I det seneste og hidtil mest intime afsnit af MUNCHIES: The Podcast får vores amerikanske chefredaktør Helen Hollyman en snak med Matty Matheson – og den canadiske kok og tv-vært er i delehumør.
Det udmønter sig i en samtale, du ikke har lyst til at gå glip af. Matty indvier os i en fortid fyldt med stoffer og udskejende adfærd. En tid hvor han levede, som var han John Belushi i Delta Kliken, og som for fem år siden resulterede i et hjerteanfald. Matty giver os et stemningsfuldt indblik i sin tid på restauranten Parts & Labour, hvor 48-timer lange drukture mere var reglen end undtagelsen. Matty beskriver hvordan, hans afhængighed blev så voldsom, at selv hans pushere begyndte at slå hånden af ham. Det hele endte med, at hans venner intervenerede, og i dag lever han et liv, han aldrig havde drømt om før i tiden.
Videos by VICE
Vi lærer også, hvordan Mattys serie på VICELAND, Dead Set On Life, fik sin Husker Dü-inspirerede titel, hvad Matty elsker og hader ved Instagram, og hvad han ville tilberede til sin bedstemor, hvis de var strandet på en øde ø.
Har du nogensinde undret dig over, hvorfor han råber så meget, får du svaret hér og hører om Mattys værste madforgiftningsoplevelse. Og om hvorfor han aldrig kunne finde på at klage, hvis han blev syg af et besøg på en restaurant.
Så lyt til det seneste afsnit af MUNCHIES: The Podcast, og hvis du ikke allerede gør det, så abonnér på iTunes og Soundcloud.
Mere
fra VICE
-
(Photo by Francesco Castaldo/Pacific Press/LightRocket via Getty Images) -
M Scott Brauer/Bloomberg via Getty Images -
Firefly Aerospace/YouTube -
Justin Paget / Getty Images