Så trist er det i virkeligheden at være mandlig pornostjerne

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE Tyskland

Der var nok at kigge på til VENUS International Erotic Trade Fair i Berlin tilbage i oktober måned. Men til trods for alle de smukke mennesker, sexdukker og utrolige fetisch-optrædener, slog det mig, hvor forskellig oplevelsen af en sexmesse må være for mandlige og kvindelige pornostjerner. Lige meget hvor jeg kiggede hen, så jeg kvindelige pornostjerner, der konstant var omringet af mennesker – fotografer, der tog billeder eller mandlige fans, der stor i kø for at snakke med dem. Deres mandlige kollegaer var mere eller mindre oversete – de stod mest lidt akavet ved siden af de kvindelige stjerner, som fik al opmærksomheden.

Videos by VICE

Det var svært ikke at have en lille bitte smule ondt af de mænd, der alle smilede, som om de var helt cool med at blive ignoreret. Siden ingen andre gad tale med dem, besluttede jeg mig for at få en snak med de mandlige skuespillere, for at finde ud af hvordan det er at være den del af oplevelsen, som ingen vil se.

Marcello Bravo, 39

1508412923586-marcello
Marcello med sin kone, Little Caprice.

VICE: Hvor længe har du været i branchen?
Marcello Bravo: Omkring 15 år. I den periode har jeg været med i over tusind film. For cirka halvandet år siden begyndte jeg at arbejde bag kameraet som producer sammen med min kone, Little Caprice.

Mens vi har stået og snakket, har fem fyre været henne og bede din kone om en autograf, mens du bliver totalt ignoreret. Irriterer det dig?
Omkring 80 procent af fansene er kun interesseret i at snakke med hende, men det bliver jeg ikke jaloux over. Hvis jeg skal være ærlig, kan jeg godt forstå dem – hvis jeg var dem, ville jeg også bede om at få taget et billede sammen med min kone .

Hvad er du bedst til, når du laver film?

Jeg kan altid få den op stå, også selvom jeg ikke er i humør til det. Jeg var tidligere luftakrobat, og det kræver virkelig meget koncentration. Jeg bruger de evner, når jeg skal lave lange scener for at kunne fokusere og være i stand til at blive ved. Min mentale balance er min helt store styrke.

Rocco Siffredi, 53

1508413025773-rocco

VICE: Hvordan er det at være en mandlig pornostjerne til en sexmesse?
Rocco Siffredi: Det er et godt billede på, hvor svært det er at være mand i den her branche. De fleste film er lavet til heteroseksuelle mænd, så der er næsten altid fokus på kvinden i scenen. Vi bliver behandlet mere som en slags rekvisit end som en skuespiller. Men det er også rigtig fedt at være i branchen – hvor end jeg kommer hen i verden, er der fans, der vil snakke. De behandler mig tit som en gammel ven.

Hvad siger fyrene, når de kommer hen til dig?
De fleste vil bare gerne sige tak. Andre har kommentarer til min måde at være på i filmene, og eller vil sige, de er imponeret over, hvor mange film jeg er med i.

Hvilken pornofilm er du særlig stolt af?
En film, der hed Never Say Never to Rocco. Vi lavede den for 20 år siden med almindelige mennesker i stedet for professionelle pornostjerner. Selvfølgelig er der garanti for en god scene, når man arbejder med professionelle, men hvis man er lidt for pro foran kameraet, kan det også blive for mekanisk. Men sådan var filmen slet ikke – det hele føltes meget naturligt.

Porno-Klaus, 40

1508413103357-klaus

VICE: Ved du, hvor mange andre mandlige pornostjerner, der er til stede?
Porno-Klaus: Her er nok omkring 20. Der er virkelig mangel på dygtige, mandlige skuespillere, for jeg tror, de fleste pornofilm bliver købt af heteroseksuelle mænd, og de er ret ligeglade med mændene på skærmen. Jeg laver faktisk ikke film længere, men det gjorde jeg i fem år. Markedet har virkelig ændret sig, og det er ikke det værd længere. Alle de gratis pornosider ødelægger branchen, og ingen køber DVD’er mere. Det er et stort problem.

Kender folk dig mest for dine pornofilm eller fra dengang, du var med i det tyske Big Brother?
De fleste kender mig fra porno, men jeg er berømt for begge dele. Det er faktisk både mænd og kvinder, der vil snakke med mig her på messen. Fyrene fortæller, hvor misundelige de er over, at jeg har haft sex med så mange lækre kvinder, og kvinderne kommer og roser mig for at have sådan en smuk pik.

Hvis du ikke laver film længere, hvorfor er du her så?
Jeg er her for at promovere “Little Shooter” – et kop formet som en penis.

Manual Stallion, 36

1508413154342-manuel

VICE: Vil du beskrive dig selv som en succesfuld pornostjerne?
Manuel Stallion: Ja, jeg har lavet 1500 film på 11 år. Det er hårdt at være mand i branchen, men man kan tjene mange penge, hvis man arbejder hårdt.

Hvis man kigger lidt rundt, virker det som om, at du har flere fans end mange af de andre mandlige skuespillere.
Ja, men det er nok fordi jeg også har været med i en del almindelige TV-programmer, så jeg er ikke kun kendt for at lave porno. Jeg har også lavet meget reality-TV.

Men sammenlignet med de kvindelige skuespillere er der ikke meget virak omkring dig.
Som mandlig skuespiller kan man lige så godt vænne sig til at gå i et med baggrunden. Men det gør mig ingenting. Det er jo ikke, fordi vi slet ikke får noget anerkendelse – jeg vandt en Venus Award for bedste amatørfilm i 2013.

Martin, 37

1508413200124-martin
Martin gik med til et interview på betingelse af, at han var anonym.

VICE: Kan man sige, at du ikke bryder dig om opmærksomhed, siden du ikke vil vise dit ansigt?
Martin: Ja, det kan man godt sige. Jeg mødte min kæreste i 2012 i den bank, hvor vi begge arbejdede dengang, og vi begyndte ret hurtigt at lave amatørporno. Vi har lavet 380 film indtil videre. Jeg er nok med i 370 af dem, men jeg viser aldrig mit ansigt. Vi vil ikke have, at seerne ved, at det altid er den samme fyr – jeg spiller både en stedfar, en onkel og gartner. Folk tror på det – vi får nogle kommentarer som “ad, du har sex med din onkel!” Det er min kæreste, man ser i filmene, og det er hende, der taler med fans.

Så er du vel meget glad for, at folk er ligeglade med dig her på messen?
Jeg vil kun være kendt i det omfang, det er nødvendigt for at sælge filmene. Min kæreste og jeg var engang med i en artikel i Tysklands største tabloidavis Bild, hvor de brugte vores rigtige navne. Vi sagsøgte dem bagefter. Vi blev også nomineret til en Venus Award for nogle år siden, men sagde pænt nej tak. Men vi tager alligevel med til messerne, fordi min kæreste har mulighed for at møde fansene og vise dem, at vi er rigtige mennesker.

Er der nogen fans, der har snakket med dig?
Ikke en eneste. Men der har været så mange henne at snakke med min kæreste, at jeg er holdt op med at tælle. Der har været lange køer af fyre, som vil møde hende hele weekenden.