Sådan spiser en Miss Universe deltager

Sara Chafak var Miss Finland i 2012. Hun er også uddannet kok og vært på det finske Tv-program Fra Salt til Safran, der primært beskæftiger sig med finsk og marokkansk madlavning.

Jeg har lavet mad sammen med mine venner, siden jeg var fire år gammel. Vi prøvede alt, hvad der var i køleskabet. Engang skar min veninde sig i fingeren, da hun skrællede gulerødder og min reaktion var bare: “Vi er i køkkenet – den slags sker.” Så kom min mor, og hun reagerede lidt anderledes. “Hvad laver I? Stop! Folk har mistet hud!” Jeg sagde bare, “Nej, for jeg skal være kok”.

Videos by VICE

Derefter begyndte hun at melde mig til forskellige fritidsaktiviteter for at holde mig ude af køkkenet.

Jeg voksede op i Finland. Min mor er finsk og min far er fra Marokko. Jeg lærte at lave marokkansk mad af min fars søster, der også bor i Finland. I løbet af min barndom tilbragte jeg mange weekender sammen med hende – hun er en fantastisk kok, og jeg elskede at lave tagine sammen med hende.

Man kan lave tagine med enten kød eller fisk. I Marokko har man en krydderiblanding, der hedder charmoula. Det er lavet med koriander, persille, hvidløg, spidskommen, citronsaft, olivenolie, salt og peber. Man marinerer fisken i det, og putter derefter kartofler, paprika og tomater i taginen. Det er en hurtig ret – det tager ikke længere tid end at koge kartoflerne – og i Finland bruger jeg laks, da det er den mest almindelige fisk. Skal det være med kød i stedet, bruger jeg et stykke med ben, så jeg også kan lave bouillon.

Efter gymnasiet gik jeg tre år på kokkeskole i Helsinki. Jeg dimitterede ti uger hurtigere end normalt, da jeg var en flittig studerende og derfor havde skrabet ekstra point sammen. Jeg var også i praktik forskellige steder i løbet af min uddannelse. Efter jeg havde færdiggjort mine studier, arbejdede jeg i et år i et cafeteria, hvor jeg lavede salater og sandwich – man skal jo starte et eller andet sted.

I 2012 vandt jeg Miss Finland. Det var bare bestemt på forhånd. Da jeg var ude og shoppe med min familie som treårig, stoppede en kvinde op og sagde: “Du ser så smuk ud, at du bliver Miss Finland en dag!” Jeg har senere fået fortalt, at jeg bare svarede: “Ja, det gør jeg”.

Min bedstemor havde været overbevist om, at jeg skulle melde mig til skønhedskonkurrencer, men hun døde, da jeg var 14, og efterfølgende sagde det mig ikke noget. Da jeg fyldte 19, ombestemte jeg mig dog og besluttede mig for at melde mig til Miss Helsinki. Jeg blev nummer to og meldte mig derfor til Miss Finland. Da jeg vandt, var det derfor en måde for mig at mindes min bedstemor.

Grundlæggende holder jeg mig til magre madvarer og sørger for at undgå forarbejdede fødevarer som for eksempel nuggets eller fiskepinde. Men da konkurrencen var overstået, tog jeg ud og spiste nogle store burgere med Miss Danmark og Miss Etiopien.

Jeg har altid spist sund og økologisk mad. Finsk mad er meget sundt, og da jeg er kok, har jeg godt styr på fødevarer. Jeg havde derfor ikke brug for at gå på kur eller på anden vis ændre mine kostvaner, efter at jeg meldte mig til Miss Finland. Under Miss Universe-konkurrencen boede vi alle sammen på det samme hotel, men vores måltider var ikke planlagt på forhånd – det var op til os selv at holde styr på, hvad vi spiste. Der var ingen, der pressede os til at lade være med at spise det ene eller til det andet. Vi bestemte helt selv, hvor konkurrenceorienterede vi ville være.

Jeg spiste for det meste frugt eller pandekager til morgenmad. Til frokost og aftensmad spiste jeg mest fisk og skaldyr eller kød med salat og grøntsager. Men der var også plads til sushi og makaroni.

Mine oplevelser under Miss Universe ændrede ikke på mine madvaner. Jeg spiste det, jeg havde lyst, til så længe det var nærende og gav mig energi. Jeg tænkte aldrig for meget over, hvad jeg spiste – det er bedre bare at nyde det. Grundlæggende holder jeg mig til magre madvarer og sørger for at undgå forarbejdede fødevarer som for eksempel nuggets eller fiskepinde. Men da konkurrencen var overstået, tog jeg ud og spiste nogle store burgere med Miss Danmark og Miss Etiopien.

At vinde Miss Finland åbnede nogle døre for mig. Jeg var med i den finske version af Varm På Is, og jeg var med i programmet Shark Cage. Jeg fik også mit eget madprogram på Fox. Det hedder Fra Salt til Safran fordi de mest brugte krydderier i Finland er salt og peber, mens det i Marokko er safran. Køkkenet er halvt marokkansk, halvt finsk – det er nødt til at være begge dele!

Vi brugte en måned på at planlægge programmet. Det er min måde at introducere marokkansk kultur og madlavning til det finske folk. Der er så mange krydderier og smage – det er helt vildt. Min yndlingsret er oksehale og blommer. Det er en traditionel opskrift, og jeg laver den hver gang, jeg giver mig selv lov til at spise et tungt måltid. Det smager virkelig godt, meget bedre end det lyder.

Folk tror, jeg laver mærkelige og dyre retter derhjemme. Jeg kan godt lide at bruge tid i køkkenet, men for det meste laver jeg hurtige og enkle retter. En af den slags retter er kylling med søde kartofler, timian, rosmarin, salt, peber og olivenolie – jeg smider det bare i ovnen. Nogle gange har man som kok lyst til simpelt og basalt mad.

Der er mange, der spørger mig om, hvad min yndlingsmad er, men jeg spiser som regel efter mit humør – jeg spiser de ting, jeg har lyst til at spise. I dag var det sushi, men jeg kan næsten lide alt – næsten! Blodpandekager er det klammeste nogensinde. Jeg kan slet ikke have det. Man laver dem med mel, griseblod og krydderier. Det er en blanding mellem engelske pandekager og franske crepes, og det er virkelig ulækkert – undgå dem hvis du besøger Finland.

Som fortalt til Samantha Rea.

Denne artikel blev oprindeligt publiceret af MUNCHIES USA i september 2015.