Med Artmoney kan du bogstaveligt talt betale med en tegning

Værdien af et stykke kunst er en underlig størrelse. Uanset om man taler om Picasso eller Michelangelo, så er værdien både fastsat af markedsprincipper som efterspørgsmål og udbud (hvorfor du bliver mere værd efter din død), og en tusindårig æstetisk tradition, som kunstneren kan inddrage eller opponere mod. Dog gælder det som regel, at der er tale om eksorbitante summer, der forbliver i elitære miljøer.

Men hvad hvis du selv kunne lave kunst og ikke mindst bruge det til at betale for ting i den virkelige verden? Hvis du kunne betale med en tegning i taxaen, hos tandlægen, bytte en bunke lertøj for en motorcykel, for hotelbesøg osv? Så ville du ikke alene kunne producere din egen valuta, men også sløre grænserne mellem kunst og penge. Det er det utopiske koncept bag valutaen “Artmoney,” der startede som et kunstprojekt af Lars Kræmmer. Siden er Artmoney ifølge Lars vokset til en reel valuta med en værdi af over to milliarder på verdensplan. Det fungerer sådan, at du betaler et gebyr på en krone om dagen for at være en del af projektet, og så er du ellers fri til at bruge dine kunstværker som valuta i de butikker, der accepterer Artmoney. Butikkerne kan også vælge at sige nej, hvis de ikke bryder sig om din kunst, men hvert værk er som udgangspunkt 200 kr. værd.

Videos by VICE

Vi tog en snak med Lars om Artmoney, filosofien bag det, og i hvilket omfang folk har købt ind i dette utopiske koncept.

VICE: Hej Lars. Hvad inspirerede dig til at starte Artmoney?
Lars Kræmmer: Jeg så penge som et globalt problem. Som koncept bruger vi penge til at bestemme hvem, der er mere værd end andre, der har magten og så videre. Men i virkeligheden “eksisterer” penge ikke. De er kun noget værd, fordi vi har tiltro til dem. Hvis vi kollektivt holdt op med at tro på konceptet, ville penge være helt ubrugelige. Jeg tænkte det ville være interessant på den måde at genopfinde virkligheden som et kunstprojekt. Jeg forsøgte at gentænke penge i et forsøg på at forstå, hvad det hele handler om.

Og hvordan er Artmoney vokset, siden du startede det i slutningen af 90’erne?
Jeg købte alle materialerne til at bygge et hus med Artmoney ganske tidligt… det må have været i 1998 eller noget. Materialerne kostede omkring 80.000 kroner. Efter at have bygget huset sluttede en kunstner fra området sig til projektet. Så begyndte jeg at tænke på det som et globalt projekt, så vi startede “the Bank of International Artmoney.” Og så begyndte jeg ellers at spørge andre kunstnere, om de havde lyst til at deltage.

Nu er lidt under 1.500 kunstnere fra hele verden en del af projektet, og der må være mindst to milliarder kroner værd af Artmoney fordelt over hele verden nu.

“Jeg betalte for hele min tur på tværs af USA med Artmoney.”

Vildt. Er det så op til den enkelte virksomhed, hvor stor en del af et givent køb, som kan betales med Artmoney?
Ja. Og hvis de ikke kan lide dit kunstværk, så har de også lov til at sige, at de ikke vil tage imod det. Det er en slags forhandling, der starter, når du træder ind i butikken. De skal kunne se en vis værdi i kunstværket, men det er også en meget emotionel form for valuta. Du kan komme til at ryste eller fornærme dem med Artmoney alt efter, hvad dit kunstværk er, og det har selvfølgeligt indflydelse på, om de vil acceptere det. På hjemmesiden er der en liste over virksomheder, der accepterer Artmoney.

Har regeringen nogensinde haft et problem med, at folk betaler for ting med kunst i stedet for penge?
SKAT opdagede det hurtigt, men de er okay med det. De anerkender Artmoney som værende en stabil valuta på 200 kr. Der var dog en anden institution under regeringen, der havde et problem med, at jeg brugte ordet “Bank.” De sagsøgte mig og truede med at fængsle mig, men i stedet endte de med at give mig en lille bøde på 2000 kr. Det var under finanskrisen, så det at fjolle rundt og jagte kunstprojekter var tydeligvis bare sjovt for dem.

Men er der en udvælgelsesproces? Er du nødt til at lave kunst af en vis kvalitet, eller kan man bogstaveligt talt bare tegne noget og bruge det som Artmoney?Det plejede at være sådan, at folk sendte deres kunst til mig, så jeg kunne udvælge, hvad der kunne fungere som Artmoney, og hvad der ikke kunne. Senere besluttede jeg, at det er bedre, hvis alle selv kan bestemme det – det skal være en menneskeret, at man kan skabe en valuta og bruge den, ligesom retten til mad eller husly.

Hvilken slags mennesker benytter sig af Artmoney?
Fra professionelle og amatører til børn og gamle mennesker, så er de alle sammen forskellige. Nogle har meldt tre generationer af deres familie ind i projektet, og nogle gør det af nød, fordi de ikke har nogen penge. Det er især gået op fra folk fra Afrika og Indien, at de selv kan skabe en valuta af samme værdi som vestlige valutaer. Artmoney vokser langsomt i de lande, men efterspørgslen er også meget stor. Det er svært at få en dansker til at tro på, “at man kan frigøre sig selv økonomisk ved at oprette sin egen valuta,” men det er endnu sværere at få en afrikaner til at tro på det.

Okay. Så hvor meget har du været i stand til at betale for med Artmoney?
Jeg har brugt Artmoney på steder, jeg aldrig ville have drømt om. Jeg betalte for en taxa i New York med Artmoney, jeg købte en motorcykel, jeg betalte for hele min tur på tværs af USA med Artmoney. Jeg brugte det også til at betale mit studielån, fra da jeg gik på kunstskole i Vancouver. Derudover bruger jeg det hos min tandlæge, min advokat, min revisor og til alt tøj til vores børn.

Det har givet mig mulighed for at leve langt billigere end de fleste danskere. Selvfølgelig kan jeg ikke betale min husleje og telefonregning med det, men jeg kan betale for en masse andre ting. Og når mine venner kommer til byen, så kan de fx. dække 50% af deres hotelophold med Artmoney.

Fedt… Hvordan vil du opsummere det egentlige formål med Artmoney?
At se dig selv som en del af menneskeheden, ikke bare i din levetid, men også for fremtidige generationer. Jeg synes, det er et spørgsmål om at vænne sig til tanken om, at vi bliver født og at vi dør – vi må leve vores liv og leve sammen på bedst mulig måde, og Artmoney er bare et middel til at købe de ting, vi har brug for at overleve. Det er praktisk, men også utopisk, fordi folk ikke er vant til sådan en idé endnu.

Tak, Lars.