Opskrift: Wontons med bacon, æg, og ost er den ultimative tømmermændskur

Nok til cirka 35 styks
Forberedelse: 10 minutter
Samlet tid: 30 minutter

Ingredienser

120 g skiveskåret bacon
6 store æg, let piskede
Salt og friskkværnet peber, til at krydre
175 g revet cheddarost
En pakke wontondej
rapsolie, til at stege
ketchup, ved servering

Videos by VICE

Vejledning

1. Varm en halvstor pande op ved mellemhøj varme. Tilføj baconskiver, steg dem, og vend en enkelt gang, indtil de er sprøde. Det tager cirka 6 minutter. Placer bacon på en tallerken dækket med køkkenrulle, og lad det dryppe af.

2. Tilføj sammenpiskede æg til samme pande, og krydr med salt og peber. Tilbered æggene under omrøring, indtil de begynder at emulgere, cirka 5 minutter. Rør osten sammen med æggene. Knus baconstykkerne, og rør sammen med æggeblandingen. Lad det hele køle af.

3. I midten af hver wontonplade placeres cirka 2 spsk af æggeblandingen. Kanterne fugtes med vand, hvorefter dejen foldes på midten, så det danner en trekant. Brug fingerspidserne til at trykke kanterne sammen, så det holder tæt. Placer wontonerne på et stykke bagepapir, indtil de skal friteres.

4. Varm rigeligt med rapsolie op til 175°C i en stor gryde. Steg wontonerne i hold, til de er gyldne. De tager cirka 1 minut. Placer de færdigstegte wontoner på et stykke køkkenrulle, og krydr med salt. Server med ketchup.

Denne opskrift er oprindeligt udgivet af MUNCHIES USA.