
Foto af Farideh Sadeghin.
om-nom-nom
Kimchi er en af de hotteste trends, og alle de smarte madmagasiner lovpriser kimchi med migræneudløsende -lyde, der giver en lyst til at finde jagtriflen frem og servere foodies til den næste firmagrillfest.
Men når det kommer til kimchi, har de faktisk fat i noget.
Videos by VICE
Ser du, kimchi er ikke rensende gurkemeje og heller ikke en skide cronut. Kimchi har eksisteret i en millard år (mere eller mindre) og er i en evighed blevet brugt til at gøre kedelige grøntsager så gode, at de har holdt indbyggerne på den koreanske halvø i live i århundreder.
Og hvor de fleste vesterlændinge tænker på kål eller daikon, når de hører ordet “kimchi,” så er det faktisk et verbum, fortæller Matt Rodbard, der er medforfatter af bogen Koreatown: A Cookbook.
Og du kan faktisk kimchi så godt som alt: kartofler, ananas, svampe, ferskner og så videre.
Hemmeligheden ligger som sædvanligt i saucen: en blanding af sød rismel, røde chiliflager fra Korea, fiskesauce (eller svampepulver, hvis man er vegetar), hvidløg, ingefær, løg, asiatiske pærer og et par andre ingredienser, der er lette at få fingrene i. Smid det hele i en food processor, og gnid det sammen med din foretrukne form for hakket frugt eller grønt.
Selvom denne version ikke er lige så funky og boblende som langtidsfermenteret kimchi, så rammer den alle de rigtige steder på bare en brøkdel af tiden. Og nu siger vi det igen — du kan bogstaveligt talt kimchi alt.
Men, kimchi-ficerer du en cronut, så hold det for dig selv. Sådan noget fis gider vi ikke at høre om.
Mere
fra VICE
-
(Photo by Francesco Castaldo/Pacific Press/LightRocket via Getty Images) -
M Scott Brauer/Bloomberg via Getty Images -
Firefly Aerospace/YouTube -
Justin Paget / Getty Images