Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE Canada

Man skal ikke swipe sig gennem mange Tinder-profiler, før man støder på beskrivelser i retning af “i et forhold, men leder efter hygge!” Det knapt så subtile budskab? “Jeg har en partner, men vi har et åbent forhold, så lad os knalde.”

Men hvad betyder det egentlig at være åben? Og hvordan tager man overhovedet hul på den samtale? Man trykker vel ikke bare pause på Netflix og lægger ud med “Hva’ så, skal vi ikke åbne forholdet for andre partnere?”

Eller gør man?

For at finde ud af det talte vi med tre ikke-monogame par om deres valg, hvilke regler de har – hvis de har nogen – og hvorfor, det fungerer for dem.

Kasara, 24 og Chris, 23

VICE: Hvor længe har I været sammen?
Chris: Til oktober har vi været sammen i tre år.

Hvordan fandt I sammen?
Kasara: Vi mødtes faktisk på Tinder. Den første aften fik vi et par drinks og endte hjemme hos ham. Jeg regnede ikke med at høre fra ham igen, men så begyndte vi at hænge ud en del. Til at starte med vidste vi ikke, hvad vi skulle kalde det, fordi vi ikke kendte til begreberne for åbne, ikke-monogame forhold.

Chris: Det år, jeg mødte Kasara, var planen egentlig bare, at jeg skulle slappe af og nyde livet, fordi mit sidste forhold havde været ret hårdt.

Kasara: Jeg var også lige kommet ud af et forhold, da vi mødtes, så jeg kunne godt lide, at det ikke var noget fast. Da Chris så tog hjem til Australien den første gang – han besøger sin familie engang i mellem – mødte jeg en anden, som jeg fik følelser for. Han hed Yanis, og jeg talte med Chris om det, og han sagde bare, ja, det er fint. Sådan gik vi fra at være åbne til at være polyamorøse.

Chris: Til at starte med, da hun begyndte at se Yanis, var det lidt underligt, fordi jeg var så langt væk og savnede hende, men jeg var også glad for, at hun havde fundet en, der gjorde hende lige så glad, som jeg gjorde. Det åbnede mine øjne for, at andre forbindelser kan styrke et forhold. Jeg har ikke knyttet nogen følelsesmæssige bånd til andre endnu, men jeg har datet og været tæt på et par gange. Det er ikke noget, jeg er vildt bekymret over. Jeg er glad for det, jeg har, og der hvor jeg er.

Hvad siger jeres familier og venner til jeres forhold?
Kasara: Da jeg datede Yanis, inviterede jeg ham med hjem, mens Chris var i Australien. Jeg boede stadigvæk hos mine forældre, og min mor trak mig også til side og sagde “du og Chris flytter snart sammen! Hvordan kan du gøre det mod ham?!” Jeg sagde til hende, det var helt fint, og det var noget, vi var enige om. Mine forældre ved det godt, men det er ikke noget, vi snakker om.

Chris: En af mine værste oplevelser kom, da vi besluttede os for at kalde os polyamorøse. Jeg var i sådan en lidt irriterende fase, hvor jeg bare ville fortælle alle om det. Jeg talte med folk på mit volleyballhold om det, og de mobbede mig nådesløst bagefter. De var sådan lidt “Hun boller med andre fyre, og det er du bare helt okay med? Du får ikke noget ud af det.” Jeg forsøgte at forklare mig, men de kunne ikke rigtigt acceptere det. For dem var det bare en underlig ting, jeg havde gang i.

Kasara: Det er vildt sjovt, når jeg fortæller fyre om mit forhold og ser deres ansigtsudtryk. De tænker så det knager, og siger så noget i retning af “nååååh, så du og din kæreste knalder ikke,” og jeg svarer “Jo, det gør vi da.” Så følger der typisk en pause, inden der kommer et, “Aha, så det handler om bekvemmelighed?” “Nej!” Det er altid lidt sjovt.

Hvorfor er polyamori det rigtige valg for jer?
Kasara: Der gik lang tid, inden det gik op for mig, men jeg er ikke et monogamt menneske. Jeg har altid haft følelser for flere folk. Jeg synes ikke, jalousi skal være en grundpille, som det er i mange monogame forhold.

Chris: Jeg har det på samme måde. Kærligheden er den eneste følelse, vi begrænser. Man behøver ikke bare at være enten glad eller vred. Med monogami er der kun en person, der må føle ens kærlighed. Kærligheden er sådan en vild følelse, så hvorfor ikke opleve den med flere mennesker? Polyamori er helt okay, folkens. Vi er ikke så underlige, som I tror.

*Lyndsay, 24 og Tyler, 24

VICE: Hvornår tog I diskussionen om at have et åbent forhold og hvorfor?
Lyndsay: Det var cirka to år inde i vores forhold, og vi har været sammen i fem år nu. Han åbnede samtalen ved at sige, at hvis jeg havde lyst til at være sammen med en anden fyr, var det okay. Min krop giver ham så meget nydelse – jeg har store bryster – men han kan ikke gøre det samme, som en fyr med en større penis kan.

Tyler: Ja, vi havde problemer i forholdet, fordi hun ikke følte sig seksuelt tilfredsstillet. Jeg har en mikropenis – der er ikke så meget at arbejde med – og jeg følte ikke, jeg kunne give Lyndsay den nydelse, hun fortjener. Jeg vil gøre alt for hende, så vi begyndte at diskutere måder at løse problemet på.

Lyndsay: Først overvejede vi at bruge sexlegetøj for min skyld, men en kold plastik-dildo er altså ikke det samme som den ægte vare. De mere realistiske af slagsen er altid 20 centimeter lange, og det er for meget. At gå fra en mikropenis til en kæmpe dildo fungerede bare ikke.

Tyler: Jeg var godt klar over, at det bedste for hende ville være en rigtig en. Hun fortjener at nyde sex lige så meget, som jeg gør. Hvorfor ikke give hende det bedste?

Det virker meget storsindet. Men ofrer du dig ikke for hende? Opstår der ikke en ubalance, når det kun er den ene partner, der lever i et åbent forhold?
Lyndsay: Bare at tænkte på at have sex med en anden fyr er altid forbundet med skyldfølelse for mig, også selvom Tyler faktisk ønsker det. Han vil, at jeg skal opleve den nydelse. Jeg har endnu ikke været sammen med en anden, dog.

Er det mere en fantasi? Du er åben over for at være åben.
Lyndsay: Ja. Jeg har ikke lyst til at være sammen med en anden og så føle en masse skyld over det. Lige nu er vi bare interesserede i ideen. Vi eksperimenterer med rollespil og udforsker tanken.

Hvor vigtigt er det, at du “fuldbyrder” den fantasi?
Tyler: Så længe hun er glad, så er jeg ligeglad med, om det sker eller ej. Jeg tror, hun ville nyde det, hvis hun prøvede det. Jeg håber, hun gør det.

Er det lidt en fetish? Tænder du på, at hun er dig utro?
Tyler: Det har jeg tænkt over. For mig startede det, da jeg var 16. Jeg havde en bolleven, som var fascineret af min lille penis, fordi hun aldrig havde set sådan en før. Hun havde også sex med andre fyre, men hun kom altid tilbage til mig. Vi havde ikke sex som sådan, men hun gav mig blowjobs. Hun kunne bare godt lide at hænge ud med mig. Det åbnede nok lidt døren for mig i forhold til at være okay med at være åben i et forhold.

Lyndsay: Jeg narrede ham faktisk engang og sagde, jeg havde tænkt mig at være sammen med en anden. Jeg var i lufthavnen og skrev en besked til Chris, om at jeg havde fundet en fyr, jeg ville i seng med.

Tyler: Jeg var superglad på hendes vegne, fordi jeg vidste, det ville blive et eventyr. Den slags seksuelle oplevelser kan være meget tilfredsstillende. Jeg har selv oplevet det tidligere i mit liv, og det synes jeg også, Lyndsay skal have mulighed for, men jeg kan bare ikke selv præstere på den måde. Så ja. Da hun skrev den besked, om at hun skulle til at have sex på toilettet i lufthavnen, var jeg glad på hendes vegne.

Bliver du ikke jaloux eller usikker?
Tyler: Jeg hviler meget i mig selv, så jeg var egentlig bare glad. Hun accepterer mig, som jeg er. Vi har stadig et godt sexliv på trods af min størrelse.

Daniel, 42 og Regina, 39

VICE: Hvor længe har I været sammen?
Regina: Vi har været sammen i seks år og gift de sidste fire år.

Hvor længe har I haft et åbent forhold? Hvordan traf I den beslutning?
Daniel: Vi havde et traditionelt forhold igennem et år, før vi begyndte at gå til swingerfester med andre par.

Regina: Men lige fra starten havde vi talt om vores seksuelle baggrund og parforholdshistorie. Han har været gift før, det har jeg også, og vi har begge to prøvet at date flere folk af gangen. I dag, hvor vi har Tinder og andre datingsites til rådighed – det var sådan, vi mødtes – kan man date flere folk på samme tid.

Hvad blev I tiltrukket af ved swingerlivsstilen?
Daniel: For fem år siden fortalte min ekskone mig, at hun havde forelsket sig i en anden mand. Det lærte jeg faktisk noget af: lige meget hvem du er, kan du risikere at vågne op en dag og få at vide, at din partner ikke elsker dig længere. Og det er ingens skyld. Jeg indså, at mit næste forhold skulle være åbent, fordi jeg ikke længere havde et behov for at kontrollere min partner. Kontrol er under alle omstændigheder en illusion.

Regina: Sex havde aldrig rigtigt spillet en stor rolle for mig. Jeg har heldigvis aldrig haft dårlige oplevelser med sex. Jeg kan godt lide at møde nye mennesker. Det er ikke noget, der er angstprovokerende for mig. At swinge føles bare rigtigt.

Kan man være utro i et åbent forhold?
Regina: Ja. Hvis man går over en grænse, som begge er enige om, så kan man virkelig såre den anden.

Når I er ude i verden eller til swingerfest, hvordan foregår udvælgelsen så? Skal I være enige om personen?
Regina: Jeg har faktisk et eksempel fra den anden aften. Daniel var på en bar, og en pige spurgte ham “hvad ville du gøre ved mig, hvis du kunne?” Han vidste ikke, hvad han skulle svare. Så skrev han til mig og sagde: “Hun vil vide, om jeg har din tilladelse.” Hun spurgte bogstaveligt talt mig om lov til at have sex med min mand. Jeg svarede: “Kun hvis du virkelig tænder på hende.” Den følgende morgen ringede jeg til ham og sagde, at jeg havde brug for omsorg. Jeg sagde: “Du skal bare sige til mig med ærlighed i stemmen, at du havde en fed aften, men ingen kan sammenlignes med mig.” Og han grinede og svarede, “Nej, selvfølgelig ikke. Jeg glæder mig til at komme hjem til dig.” Det er kernen i det. Når jeg hører ham sige sådan, er det det ærligste og kærligste, jeg kan forestille mig. Det føles rigtigt.

Daniel: Lige præcis. Vi er swingere, fordi det giver os noget ekstra, ikke fordi vi mangler noget i vores forhold. Det føles bare som en ekstra bonus. At swinge er et lille frynsegode.

*Navnet er blevet ændret.