Denne artikel er oprindeligt udgivet af Noisey UK
Som kulturlærde og filosoffer siden tidernes morgen har vidst, så er teenage-fangirls helt over stregen. De er hysteriske, de diagnosticeres med en let form for sindssyge – hvorfor? Fordi de går op i noget, de er hudløst ærlige omkring det, og livet har endnu ikke fået bugt med deres grundlæggende følelse af glæde – gennem selvudnævnte psykologer og tabloidjournalistik. Man siger, at de er fjollede og uintelligente, fordi følelser og faktuel viden bliver opfattet som modsætninger. Om det er pop, rock eller mere outrerede genrer, så hersker der en meget stereotyp opfattelse af, hvordan teenagepiger dyrker det.
Videos by VICE
Men er der nogen, der har overvejet at spørge bemeldte teenagepiger, hvad de synes om andre fans – folk, der er ældre og også dyrker musik, voksne mænd, der altid anses for at have et mere nuanceret forhold til deres musikalske helte, eller fans som både er ældre og mænd – med andre ord det kritisk oplyste, Pitchfork-læsende, vinylsamlende platoniske ideal af en fan? Er der nogen, der har sat sig ned med en flok teenagepiger og talt om, hvor kedelige andre fans egentlig er? De går ikke og sparer sammen i ugevis til billetter og backstageadgang. Hvordan kan vi være sikre på, at de overhovedet ved noget om musik? Hvad gør de i grunden for at sprede budskabet? Hvem er de?
Jeg mødte en flok unge fangirls, der ventede på at se den tidligere One Direction-stjerne Niall Horan optræde i Shepherd’s Bush, som hellere end gerne ville dele deres opfattelse af ældre, mandlige fans og give gode råd til, hvordan man bliver en mere engageret fan. Her er, hvad fangirls tænker:
Andre fans står ikke i kø udenfor for at købe merch
Lily: Piger køber langt mere merch. Det er mere en pige-ting. Vi vil gerne vise, at vi har en delt interesse. Når man ser en pige, der har en t-shirt på med et band, man også selv kan lide, er man sådan lidt: ”Yes, hun er også nede med dem”. At være fan er en stor del af min personlighed, og det viser jeg ved at købe merch. Der er mange drenge, som er flove over at vise, at de er fans, med mindre det er noget rigtig sejt, og især hvis det er noget, piger også kan lide. De føler sig nok egentlig lidt udenfor, de stakler. De skulle tage at lade være med at skamme sig sådan over det. Det er fedt at have ting tilfælles. Der er ikke noget i vejen med at være loud and proud. Hvis man godt kan lide en musiker og har lyst til at købe noget merch, så gør det!
Andre fans kan ikke huske teksterne
Lily: Pigerne kender altid teksterne. Når man går til koncert, står der altid en masse fyre nede bagved med korslagte arme og nikker til takten. Det er så kedeligt. Hvis man ikke kan teksterne, så bliver man set ned på. Så enkelt er det. I aften spiller de en sang, som først kom ud i går, og hvis man ikke allerede kender teksten, så er det altså utrolig pinligt, ikke? Men alle pigerne kan den allerede udenad. Hvis jeg er vild med en gruppe eller en sanger, så lytter jeg til musikken hele tiden, og så hænger ordene ligesom ved. Men i sidste ende er det lige meget, om I kan teksterne eller ej, drenge. I må stadig gerne være med.
Andre fans ved ikke nær så meget
Preena: Piger går langt mere op i at stalke kunstnere, de kan lide. Vi vil vide alt, hvad der er at vide, og vi ved altid meget mere, end drengene og de ældre fans gør. Vi ville ikke stå i kø her, hvis ikke vi havde gennemresearchet alting.
Noisey: Er det meget åbenlyst, at du ved mere om musik, når du snakker med drengene?
Preena: Øh, jeg taler næsten aldrig med drenge om musik.
Lea: Jeg ved altid mere, end drengene gør.
Preena: De ældre fans er ikke opvokset med sociale medier, så det giver jo sig selv, at de ikke ved lige så meget, som vi gør. Vi følger kunstnerne via Twitter og Instagram. Jeg har ingen anelse om, hvordan de opdager ny musik. Gennem deres børn måske?
Andre fans går ikke til ‘meet-and-greets’
Lily: Drengene og de ældre fans kommer aldrig til meet-and-greets og møder kunstnerne. Jeg er kæmpe Shawn Mendes-fan. Jeg tror, at kun én ud af 500 fans er en mand. Det er selvfølgelig mest for piger, men jeg tror også, det har med penge at gøre. Det er lidt en fordom, men jeg tror drengene er mere nærige. De tænker sikkert: “Jeg ser dem alligevel live, så der er ingen grund til at bruge penge på at møde dem. Så sparer jeg lidt der…” *Ryster på hovedet* Jeg fatter ikke, hvad deres ting er. Jeg tror slet ikke, drengene lægger lige så meget energi i at lære kunstneren at kende. Også selv om piger ikke har nogen penge, venter de alligevel uden for spillestedet for at se deres idoler. Drengene skal være mere end velkomne. Det er ikke det…
Andre fans kan ikke finde ud af at opføre sig ordentligt til koncerter
Rach: Til de tungere koncerter er drengene simpelthen så arrogante. Jeg ved ikke, om det er okay at bande her, men de er *ahem* det. Det er selvfølgelig ikke dem alle sammen. Jeg vil ikke skære dem alle over en kam.
Sian: Der var en gang en to meter høj fyr, som gav mig en albue i ansigtet for at komme forbi til en koncert.
Rach: Der er også fyre, som har prøvet at rage på mig. Det ser jeg helst, at de lader være med. Man kan jo overhovedet ikke bevæge sig, når man står der som sardiner i en tønde. Det sker til alle de store koncerter. London er ret berygtet for det.
Sian: Piger er alt for koncentrerede om koncerten til at gøre sådan noget. Nåh ja, så er vi heller ikke klamme stoddere! Der er selvfølgelig piger, der maser på for at komme op foran, men de tager i det mindste ikke på en.
Andre fans tager ikke på festival for at støtte kunstnerne
Sian: Jeg var til Summertime Ball og betalte, jeg ved ikke hvor meget, bare, fordi Niall skulle optræde med to numre.
Rach: Jeg tog til Reading for at se Halsey og Neck Deep, og det var mest derfor, jeg tog med. Jeg betalte 610 kroner for at se to kunstnere.
Sian: Drengene går ikke til nær så mange koncerter, som vi gør.
Rach: Drenge tager kun til festivaler for at drikke sig i hegnet, og det er helt fint. I må hygge jer.
Sian: De ser selvfølgelig også nogle bands, men det er mest for at drikke sig stive. Der er helt sikkert mange stive idioter til koncerter, men det er helt vildt på festivaler. Sommetider spørger jeg drenge om, hvem de så på en festival, og så kan de slet ikke huske noget. Det er bare for, at man kan sige, man har været der. Men er det nu også sejt?
Rach: ‘Jeg var alt for skæv til at huske noget.’
Andre fans fatter ikke det følelsesmæssige budskab
Alysha: De fanger ikke helt den følelsesmæssige side af det at være fan. Måske har det noget med måden, man er opdraget på, at gøre, men piger føler bare mere. Drenge har en langt mere distanceret tilgang til musik. De hører en ny sang, og så synes de bare, at det er fint nok. Da One Direction spillede deres sidste koncert, kunne jeg ikke holde op med at tude, og jeg så det endda på tv! Jeg har ondt af dem over, at de ikke kan føle det så dybt. Sommetider ser man piger til koncerter, der står sammen med deres kærester, og kæresterne står bare og hænger. Det er ikke, fordi jeg ikke tror, drenge kan finde ud af more sig, men… lidt.
Andre fans har ejerfornemmelser
Sian: Især med rockmusik. Man får altid den typiske: “Kan nævne fem sange, der ikke er singler?” Jeg har det sådan lidt, bare lad være med at tale til mig. Og hvorfor spørger du mig om en eller anden subgenre til en subgenre, som jeg skal vide noget om? Eller også har de sådan en idiotisk idé om, at fordi jeg lytter til One Direction, så kan jeg ikke have en holdning til andet musik. Det er kun drenge, der opfører sig sådan.
Rach: Det skete for mig til en Issues-koncert. En fyr spurgte mig: “Kan du nævne nogle titler?” Jeg svarede: “Okay, her er hele diskografien, forfra og bagfra. Jeg kan fortælle dig, hvad det er for en toneart, de starter i, og jeg kan spille dem på guitar.” Han var helt paf. Bare kom an! Fjolser.
Sian: De har altid ejerfornemmelser i forhold til musikken, de lytter til. Da jeg var yngre, var min bror vild med Busted. Da jeg begyndte at lytte til dem, var han sådan: “Nej, gå du nu hen og sæt noget Tweenies på eller whatever.” Eller også er det omvendt. Da jeg var lille, prøvede min far altid at få mig til at lytte til hans musik. Helt ærligt, hvorfor skal jeg lytte til din gammelmandsrock?
Andre fans har ikke fingeren på pulsen
Theresa: Det er først, når mænd begynder at kunne lide noget, at det bliver acceptabelt i resten af samfundet. Det ser jeg rigtig meget online. Det så man jo også med One Direction. Alle hadede dem og kaldte dem for et generisk popband. Nu taler alle seriøst om deres solokarrierer. Det er sådan, ’Hmm, måske er de faktisk ret gode,’ men det har vi jo vidst i flere år. Men ingen har hørt efter. De blev altid dømt på deres fanbase. De er længe om at fatte budskabet. Det var sikkert det samme med NSYNC og Justin Timberlake. Det har garanteret altid været sådan.
Michelle: Det er tydeligt, at det er sådan. Piger er meget mere åbne og glade for at snakke om yngre kunstnere sammen med andre piger. Når vi bliver vilde med noget, så vil vi snakke om det.
Theresa: I skulle tage at lytte til os noget mere.
Helt i orden. Tak, piger!
