I på DR har skandaler i bageteltet indtil videre handlet om en hindbærmousse, der ikke har sat sig, eller Mette Blomsterberg, der harcelerer over, at deltagerne ikke laver deres fondant selv. Men nu er virkeligheden brudt ind i den husblasudspændte bobbel, som det muntre kageshow er. Den fjerde væg i kagehuset er blevet væltet.
Onsdag blev den smilende togkonduktør Gunnar sendt hjem, efter dommerne mente, at han havde “misforstået” konceptet maskulinitet i den opgave, der gik på at lave en polterabendkage.
Videos by VICE
Programmet stod i mandehørmens tegn. Hvis man er i tvivl om, hvad det betyder, hugger Timm Vladimir brænde i første scene, og på de indledende fem minutter får producenterne proppet så mange kønsklichéer ind, at Carl-Mar Møller ville have bedt dem klappe hesten (eller pikken).
Opskrifterne er fyldte med øl og bacon. Deltagerne starter med at lave et grovbrød med “maskuline smage” (hvad end det betyder), inden de går videre til breadsticks med bacon og chili. Man kan næsten høre det islandske kampråb “HU!” i baggrunden.
På de indledende fem minutter får producenterne proppet så mange kønsklichéer ind, at Carl-Mar Møller ville have bedt dem klappe hesten (eller pikken).
“Tiiimm, kan du åbne min øl? Jeg er jo ikke en mand,” fniser Luna, for ligesom at slå et rustent syvtommersøm i budskabet om, at der skam stadig er kæmpemæssig forskel på mænd og kvinder.
“Rigtige mænd bager selv,” proklamerer speakeren, men da de når til udfordringen ‘mesterværket’, kommer Timm Vladimir alligevel frem til, at kage sgu nok ikke er så mandigt. Derfor lægger værten vægt på, at deltagerne bruger deres fantasi og laver deres fortolkning af en kage, der passer til en mandepolterabend.
Gunnar vandt den hemmelige udfordring i overlegen stil – hans breadsticks var simpelthen så manddige og perfekt afbagte. Hans mesterværkskage er lige så gennemført og stramt i sit udtryk og er rent håndværksmæssigt én af de flotteste kreationer, jeg har set. Alle detaljerne står fuldstændig skarpe, og man er ikke i tvivl om, at der ligger et par og knalder under fondant-tæppet på toppen af kagen. Alligevel røg han hjem.
Det var de “fine og milde” detaljer og smage, der diskvalificerede Gunnar fra at komme med i mandehulen. Jesper havde til sammenligning små Eiffeltårne, isomaltbobler og citronskiver, mens Sune havde lavet delikate, lysegrønne macarons og mojitomousse.
Derudover var det de “røde nuancer” i Gunnars kage, der skurrede i øjnene på Blomsterberg. Jespers kage var godt nok også rød, men det skøjtede dommerne let hen over, for hans tema var den hæderkronede Eiffel Bar på Christianshavn. Vi må hermed konkludere, at ifølge dommerne i Den Store Bagedyst er en bodega mere mandigt end sex.
Jeg troede, vi var kommet videre fra drenge- og pigefarver, men det er vi åbenbart ikke. Det fandt producenterne af det originale britiske program, , også ud af, da de udsendte billeder af deltagerne, som var kønsopdelt efter farve. Lyserød glasur til kvinderne, lyseblå til mænd. Det afløste en stor kritik af BBC, men ikke desto mindre kan en deltager stå og tale om en “grå mandefarve” (jeg er helt forvirret nu), mens Gunnar altså sendes hjem, efter at have lavet en pink kage.
Han blev bedt om at lave sin egen fortolkning, men hans virkelighed bliver stemplet som forkert.
Måske går jeg for meget amok. For meget amok over flydende kønsroller og diskussioner om heteronormativitet. Juliane fra Holstebro mener i hvert fald, at en rigtig mand “han ska’ ka’ skyde et dyr, og slæve’n mæ hjem”. Og i den kønsrolle er der nok ikke meget plads til lyserød fondant.
Burde jeg drikke lunken Fernet fra et støvet glas og høre Motörhead i stedet, hvis jeg var en rigtig mand?
Ofte når vi taler om stereotype kønsroller og sexisme handler det om kvinder. Det er der en god grund til – kvinder mærker simpelthen de knugende forventninger og undertrykkelsen langt tydeligere og oftere på egen krop. Men det betyder ikke, at mænd ikke domineres af normative forståelser af køn – som Gunnars exit med al ønskelig tydelighed viser.
Jeg er heteroseksuel og har altid identificeret mig som mand. Alligevel har jeg ligget under for forventningerne til, hvad en mand så er for en størrelse. Da jeg havde langt hår, “lignede jeg en pige”. Da jeg gik i stramme bukser, “lignede jeg en svans”. Og når jeg bager en kage, siger gæsterne: “Den er sørme god, du må give mig opskriften”.
De siger det bare til min kæreste – fordi hun jo er pigen.
Mens de her ord bliver skrevet, sidder jeg og drikker kaffe af en lyserød Mummi-kop, og der kører Radiohead på anlægget. Burde det være lunken Fernet fra et støvet glas og Motörhead i stedet, hvis jeg var en rigtig mand? Jeg kunne også råbe af min kæreste, når hun kom hjem og sige, at hun skulle se at komme i gang med aftensmaden, mens jeg røg min pibe. Hvis det altså stadig er sådan, man er en rigtig mand i 2016?
Jeg må ringe til kagedommerne og spørge. De virker til at have styr på det med maskulinitet.