærke til kaffens bitterhed, og om hvor vidt cappuccinoen er mere skummet end cremet. Cremet er bedst. Latten på McCafé har helt sikkert en bitter eftersmag, mens cappuccinoen er lidt for kølig og mangler skum på toppen. Den er nu rimelig cremet. Og drikkes, det kan de.

Som allerede nævnt har McCafén i mange år eksisteret i andre lande. Faktisk kom den første til allerede i 1993 i Australien. En pålidelig kilde, som har boet i Australien, har fortalt mig, at der på australske McCafés er et kæmpe udvalg af kager, og at den bedste er deres banana bread. På Frederiksberg kan jeg ikke finde bananbrød, så i stedet bestiller jeg en Oreo-muffin, et stykke gulerodskage og en americano.

Oreo-kagen er lidt kedelig. Det er en chokolademuffin med lidt hvid Oreo-creme på toppen og en kugle af det samme inden i. Ja, det lyder lækkert, jeg elsker også Oreos, men her bliver jeg altså lidt skuffet. Gulerodskagen er bedre, men også bare virkelig sød.

For at være sikker på at jeg ikke er gået helt galt i byen med min vurdering, spørger jeg to kvinder, som har købt kaffe og kage, hvad de synes om McCafés produkter.

Malene på 45, som har fået en café latte, endda i et rigtigt glas, er begejstret: “Den smager forbavsende godt, og jeg køber normalt kun kaffe i Starbucks, hvor den næsten koster dobbelt så meget,” siger hun. “Denne her er ikke helt lige så god som Starbucks’ latte, en smule for bitter, men den smager frisk, og når prisen er så lav, kommer jeg helt sikkert til at købe den igen.”

Dog vil Malene ikke bruge McCafé som et direkte alternativ til en københavnsk café, da “stemningen ikke er så hyggelig”. Men i McD’s forsvar er det heller ikke meningen. Til Politiken forklarede Mads Friis fra McDonald’s, at McCafé “satser på den hurtige to-go-kaffe, mens de (københavnske cafér, red.) kan tilbyde et mere lokalt og hyggeligt øjeblik”.

Malenes 24-årige datter Julie er meget tilfreds med sin americano, men hun er ærgerlig over, at McCafé ikke har havremælk i udvalget (hvad sagde jeg).

Alt i alt er de begge to fornøjede med det, de har fået for deres penge. “Vi fik to kaffer og to kager for under 100 kroner,” siger Malene. “Det får du ikke mange steder.”

“Konkurrenterne skal nok overveje at sætte deres priser lidt ned, hvis de skal følge med.”