Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE UK.
I sidste måned blev 29-årige Matthew Falder dømt til 32 års fængsel for en lang række sadistiske forbrydelser, herunder afpresning, voyeurisme, upassende billeder af børn og opfordring til voldtægt af et barn. Mange af forbrydelserne foregik gennem Dark Web, hvor Falder var en del af et virtuelt fællesskab af lyssky typer. Hans overgreb er en ubehagelig påmindelse om, at anonymiteten på Dark Web ikke kun handler om narkosalg og kampen for privatliv – den kan også holde hånden over ubeskrivelig ondskab.
Videos by VICE
Journalist og blogger Eileen Ormsby kastede sig ind i en verden, hvor alt er en gråzone – et miljø fyldt med rygter om hemmelige dokumenter fra regeringen og gladiatorkampe til døden. Eileen er en desillusioneret advokat, der i stedet er blevet forfatter, og hendes nye bog The Darkest Web er historien om hendes rejse gennem markedspladser for stoffer over kontaktannoncer for mordere til de mest afskyelige afkroge af internettet. Men de mest utrolige øjeblikke i hendes bog er, når hun pludselig står ansigt til ansigt med nogle af nøglepersonerne i det her skjulte samfund.
Jeg talte med Eileen om hendes rejse til det mørke nets hjerte, og hvad det hemmelighedsfulde fællesskab i virkeligheden siger om os.
VICE: Hvor meget betyder privatliv og hemmelighedskræmmeri for folk på dark web?
Eileen: Anonymitet er hellig på dark web. Doxing bliver betragtet som den mest forkastelige forbrydelse, der findes. Dark web tilbyder et sted, hvor medlemmerne kan give sig selv et nyt navn og en ny identitet med visheden om, at de ikke kan blive genkendt i den virkelige verden, og at deres mødested ikke bliver lukket ned. Der er et stærkt fællesskab. Værktøjerne betyder, at ligesindede kan mødes under lyssky omstændigheder, velvidende, at de ikke kan spores. Det kan være en god ting, men det kan også bruges til noget dårligt.
Er miljøerne på dark web afskåret fra den virkelige verden?
Vores liv er så online efterhånden, at den online verden er den virkelige verden. Der er ikke længere en grænse mellem de to ting. Det, der gør dark web til noget særligt, er, at alt er hemmeligt, og hvordan det påvirker folks handlinger. På nogle punkter kan det være en god ting, fordi det bringer mennesker, der normalt ikke har en stemme, til orde. Det bliver brugt af whistleblowere og af befolkningen i diktaturstater.
Men det kan også få folk til at gøre ting, som de aldrig kunne finde på at gøre i virkeligheden eller overhovedet indrømme, at de havde lyst til. Computernørden, der aldrig har slået nogen i sit liv, kan pludselig stå bag en kriminel operation. Mennesker på dark web er ikke så fysisk skræmmende eller truende som dem i underverdenen, men hvis man kan bestille et mord med et enkelt klik, er det måske ikke nødvendigt.
Du har undersøgt “Lux”, også kendt som Matthew Graham, den unge mand, som var admin på de værste hjemmesider om pædofili og hurtcore, fra sit værelse i Melbourne. Du var med i retten i 2016, da dommeren beskrev ham som “rendyrket ondskab”. Hvordan ville du vurdere ham?
Det vigtigste, man skal forstå omkring ham, er, at han er en ynkelig, trist dreng uden venner. Han var meget socialt handicappet, han havde mange mentale problemer, og det her var hans måde at blive en vigtig person på. Men han var en sørgelig eksistens. Hvis ikke han havde været så ond, ville man have ondt af ham. Der var ingen beviser for, at hans forældre anede, hvad der foregik. Jeg så hans far under retssagen, og han var en knust mand, der sad og lyttede til alle de ting, hans søn havde gjort lige for næsen af ham. Det var frygteligt at se på.
Læs også:
Hvilken slags mennesker bliver en del af “hurtcore”-miljøet?
Det er ufatteligt, hvad mennesker er i stand til. Men det virkelig skræmmende er, hvor normale de i øvrigt fremstår. Man skulle tro, at der var noget ved deres attitude, der afslørede dem, men de virker som rationelle, intelligente og med fine sociale egenskaber. Det er uhyggeligt.
Er der nogen fællestræk ved de folk, som er aktive på Dark Web?
Man skal være forholdsvis teknisk dygtig for at være der. Der er en overvægt af mænd, der har kontorjobs i det daglige. Der er klart brugere fra Vesten, og engelsk er det mest udbredte sprog – selvom der er begyndt at være en del flere russiske fora derinde.
Du benyttede dig af de berømte kontaktannoncer for lejemordere. Skulle du oplyse, hvem der skulle slås ihjel?
For at teste en af de hjemmesider lod jeg, som om jeg ville slå min eksmand ihjel. Han var allerede død, så der skete ikke noget ved at sende et billede af ham med information. Jeg ville bare se, hvordan processen foregik. Jeg var ikke overbevist om, at det var helt ægte.
Du sneg dig ind af bagdøren på Besa Mafia, som er den største hjemmeside for lejemordere på dark web. Hvordan gik det?
Besa Mafia var en meget flot hjemmeside, som mange på dark web troede, var rigtig. Ved hjælp af nogle hackede filer, som min ven Chris Monteiro havde fundet på nettet, fik vi adgang til hjemmesidens database og inbox. Det blev lidt ubehageligt, da hjemmesidens ejer begyndte at true os med vold. Han virkede lidt forskruet.
Databasen viste en liste med rigtige mennesker, som tilbød at slå folk ihjel for penge. Hvad gjorde du?
Over 20 mennesker havde betalt Besa Mafia tusindvis af dollars i Bitcoin for at få dræbt nogen. For det meste var det ægtefæller eller forsmåede elskere, både mænd og kvinder, fra hele verden. Chris og jeg kontaktede politiet og sendte dem et link til databasen.
Politiet var meget langsomme om at reagere. Politiet blev ved med at sige: “Det er jo bare snyd og bedrag.” Men realiteterne er, at der findes mennesker, som vil betale meget virkelige penge i meget store summer for at få slået nogen ihjel. Utroligt nok så var den tak, Chris fik for at hjælpe det britiske politi, at efterretningstjenesten sparkede hans dør ind. Han sad fængslet i 48 timer før politiet fattede, hvad de havde gjort.
I bogen dykker du også dybt ned i sagaen om Silk Road. Hvad siger du til Ross Ulbrichts ordrer om at slå folk ihjel?
I nogle år var jeg på hans hold, og jeg troede virkelig på hans vision, og hvad han forsøgte at skabe med Silk Road. Så efter han blev anholdt, og politiet påstod, han havde bestilt mord, så troede jeg ikke på dem, heller ikke selvom mordene aldrig blev udført. Jeg var overbevist om, at det var en del af regeringens narrativ for at vende folk imod ham, fordi han havde fået kultstatus. Da jeg fandt ud af, at det faktisk var sket, var jeg knust. Man finder på undskyldninger i sådan en situation og siger, at han havde malet sig selv op i et hjørne, men faktum er, at han til trods for al sin snak om at være en fredselskende fritænker, og en person, som gerne ville skabe et voldsfrit miljø, hvor man kan købe stoffer, var villig til at bruge vold for at beskytte sit imperium. Jeg er skuffet.
Hvilke råd vil du give til folk, der udforsker Dark Web for første gang?
Uden for de etablerede markeder, og faktisk også indenfor, vil næsten alle sider forsøge at tage din kryptovaluta uden at give dig noget igen. Brugerne af markedspladser på Dark Web skal konstant være opmærksomme på, at de ikke logger ind på en phishing-side, som lænser kontoen for bitcoins.
Det vigtigste er, at man har styr på sin research. Læs alt, hvad du kan, inden du kaster dig ud i det. Se på Dark Web-markeder på Reddit. Få en forståelse af, hvad der er ægte, og hvilke former for svindel, der finder sted. Hvis du går på Dark Web og klikker på det første Dream Market-link, så er det en phishing-side. Lad være med at klikke på links, som du ikke ved, hvor ender, for du kan ende med at se noget, du ikke havde lyst til at se, der sætter sig fast på nethinden.
Hvad er sandsynligheden for at blive busted, hvis du køber stoffer online?
Hvis du køber til eget forbrug, er der meget lille risiko. Især hvis du køber fra nogen i dit eget land. Det bliver sendt som en almindelig forretningsforsendelse, der ligner de milliarder af andre pakker, som cirkulerer hver dag. Den er pakket ind i en special emballage, så hundene ikke kan lugte det. Der er større risiko, hvis du bestiller fra at land, hvor der bliver lavet mange stoffer, som for eksempel Holland.
Er det sandt, at narkomarkederne på Dark Web er blevet mere kaotiske de sidste par år?
Jeg tror måske, at Silk Roads gyldne tid er overstået. Der er forvirring på markederne. De markedspladser, der kom efter Silk Road, var langt større, men de var ligeglade med, hvad de solgte. Halvdelen af sælgerne skred, så snart de havde tjent nok penge, og der har været så mange angreb fra myndighederne i forsøg på at lukke det ned.
I stedet findes der nu mindre og decentraliserede markeder. Ingen stoler længere på, at andre kan passe på alle de bitcoins for dem. Hele det system, der fungerede perfekt på Silk Road, er brudt sammen. De nye markedspladser har hverken integriteten eller stabiliteten ved Silk Road. Hvis man ser bort fra de andre ting, Ross Ulbricht gjorde, så forsøgte han i det mindste at køre Silk Road så ærligt som muligt, og han passede på både kunderne og sælgerne.
Den anden store betydning, Silk Road har haft, er selvfølgelig Bitcoins opblomstring. Den var under en dollar værd, da Silk Road startede. Silk Road demonstrerede virkelig, hvad en stabil, decentraliseret kryptovaluta kan. Bitcoin er ikke længere afhængig af Dark Web for at holde sin værdi, faktisk er det ikke længere den mest populære valuta på Dark Web, men den ville aldrig have den status, den har i dag, hvis ikke det var for Silk Road.
Tror du, at det online narkomarked vil blive mindre?
Hvis folk bliver snydt ofte nok, eller de synes, det er for besværligt, så vil de gå tilbage til at købe stoffer på gammeldags maner. Jeg tror, der kommer til at være en lille kerne af sælgere, især dem, der sælger stoffer som cannabis, mdma og lsd, og de skal nok klare sig godt.
Dem, som støtter op omkring Dark Web, siger, at mørkenettets eksistens er essentielt for at beskytte online frihed og privatliv. Er det bare en undskyldning?
Ærlig talt så tror jeg ikke, at vi er paranoide nok. Hver gang du klikker på noget, er der en algoritme, der fodrer IT-giganterne med data, og den information sælger de til hinanden. Vi har givet så meget af os selv til de her selskaber, og vi har gjort det uden at opdage det, og nu kan vi ikke få ånden tilbage i flasken. Børn i dag vokser op med, at privatliv ikke eksisterer, så de lægger alt online – det er normalt for dem. Vi aner ikke, hvor meget data, der bliver samlet om os i hemmelighed, eller hvordan den information vil blive brugt i fremtiden.
Hvordan ser du fremtiden for Dark Web?
Jeg tror, at vi har bevæget os ind i en verden, der er post-privatliv, uden at opdage det. Mange mennesker er villige til at opgive deres privatliv til gengæld for bekvemmelighed. Men jeg tror, vi vil se en voksende bevægelse, hvor folk tilbageerobrer deres data, fordi de ikke bare vil give det væk til virksomhederne. Privatlivsværktøjer som dem, der findes på Dark Web, vil blive mere integreret i teknologien, så vi selv kan beslutte, hvor meget vi vil opgive.
Hvad er den bedste hjemmeside på Dark Web?
Jeg kan ikke fortælle, hvad den hedder, men jeg kan godt lide at beskrive den som et lille hjørne med regnbuer og lykke på Dark Web. Det er et sted, hvor psykonauter mødes og virkelig dyrker psykedeliske stoffer. Det er forum fyldt med gode mennesker, der snakker om gode ting.
Mere
fra VICE
-
(Photo by Francesco Castaldo/Pacific Press/LightRocket via Getty Images) -
M Scott Brauer/Bloomberg via Getty Images -
Firefly Aerospace/YouTube -
Justin Paget / Getty Images