Denne artikel er en del af Sustainability Week og er udarbejdet med sponsorat fra Copenhagen Fashion Summit.
Barbara Burchfield er medgrundlægger af Conscious Commerce, creative director ved Riot. House og producer ved Global Citizen Festival. Her deler hun sine tanker om udfordringerne inden for bæredygtig mode.
Videos by VICE
VICE: Hvorfor spiller mode så fremtrædende en rolle i samfundet?
Barbara Burchfield: Hele verden bruger mode på forskellig vis – som en måde at udtrykke sig selv på, som en politisk magtfaktor, som en måde at være tilknyttet et større fællesskab. Så det er ikke så overraskende, at mode er en industri, der er over syv billioner kroner værd. Amerikanerne alene bruger over tre milliarder kroner om dagen på tøj. Hvis vi ser bort fra det økonomiske aspekt i det, bruger vi vores tøj til at udtrykke, hvem vi er. Mode er vores førstehåndsindtryk, så det fortæller utrolig meget om, hvem vi er som individer.
Hvordan kan modeindustrien blive mere bæredygtig?
Vi har brug for et meget grundigt eftersyn af den måde, vi designer, producerer, sælger, køber og i sidste ende skiller os af med vores tøj på. Jeg mener, det første skridt er at gøre folk bevidste om det. Forbrugerne bør vide, hvor deres tøj er lavet – er de mærker, vi køber, bæredygtige? Hvordan producerer de tøjet – hvem gør arbejdet? Hvordan skiller de sig af med farvestoffer? Et af de første skridt er at lære forbrugeren at undersøge deres egne mærker.
Samtidig gør teknologien det muligt at lave bedre forretninger med mere hensynsfulde produkter. Det betyder muligvis, at der vil være en lidt mindre profitmargin, men til gengæld en højnet bevidsthed, der vil generere en loyal, intelligent forbrugerbase.
Tror du på at vores handlinger som forbrugere – at forbruge mindre og presse på for positive ændringer – kan føre til gensidige forandringer i branchen?
100%. Forbrugernes handlinger påvirker den måde, industrien producerer og sælger produkter på. Forbrugerne har en ufattelig indflydelse på de miljømæssige beslutninger, producenterne tager eller mangel på samme. Hvis forbrugerne stiller de rigtige spørgsmål, bliver mærkerne nødt til at give et gennemtænkt svar.
Tror du, at de små firmaer kan bane vejen for nye tilgange til bæredygtighed?
På mange måder er det lettere for små firmaer at udvikle en bæredygtig CO2-profil fra starten af. Små firmaer er mere fleksible, mere smidige – de er i stand til at fordre forandringer hos producenten fra første fløjt i stedet for at forsøge at følge med vores grønne agenda. Efterhånden som de nystartede virksomheder udvikler sig til indflydelsesrige spillere i modeindustrien, har deres indvirkning allerede sat sine spor i systemet. Bare se på mærker som Everlane og Reformation – unge mærker, der forandrer måden, vi ser på produktion.
Hvilken slags forandringer håber du at være en del af gennem dit liv og arbejde i industrien?
Gennemsigtighed.
Mere
fra VICE
-
(Photo by Francesco Castaldo/Pacific Press/LightRocket via Getty Images) -
M Scott Brauer/Bloomberg via Getty Images -
Firefly Aerospace/YouTube -
Justin Paget / Getty Images