Derfor har jeg startet et madlavningskursus for kræftpatienter

Da jeg var 18 år gammel, fandt min mor ud af, at hun havde kræft. Det kom som et chok, og det var en forfærdelig tid. Jeg brugte de følgende to år på at passe hende, og jeg var hendes primære plejer, fordi min far var nødt til at arbejde, og mine søstre enten var på universitet eller arbejdede. Jeg oplevede alle de problemer, hun skulle tackle –– som da hun mistede håret, og den depression der er en naturlig del af en uhelbredelig diagnose. Selvom kemo- og stråleterapi kunne forlænge hendes liv, ville det aldrig kunne kurere hende. 

Min mor mistede også sin smagssans. Man spiser så mange gange i løbet af dagen, og det gjorde hende svært deprimeret at vide, at smag i resten ville være ikke-eksisterende i resten af livet.

Min familie vidste ikke, hvad vi skulle gøre, eller hvordan vi bedst kunne støtte hende. Jeg arbejdede ikke med fødevarer. Jeg var ung, og jeg havde også selv svært ved både at håndtere hendes diagnose og samtidig passe hende. Vi lavede mad til hende, som vi plejede at lave den, og når vi gik ud for at spise, var det aldrig godt nok. Ikke fordi hun ikke følte, at maden var god nok, men fordi hendes smagssans var helt bedøvet.

Oplevelsen sad i mig i flere år efter, at min mor døde. Da jeg sidenhen har opnået en vis succes i fødevarebranchen, ville jeg give noget igen. Jeg var ikke i stand til at hjælpe min mor, så måske var det nu tid til at hjælpe andre.

Life Kitchen er et velgørende initiativ, der vil tilbyde gratis madlavningskurser til folk, der lever med cancer, og deres familier. Opskrifternes fokus vil være smag, og kurserne vil blive ledt af de bedste madskribenter og kokke. Lige nu er Chantelle Nicholson fra Tredwells (en restaurant ejet af den berømte kok Marcus Wareing, som er dommer i den britiske udgave af Masterchef) protektor for projektet og hjælper både med at afholde de første kurser og med at sammensætte opskrifterne.

Jeg har læst et sted, at 50 procent af folk, der gennemgår kemoterapi, enten mister smagssansen eller oplever, at den ændrer sig drastisk. Men dømmer man ud fra de hundredevis af mennesker, der har kontaktet mig via e-mail og på Twitter, lader det til at være noget de fleste kræftpatienter oplever. Jo mere jeg undersøger det, jo mere går det op for mig, at det ikke kun er kemobehandling, der påvirker smagssansen. Alle former for behandling kan påvirke smagen på den ene eller den anden måde.

Man kan miste appetitten, smagssansen kan blive bedøvet, maden kan få en metallisk smag, eller ens mund kan føles øm. Selv minder om kemoen kan påvirke smag. Nogle af de mennesker, der afslutter kemoterapi men stadig har kræft, føler, at bestemte fødevarer minder dem om kemoen. 

Man kan miste appetitten, smagssansen kan blive bedøvet, mad kan få en metallisk smag, eller ens mund kan føles øm. Selv minder om kemoen kan påvirke smag.

Der er flere ting, jeg gerne vil opnå med de her kurser. For det første vil jeg sikre, at folks evner i køkkenet bliver opfriskede, for som Chantelle siger: “Kan folk lave mad, karamellisere og krydre, kan de også få det bedste ud af de ingredienser, de har ved hånden.” Så vi tager os tid til at vise folk teknikker, der tager den mad, de allerede laver, til nye højder. Hvilket i det her tilfælde betyder mere smag.

Derefter vil Chantelle udvikle opskrifter, der kan forstærke smag og maskere eventuelle metalliske smage. Hun udvikler også et krydderi med grøn chili, sesamolie, palmesukker, risvineddike, sesamfrø og ristede peanuts, der kan bruges til alt fra fisk til kylling og salat. Det handler bare om at lave noget, der kan påvirke smag, og som samtidig er alsidigt.

Vi får støtte fra den velgørende organisation Macmillan. Deres ernæringseksperter kommer til at se opskrifter efter, redegøre for deres ernæringsmæssige værdi og råde os i forhold til forbedringer. Men selvom ernæring er vigtigt, er det også vigtigt, at kurserne indeholder en vis grad af komfort –– på sammme måde som det at bage en kage kan gøre en i godt humør.

Udover folk der lever med kræft, håber vi også at nå ud til deres familiemedlemmer og venner. Folk, der har kræft, har ofte ikke energi til selv at lave mad, så hvis de tager en pårørende med, kan vedkommende lave maden til dem derhjemme. At være alene om ting er ikke så rart, så vi ville skabe et så behageligt miljø som muligt, og at alle får så meget som muligt ud af det, vi laver.

Cancer er et kompliceret emne, og vi kan jo selvfølgelig ikke løse det hele, men jeg prøver bare på at gøre en lille forskel.

Som fortalt til Daisy Meager

Life Kitchen er netop nu i gang med at samle midler ind, så man kan afholde de føste kurser og finde permanente lokaler.