Der er ingen lykkelig afslutning på at få en 'happy ending'

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE US.

Han hed Tom, og der var ingen billeder af hans ansigt på hans hjemmeside. Kun hans røv, hvilket vel egentlig også var vigtigere. Den var stor og flot og havde den rette facon – lige som jeg kan lide den.

Videos by VICE

Jeg var 27 år gammel, da jeg mødte ham. Jeg var lige flyttet til Los Angeles, havde ikke haft analsex i ni år og ikke fået et blowjob i tre. Der var godt nok en fyr, der kyssede mig til en fest. Han var helt væk på svampe og kunne knap nok formulere en sætning, men jeg var bare så fucking ensom og desperat efter at føle noget, der betød noget, at jeg overbeviste mig selv om, at han var den eneste ene. Lige pludselig var svampedrengen sjov, betænksom og elskede My Bloody Valentine. Og han fik mig til at flække af grin.

Faktisk griner jeg, bare jeg tænker på ham.

Desværre skrev han aldrig tilbage til mig efter vores kys. Eller, det er ikke helt rigtigt. Han sendte en emoji af en rød ballon, hvad fanden det end betyder, og forsvandt så i virtuel røg og damp. Alligevel fungerede kysset som et elektrisk stød, der gik gennem min krop, og jeg vidste, at hvis ikke jeg snart fik noget fysisk kontakt, ville min pik nok falde af.

Sådan fandt jeg MassageM4M – en hjemmeside, der hjælper mænd som moi med at få fat i fyre, der kan tilbyde erotiske tjenester. Jeg havde tjekket siden ud i månedsvis, men jeg var for flov til rent faktisk at betale nogen for at give mig et handjob. Måske mest fordi jeg plejede at få det gratis.

Men jeg kunne ikke ignorere realiteterne. Jeg var en let overvægtig bøsse med spastisk lammelse, og der var en risiko for, at jeg aldrig ville få sex igen. Så nu skulle det være! Her kunne jeg betale en fremmed for at give mig den mindst tilfredsstillende form for tjeneste på det seksuelle menukort og betale en hel masse penge for det. Hvordan kunne jeg sige nej til det?

Så jeg skrev til Tom. Han sendte mig en adresse i et afsides kvarter. Jeg tog afsted, fordi min krop tvang mig til det. Min pik var ved at tørre ud, og den havde brug for en tår at drikke, koste hvad det ville, hvis den skulle overleve.

Da Tom åbnede døren, sukkede jeg lettet. Hans ansigt var pænt, ligesom billederne. Hans lejlighed lignede til gengæld et afsnit af Real Housewifes of Beverly Hills.

Jeg var ligeglad. Jeg ville bare i gang.

Tom sagde ikke så meget. Han gjorde faktisk heller ikke så meget. I løbet af et øjeblik var det slut. For en oplevelse, der endte med orgasme, var det lidt af et anti-klimaks.

Jeg følte mig som en taber. Shame, shame, shame. Alt det typiske gay fis.

Det gør jeg aldrig igen, tænkte jeg. Jeg vil ikke være ham den handicappede fyr, der betaler andre mænd for at røre ved ham.

Da jeg kom hjem, fortalte jeg min sambo om det. Hun støttede mig. Sex er sex. Men det er det jo ikke, havde jeg lyst til at sige. Det spændende ved sex, for en krøbling som mig, er, at der rent faktisk er nogen, der har lyst til at se min nøgne krop.

MassageM4M er det modsatte. Det er en transaktion. Det hele går op i, “vi har snart ikke mere tid”, og “det koster ekstra.”

Jeg besluttede, at jeg aldrig ville gøre det igen.

Den anden fyr hed Scott, og han boede i en deprimerende lejlighed med udsigt til en swimmingpool, der mindede om en sump.

Scott lod mig kysse ham. Han sagde, at han normalt aldrig lader fyrene gøre det, men at han synes, jeg er lækker.

Det kompliment levede jeg højt på i månedsvis, indtil effekten fortog sig, og jeg blev nødt til at gøre det igen.

Barry havde det grimmeste gulvtæppe i sin lejlighed. Jeg lagde mig på hans massagebriks, mens hans franske bulldog stirrede på mig. Den dømte mig. Det kunne jeg mærke.

Jeg måtte ikke røre ved Barry. Hvis jeg kom tilbage to-tre gange, så måske, men ikke endnu.

Vi hørte musik fra Spotify, og lige da jeg var ved at komme, tordnede en reklame ud af højtalerne.

“Undskyld,” sagde Barry flovt. “Jeg må hellere begynde at betale for Spotify.”

Og jeg må hellere stoppe med at betale for det her, tænkte jeg.

“Jeg sagde jo, at du ville fortryde det,” sagde Barrys hund til mig. Eller. Det forestillede jeg mig i hvert fald.

Jeg havde store forhåbninger til Caleb. Rent fysisk var han lige min type – han var far-agtig, men med en flot krop. Men når han spillede den af på mig, kunne jeg mærke, at han hadede mig.

Haha, du skulle bare vide, tænkte jeg. Jeg hader mig selv endnu mere!!!!

Travis var tyk. Travis var gammel. Travis lignede overhovedet ikke billederne af ham.

Han spurgte, om jeg havde en kæreste, og om jeg trænede. Jeg kunne fornemme, at han faktisk var tiltrukket af mig, og for første gang i mit liv ville jeg ønske, at han ikke var. Mens han lod sine ru hænder glide over min krop, fik jeg øje på hans køleskab. Der var en collage af inspirerende citater med udtryk som “Udlev din drøm”, “Carpe Diem” og “Fokusér”.

Jeg kom, selvom jeg egentlig ikke havde lyst, og tog hjem, fordi jeg skulle.

Nu skal jeg forklare, hvad jeg i virkeligheden håbede at få ud af alle de massager:

Objektiviser mig. Få mig til at føle som de smukke, unge mænd, der får en gratis scone med fra caféen, møder en fremmed på gaden og drøner til Palm Springs for at have fræk sex. Få mig til at glemme den verden, hvor der er spastisk lammelse, og hvor det eneste, jeg hører, er; “hvor er du sjov, og din ven er ret lækker, må jeg få hans nummer”, og “jeg er ked af det, men jeg tænker ikke på dig på den måde.”

I sidste ende er det spild af tid. Eftersom jeg betaler dem for at gøre, hvad de gør, føler jeg mig kun grimmere og som en større taber, end jeg gjorde inden. Og det kunne jeg jo have sagt mig selv. Hvad regnede jeg med? At en sexarbejder i Hollywood ville blive forelsket i mig og gøre det gratis? Og hvad så bagefter? Bliver jeg så til Ryan Gosling? Får jeg gratis scones?

Jeg er 30 år gammel, og det er en uge siden, jeg havde sex, og et par dage siden mit seneste blowjob.

Jeg er i et forhold, der er lige til topkarakter. I to et halvt år har jeg tænkt; Er du sindssyg? Jeg anede ikke, man kunne elske et andet menneske så meget og få det gengældt. Jeg kan lige så godt sige det, som det er: Det er himmelsk.

Men alligevel ender jeg af og til på massagebriksen i nogens lejlighed, klar til at få en spiller, og jeg bliver nødt til at spørge mig selv hvorfor. Jeg lever ikke længere i cølibat. Jeg mangler ikke noget. (Bare rolig, min kæreste ved godt, at jeg får erotisk massage. Han er indforstået med det.)

Det handler ikke om mit forhold. Det handler om de ti år, hvor jeg ikke fik pik. Det handler om arrene på mine ben. Det handler om at blive afvist af en fyr, jeg ikke engang var vild med. Det handler om, at alle de ting tilsammen gør, at jeg ikke føler, jeg er god nok – at jeg er klam, og at ingen gider knalde med mig.

Når de tanker dukker op i mit hoved, følger behovet for, at andre bekræfter mig lige bagefter. Så går der ikke længe, før jeg ligger på maven igen og vil have købt kærlighed.

Det kommer aldrig til at blive godt. Og jeg er langsomt ved at forstå det.

Jeg håber bare – jeg beder til – at jeg en dag ikke længere har behov for at tage hen til Barry og hans bulldog eller tage i rigtigt spa og i hemmelighed håbe, at massøren synes, jeg er så uimodståelig, at han bare er nødt til at give mig et handjob, selvom han risikerer at miste sit arbejde. (Det er faktisk sket for mig, og selvom det er langt mere tilfredsstillende, løser det ikke mine problemer. Surprise!)

Jeg kan ikke lade være med at spørge mig selv, om jeg ville gøre alt det her, hvis jeg havde været mere seksuelt aktiv i 20’erne. Ville jeg gøre det, hvis en fremmed havde kysset mig på gaden, og vi var drønet til Palm Springs?

Som en handicappet homoseksuel mand tigger jeg verden om at lægge mærke til mig, og hvor længe skal det stå på?