I 2018 har politiet reageret på mindst 12 trusler mod skoler i Danmark. Sagerne har drejet sig om alt fra et billede på Instagram med teksten “Jeg bliver den næste skoleskyder guys, LMAO, watch out” til en selfie med et falsk skydevåben og teksten “Don’t come to school tomorrow.” Og selv om der kun har været et skoleskyderi nogensinde i Danmark, tager politiet truslerne meget alvorligt. “Det værste, der kunne ske, var jo, hvis vi havde negligeret en sag, og vi tog fejl,” forklarer Kim Kliver, der er politiinspektør hos Sydsjælland- og Lolland Falsters Politi, som har behandlet af tre ud af 12 sager i 2018.
Han fortæller, at politiet uanset kontekst, tone og platform reagerer både hurtigt og med største alvor på de her sager. Det gælder også, hvis du aldrig tidligere har vist voldelig adfærd, interessere for våben eller på anden måde har haft en historik, der peger i kriminel eller aggressiv retning. Uploader du en skoletrussel – også selv om den er sarkastisk og i en lukket gruppe – kan det få alvorlige konsekvenser, hvis dem, der ser dem, bliver bange eller utrygge. “Så er det sådan set underordnet, om de fremsættes på det ene eller andet medie,” forklarer Kim Kliver.
Videos by VICE
Se også:
Og hvis sagen først ruller, er det alvor. I år har politiet anholdt unge mennesker helt ned til 15 år på baggrund af forskellige typer af trusler mod skoler. Flere af dem er blevet tiltalt for trusler på livet, der efter straffeloven kan give op til års fængsel. “Det er dumt, og det er risikofyldt,” siger Kim Kliver og tilføjer: “Så stop op, og spørg dig selv, om det, du har gang i, er klogt, før du sender en trussel ud på nettet.”
Men hvornår er noget en reel trussel, og hvornår er det en dårlig joke? Hvad skal der egentlig til, før du kommer i problemer med loven? Og hvad har politiet reageret på i de sager, der har fundet sted i år? Vi spurgte politiinspektør Kim Kliver.
VICE: Hej Kim. Kan du fortælle ganske kort om de sager, du har beskæftiget dig med?
Kim Kliver: De tre sager, vi har haft i min politikreds, har alle været fremsat på sociale medier, hvor en person har truet med at begå skoleskyderi den følgende dag. Alle sagerne førte til anholdelser.
Hvad skal der til, før I skrider til anholdelse?
Jeg vil hellere sige, at man virkelig skal passe på med at søge efter den grænse. Vi er nødt til at tage hensyn til de andre elevers sikkerhed og tryghed, og derfor tager vi sådan nogle anmeldelser virkelig alvorligt uanset karakter.
Kan du give eksempler på, hvad der kan føre til, at I reagerer?
Vi har både set trusler på Snapchat, på Facebook og på andre sociale medier. I både lukkede og åbne fora. Det er sådan set underordnet, om de fremsættes på det ene eller andet medie, hvis det fremkalder frygt hos modtagerne. De her trusler tages seriøst, uanset at unge ikke tror, det er alvor, når det foregår på sociale medier. Vi ser jo, hvor meget frygt det skaber blandt andre unge – også på de her platforme.
Kigger I også på personens adfærd op til hændelsen, eller er en enkelt opdatering uden forhistorie i sig selv nok?
Vi efterforsker selvfølgelig efterfølgende de konkrete sager til bunds. Men det er ikke sådan, at vi ikke kigger på det med alvor med det samme uanset hvad. Det værste, der kunne ske, var jo, hvis vi havde negligeret en sag, og vi tog fejl. Det kan vi ikke risikere.
Hvordan er der foregået i de sager, du har siddet med?
Der sker typisk det, at vi får en anmeldelse – enten fra folk, der selv har set det på sociale medier eller fra skolen. Dernæst går vi målrettet efter at få identificeret, hvem det er, der har fremsagt truslen. Vi kontakter skolen og prøver at få håndteret hændelsen på en måde, hvor elever og lærer kan være trygge. Vi vil jo helst anholde folk i hjemmet frem for på skolen. Men der har været situationer, hvor det ikke har været muligt, og hvor vi så må være på skolen og anholde eleven den dag, truslen angiveligt skulle føres ud i livet. Og det er klart, at det kan være en voldsom oplevelse for alle.
Forstår de her unge mennesker, hvad de gør?
Når de bliver anholdt, forstår de uden tvivl alvoren. Men der er det jo for sent. Det burde de have tænkt over, inden de trykkede på knappen. Men det er mit indtryk, at nogle fejlagtigt har den opfattelse, at hvis det sker på sociale medier, så er det ikke et problem i forhold til straffeloven. Det minder lidt som de sager, hvor børn og unge skriver ting om hinanden på sociale medier, som de aldrig ville sige ansigt til ansigt – men det bliver ikke mindre sårende af at blive sagt på Facebook.
Er din opfattelse, at truslen reelt er steget, eller handler det her om et skred i forhold til, hvad folk tror, de kan tillade sig på sociale medier?
Der er mange, der ikke overvejer konsekvenserne på sociale medier. Det kommer bag på dem, når de finder ud af, at man ikke kan skrive, hvad man vil, uden at blive stillet til ansvar. Så det spiller nok en rolle. Dog vil jeg sige, at den her type sager har det med at komme i bølger, hvor der kan være en lang periode uden nogen sager og derefter en periode med flere. Årsagen er svær at klarlægge og kan nok ikke forklares så enkelt – mediemæssig interesse kan dog virke tillokkende for nogle marginaliserede unge.
Samtidig er det vigtigt at sige, at de her sager også ses i udlandet, og det bør ikke være fremmet for folk i den alder, at den den form for trusler kan fremkalde frygt. Jeg er ikke tvivl om, at de spiller på frygten, men ikke gennemtænker den fulde konsekvens. Men det bør du, og hvis man sidder og overvejer trusler om skoleskyderier i en eller en form, vil jeg bare sige: Lad nu være. Det er dumt, og det er risikofyldt. Stop op, og spørg dig selv, om det, du har gang i, er klogt. Især hvis du er over den kriminelle lavalder. Man kan ikke fralægge sig ansvaret og kalde det en joke, når først politiet banker på hoveddøren.
Hvad kan konsekvenserne være?
Man kan blive sigtet for trusler på livet efter straffeloven. Og det er altså virkelig alvorligt.
