Bryggere er kendte for at være eksperimenterende af natur. Hvis de ikke fermenterer morgenmadsprodukter, laver navleuld til drikbar væske eller tåge til ale.
Og nu bliver barren sat endnu højere. Denne gang med stinkende gammelt vand fra en flod.
Videos by VICE
Seks bryggerier fra Massachusetts i USA skal i næste måned konkurrer om, hvem der kan gøre vand fra den 130 km lange flod Charles River, der løber gennem den østlige del af staten og munder ud i havnen i Boston, til velsmagende øl.
“Brew the Charles”-konkurrencen er del af en ugelang festival, der hylder kunst og innovation i Boston-området, og som naturligvis er sponsoreret af vandrensningsfirmaet Desalitech.
LÆS MERE: Mød den tidligere undertøjsdesigner som laver noget af Danmarks vildeste øl
Hver af de konkurrerende bryggerier modtog deres andel af flodvand sidste uge, men det var ikke bare at hive et par spandfulde vande op af floden. Desalitech skulle indsamle 15.000 liter vand fra floden, og de skulle sikre at vandet blev behandlet med omvendt osmose i virksomhedens rensningsanlæg.
Direktør i Desalitech, Nadav Efraty, udtalte til Washington’s Top News, at han håbede, at konkurrence ville skabe opmærksomhed omkring vigtigheden af rene vandveje.
Han sagde: “Det er selvfølgelig for sjov, men til syvende og sidst handler det om, at vi vil uddanne befolkningen og de beslutningstagere, der sidder med ansvaret på området. Vi går alle op i, at vi skal udnytte vores energiressourser på den bedst mulige måde, fordi vi ved, det har indflydelse på miljøet og på økonomien. Vi skal til at tænke på samme måde om vand.”
Vandkvaliteten i Charles River er blevet bedre de senere år takket være forbedrede rensningsanlæg og kloakering. Visse dele af floden kan man endda svømme i.
Bryggerierne, der er med i konkurrencen, bruger vandet på forskellige måder. Boston Beer Company laver en tysk-inspireret lager, der ifølge dem vil bringe smagen af flodvandet frem, mens Castle Island Brewing laver en dry-hopped cream ale. Castle Islands grundlægger Adam Romanow fortalte, at deres cream ale ville “lade vandet skinne rigtigt igennem”,
Og det er jo lige hvad man gerne vil have ud af en lækker cream ale: et strejf af flodbund og en snert af alger.
LÆS MERE: Vi drak os fulde i mjød til Københavns vildeste ølfestival
På tords af bryggernes entusiasme advarer eksperterne om, at vandet endnu ikke er sikkert at drikke direkte fra floden. Så sent som i denne måned fandt man store mængder cyanobakterier i vandet, der kan irritere øjne, næse og svælg.
Alexandra Ash fra Charles River Watershed Association udtalte: “Vi har stadig arbejde foran os, [før det bliver muligt at drikke vandet riskofrit].”
Så holder jeg mig bare til en gin og tonic.
Mere
fra VICE
-
(Photo by Francesco Castaldo/Pacific Press/LightRocket via Getty Images) -
M Scott Brauer/Bloomberg via Getty Images -
Firefly Aerospace/YouTube -
Justin Paget / Getty Images