Farvel Helle - Du gav ikke en fuck for politikerlede

Kære Helle,

Først vil jeg i den gode stemnings ånd rose dig - det var fabelagtigt at læse din fuldstændigt overlegne ligegyldighed over for Pia Kjærsgaards altid perfide stikpiller, da nyheden om din forestående exit fra dansk politik breakede i sidste uge. Pia forsøgte som vanligt at stikke til dig ved at sige, at hun nærmest ikke kunne huske din tid som statsminister, og selvom andre socialdemokrater nok godt kunne tåle at skrue sig selv en tak ned, når de reagerede ved at kalde Pia "uværdig som Folketingets formand", så var en reaktion på sin plads. Her valgte du the high road, som man siger.

"Ved du hvad, det er lykkedes mig igennem rigtig mange år på Christiansborg at se hen over Pia Kjærsgaards spydigheder. Og det vil jeg egentlig fortsætte med at gøre… jeg har det lige så godt," sagde du til Politiken.

Og selvom avisens udsendte ad flere omgange forsøgte at få svar på, om du fremover vil komme til at savne Folketingets formand, fik journalisten ikke lokket andet ud af dig end et fromt: "Jeg kommer til at savne Folketinget".

Sådan skal den skæres. Socialdemokraterne er trods alt stadig et større parti end Dansk Folkeparti og må derfor nødvendigvis også fremføre sig sådan. Det er klasse, lidt overlegent, og det er måske meget godt betegnende for store dele af din tid som statsminister. Det vender vi lige tilbage til.

For Helle, det har jo ikke alt sammen været lige godt, når vi nu skal være ærlige. Overlegen klasse og dit mod til trods må vi, når vi som nu dvæler ved dit eftermæle, omkring nogle ting, som bare ikke sad lige i skabet. Det må vi, fordi du på trods af din status som Danmarks første kvindelige statsminister og dine åbenlyse resultater, som kommer til at præge Danmark i mange år frem, for eftertiden desværre kommer til at henstå som lidt af en parentes i socialdemokratisk regeringshistorie. En enkelt periode var, hvad det kunne blive til. Anker Jørgensen tabte også et valg som siddende statsminister, men han endte alligevel med at sidde på posten i sammenlagt ti år.

Alligevel tror jeg faktisk ikke, at det er din relativt korte regeringstid, der bliver grunden til denne tids parentetiske natur. Jeg tror, at grunden skal findes i den måde, du nu forlader os på. Sammen med tidligere stats- og alt muligt andet-ministre som Karen Hækkerup, Bjarne Corydon og Anders Fogh Rasmussen er dit skifte fra politik til et mere privat arbejdsmarked, i dette tilfælde en interesseorganisation, eksponent for en trend i tiden, som man kan vælge enten at holde af eller hade: Politik er ikke længere et kald; politik er en karriere, og således kan jobbet som statsminister blot være et skridt på vejen mod andre ting. Når vores folkevalgte ikke længere ser på deres job som et kald, er det benzin på det bål, der brænder med vrede udsagn om, at de ikke længere er drevet af ideologi, og ud af den tankerække vokser det her med parentesen. Lige i røven på det kommer den navnkundige politikerlede.

For Helle, ud over "løftebrud" bliver netop "politikerlede" nok det ord, de fleste kommer til at forbinde dig med, hvor ufortjent det så end er. Selvom vores nuværende statsminister Løkke og hans mindretalskumpaner fremstår vanvittigt arrogante, uvederhæftige samt utroværdige, og selvom det faktisk var det evigt hykleriske danske folkeparti, som foreslog den dagpengereform, der indledningsvist blev grunden til mange af dine problemer, så bliver det først og fremmest dig, Helle, folk vil tænke på, når politikerleden gang på gang vil dukke op. For det vil den. Måske bærer Bjarne og hans corydonisme en del af skylden - manden har jo trods alt lagt navn til en fucking isme (!) -, men som statsminister må du i sagens natur tage din del af ansvaret.

Jeg ved godt, at jeg nu tærsker langhalm på noget, du er mega træt af at høre om, Helle, men helt ærligt - tror I selv på, at vi køber den her med, at Bjarne fik sit nye job hos McKinsey, alene fordi han har "erfaring med forandringer og reformer", og ikke fordi han i sin rolle som finansminister flittigt brugte netop McKinsey som en art tæskehold, især i forhold til folkeskolereformen? For ikke at tale om Karen Hækkerup, der som tidligere fødevareminister blev cheflobbyist hos Landbrug & Fødevarer. Altså.

Nå, men lad nu det ligge, jeg bliver selv så træt og desillusioneret, når jeg tænker på den slags, og det ender altid med, at jeg får en ubændig lyst til at flytte ud i en skovhytte uden internet. Måske har du det på samme måde, Helle?

Dit socialdemokrati var pragmatismens socialdemokrati. Med ord om nødvendighedens politik så din regering sig selv som den, der måtte tage de svære beslutninger, uanset hvad folkedybet så i øvrigt mente om det. Fordi den slet skjulte borgerlige økonomiske politik var den rigtige at føre. Fordi den var den eneste at føre. Magtens byrde lå solidt plantet over jeres alvorligt prøvede skuldre, og måske håbede I i virkeligheden bare på, at danskerne til sidst ville forstå, at I havde ret. For mig virkede det, som om det var sådan, I tænkte, og jeg tror faktisk, at det var lige ved at virke – I manglede jo ikke meget for til sidst at gennemføre et imponerende comeback og slå alle meningsmålingerne og også Dansk Folkeparti! Sådan skulle det dog som bekendt ikke gå.

Men nu kommer vi så til det med din klasse, hvilket jeg, indrømmet, godt kan se virker underligt efter alt det med politikerlede, paranteser, løftebrud og nederlag. For du har klasse, Helle. Ingen statsminister, ingen leder af det danske samfund, har før skullet høre på så meget pis, som du har. Skattesager, Stephens påståede homoseksualitet, sexistiske idioter, you name it. Måske er det, fordi du er kvinde. Måske er det, fordi du bare ikke gav en fuck. Meget af den kritik, du har været udsat for, har været personlig på en måde, som de fleste ville bukke under over for, men du har vist dig sej og modstandsdygtig som en bjørn af hærdet stål. Det er klasse, det er rygrad og mod. Uanset hvad man så mener om din politik.

Til sidst, Helle, vil jeg blot henlede opmærksomheden på et problem, som i sin essens ikke er din skyld, men som din exit i høj grad bringer på banen. 42.000 danskere stemte personligt på dig ved valget i juni, men nu hvor du skrider, bliver de stemmer værdiløse. Ganske vist kommer manden med hatten, Lars Aslan Rasmussen fra borgerrepræsentationen på Københavns rådhus, ind og overtager din plads i Folketinget, og selvom han garantrisse er dygtig, så var det altså ikke ham, de 42.000 stemte på. Det var dig, Helle.

Nå, men vi skal videre. Stort tillykke med jobbet og stor ros for dit arbejde i forhold til det her med de homoseksuelles ægteskabelige rettigheder. Det var skidegodt. Red straks alle børn, tak.

Kh Andreas

Mere fra VICE:

Branding-ekspert: Nu smager Coca Cola Zero lidt af Inger Støjberg

Derfor er Danmark det bedste sted i verden

Dansk Nordkorea-beundrer har sendt en fødselsdagshilsen til Kim Jong-un