Det ved vi om sammenhængen mellem cannabis og psykoser

Foto via

Der skete noget mærkeligt d. 8. november sidste år. Samtidig med at Donald Trump blev valgt som præsident i USA, besluttede amerikanerne også at ændre lovgivningen i en meget liberal retning: Nemlig ved at legalisere cannabis. Indbyggerne i Nevada, Californien og Massachusetts stemte for at gøre cannabis tilgængeligt til rekreativ brug, mens de i Florida, North Dakota, Arkansas og Montana besluttede at udvide brugen af medicinsk cannabis. Udviklingen går i samme retning i en del andre lande.

Videos by VICE

Langsomt, men sikkert bliver pot en del af mainstreamkulturen, men det betyder også, at hysteri omkring virkningen følger med. Selvudnævnte moralske vogtere i pressen har i årtier hævdet, at stoffet skulle forårsage psykoser.

“Teenagere som ryger cannabis skader deres hjerne!” skreg en overskrift i den britiske udgave af Ekstra Bladet, Daily Mail. En anden påstod, at “Blot en enkelt cannabis-joint kan gøre dig skizofren,” og eftersom det var løgn, vandt artiklen en Orwellian Prize for journalistisk fejlfortolkning. En af de største fejl, journalisterne har begået, er at blive ved med at citere forskning, der beskæftiger sig med en syntetisk, kemisk forbindelse, som faktisk ikke findes i cannabis.

Alligevel skal vi huske, at bare fordi tabloidpressen fortæller løgne om cannabis og psykose, betyder det ikke, at der ikke er en sammenhæng. Faktisk står det temmelig klart, at der er en eller anden form for forbindelse mellem cannabis og psykoser. Hvis du ryger fed af og til, har du større risiko for at blive ramt af en psykose end andre mennesker. Hvis du ryger det ofte, vokser risikoen. Betyder det så, at cannabis forårsager psykoser? Det korte svar er, at det er mere kompliceret end som så.

WATCH: High Society – Drone Dealers, Granny Growers and Pot-Friendly Politicians in the UK

Der opstår en lang række problemer, når man forsøger at undersøge emnet. For det første er cannabis ulovligt. Det stress, der følger med konstant at bryde loven, kan være psykisk hårdt for folk, der allerede er mentalt ustabile – så det kan være svært at sige, om det er stoffet i sig selv, eller det, at stoffet er ulovligt.

Så kommer vi til et af de virkelig væsentlige spørgsmål: “Hvad er det, du ryger?” De to vigtigste kemiske forbindelser på spil er tetrahydrocannabinol og cannabidiol, som jeg synes, vi skal forkorte til THC og CBD. Der er to til tre gange så meget THC i skunk i forhold til hash, og endnu mindre i pot, men hash kan til gengæld have flere hundrede gange mere CBD end skunk. Pressen er ret dårlig til at skelne, og tit bliver det hele bare til “hash”, selvom der er markant forskel på de forskellige typer cannabis. Så er der lige endnu en faktor, der i allerhøjeste grad spiller ind: Den tobak, du putter i din joint.

Videnskabelige undersøgelser bygger alle sammen på, at folk selv angiver resultaterne. Altså at folk fortæller forskerne, hvor meget de har røget. Selv hvis de formår at give præcise mål, hvilket ikke er særlig sandsynligt, så er det rent gætværk at skulle regne ud, hvor meget de reelt er udsat for. Dermed ikke sagt at undersøgelserne er ubrugelige – langt fra – men de har sine begrænsninger.

Så kommer vi til det største problem: Årsagssammenhæng. Bare fordi der er en forbindelse mellem to ting, betyder det ikke, at den ene har forårsaget den anden. Det kan være, at folk, der er i fare for at blive ramt af en psykose, er mere tilbøjelige til at ryge fed. Måske selvmedicinerer de en hjerne, der ikke vil falde til ro – på samme måde som at alkoholisme ofte er forbundet med stressede perioder i folks liv.

Eller måske er der en tredje årsag, der forårsager begge dele. Der er en lang række risikofaktorer, som kan anspore en psykose: Depression, spiseforstyrrelser, at være mand, gener, migration eller bare det at leve i storbyen. Flere af de faktorer får ofte folk til at begynde at tage stoffer. Forskerne forsøger at udelukke disse faktorer så godt, de kan, men det kan altid være, at der er en ukendt faktor, der lurer i skyggerne.

Der er også den mulighed, at det går begge veje. Stress kan gøre, at folk begynder at drikke for meget, som så igen gør, at de får psykiske problemer. På samme måde kan det være, at de faktorer, der gør, at man får psykoser, også får folk til at benytte cannabis, men at stoffet så forværrer de problemer, man allerede har.

Hvis vi rigtigt skal forstå det her, skal vi skille det hele ad, så vi kan fokusere på de kemiske forbindelser, vi nævnte i starten – THC og CBD. Der er en del laboratorieforsøg med THC, der har vist, at stoffet kan forårsage oplevelser, der minder om en psykose. Det står ikke på særlig længe, og det er umuligt at sige, om det har nogle langsigtede konsekvenser. Når det så er sagt, er der efterhånden så mange beviser, at man godt kan sige, at THC måske øger risikoen hos udsatte personer. Det er ikke bevist, men undersøgelserne peger i den retning.

Men nu bliver det rigtig mærkeligt: Der er også forbindelser mellem CBD og psykoser – men i den modsatte retning. Faktisk er beviserne efterhånden så overvældende, at forskere arbejder på at bruge CBD i behandling af skizofreni. Tidligere undersøgelser har vist, at CBD kan fungere lige så godt som det antipsykotiske medicin patienter får i dag, men uden alle de frygtelige bivirkninger.

Så hvad fanden siger det så om forbindelsen mellem cannabis og psykose? Det er ikke så nemt at svare på. Visse kemiske forbindelser i ganja kan gøre, at udsatte personer og teenagere har større risiko for at blive ramt af en psykose, men det afhænger af, hvor meget du får, og så længe cannabis er ulovligt og dermed ikke reguleret, er det umuligt at vide, præcis hvor meget THC og CBD folk egentlig får i kroppen.

De lovlige ting vi indtager hver eneste dag – sukker, alkohol og tobak – har langt større indflydelse på folkesundheden.

Næste spørgsmål: Er det overhovedet så vigtigt? I det store billede rammer det ikke særlig mange. Måske er der tale om et enkelt tilfælde for hver tusind brugere, og det er meget højt sat. Faktisk er der nærmest ingen stigning i antallet af psykoser, selvom udbredelsen af cannabis er stigende.

Jeg siger ikke, at sagerne ikke er vigtige, men bivirkningerne ved cannabis er forsvindende små i forhold til stort set alle andre rusmidler, om de så er ulovlige eller ej. De lovlige ting, vi indtager hver eneste dag – sukker, alkohol og tobak – har langt større indflydelse på folkesundheden. Mediernes besættelse af noget, der egentlig burde være et nicheproblem, lugter langt væk af politisk agenda: Højrefløjens gamle garde vil så uendelig gerne se deres mere frisindede og jævnaldrende 68’ere blive straffet for deres synder.

Hele tiden skal vi huske, at videnskab ikke er en sandhedsmaskine, der bare spytter alle de rigtige svar ud. Det er svære spørgsmål. Vi er stadig i gang med at finde svarene på dem, og ligesom med tobaksrygning og kræft kan det godt tage år eller årtier, før vi for alvor bliver klogere. I mellemtiden skal vi huske, at alle, der påstår, at de ved alt om risikoen, sandsynligvis er idioter.

Når alt kommer til alt, er der en risiko forbundet med hvad som helst. Når vi går over gaden, flyver en tur eller cykler lidt for hurtigt ned af en bakke. Bare fordi der er en risiko forbundet med noget, betyder det ikke, at vi skal lade være med at gøre det. Det ville være en ufattelig kedelig måde at leve på. Det væsentlige er, at man er bevidst om den risiko, man udsætter sig selv for, at man forstår, at det kun er en selv det går udover, og at man ikke lyver for sig selv.

Jeg vil ikke fortælle dig, hvad du skal gøre, for det er jeg ikke kvalificeret til, men jeg vil i stedet citere min afdøde bedstemor, og det råd hun i øvrigt selv aldrig fulgte: “Alt med måde.”