Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE UK
Matt Groening har altid vidst, at efter han lavede The Simpsons – den længst varende komedieserie i USA, og det eneste TV-program, der har haft gæsteoptrædener af både Barry White og Ed Sheeran – ville alle døre stå åbne for ham i forhold til fremtidige projekter. Da han fejrede seriens 20-års jubilæum i Cannes, indrømmede han, at han kunne “træde ind på kontoret hos et hvilket som helst medie, tilbyde dem det nye Simpsons, og så ville de begynde at savle lidt.”
Videos by VICE
Otte år senere har Groening bevist, at han havde ret. Netflix har været nødt til at tørre savl væk fra munden med deres skjorteærmer, efter de for nylig har bestilt tyve afsnit af Disenchantment, som er en serie Groening har lavet. Serien følger en fordrukken prinsesse, en nisse og en demon, for slet ikke at snakke om alle de orker, harpyer og hvalroser, der også er med.
Streamingsiden håber, at serien, der er blevet beskrevet internt i branchen som en slags Bojack Horseman møder en lummer Shrek, kvalitetsmæssigt ligger tæt på Simpsons, da det var aller bedst. Det bedste Simpsons var selvfølgelig de geniale år mellem sæson tre og syv, som de mest hårdkogte fans bliver helt drømmende, når de tænker på. Engang imellem har serien formået at ramme gnisten fra de gamle sæsoner, for eksempel afsnittet “Bart’s New Friends” fra sæson 26, eller sæson 23’s juleafsnit “Holidays of Future Passed”, for slet ikke at snakke om mange gode Halloween-afsnit, men man kan vist roligt påstå, at det er ganske få afsnit, der når op på siden af legendariske afsnit som “Marge vs The Monorail”, “Homer at Bat”, “Lisa The Vegetarian” eller “Homer The Great”.
Langt de fleste er enige om, at Springfield har mistet noget af sin charme. Hvor de tidligste afsnit tit handlede om hele familien og havde store følelser, er de seneste sæsoner gået over til at kredse omkring overdrevne eventyr og emner, som er oppe i tiden den dag. Men det er til gengæld svært at pege på, hvem der er ansvarlig for seriens svingende kvalitet.
De gamle sæsoner blev mere eller mindre alle sammen skrevet af en lille gruppe forfattere, som talte Sam Simon, Al Jean (som stadig fører tilsyn med afsnittene), Mike Reiss, Jace Richdale, Jon Vitti, George Meyer, John Swartzwelder, Jay Kogen, Wallace Wolodarsky og Jeff Martin. I John Ortveds bog The Simpsons: An Uncensored, Unauthorized History, bliver Simon anset som forfatternes leder og drivkraften bag serien, sammen med Matt Groening og James L Brooks.
Brian Roberts, som arbejdede på serien mellem 1989 og 1991, udtalte følgende til bogen: “Tanken om Matt Groening som den kreative drivkraft bag The Simpsons er simpelthen noget pis. Matt var der af og til, men han var isoleret, og var ikke en del af den indre kreds.” Jay Kogen havde det på samme måde, og sagde: “Matt var ikke altid til stede. Det er svært at diskutere med alle, når man ikke er der.” Der var et anspændt forhold mellem Sam Simon og Matt Groening, og de blev ved med at anklage hinanden i offentligheden, også efter Sam Simon forlod Simpsons efter sæson fire. Sam Simon kaldte Groening for seriens “ambassadør”, og påstod, at skaberen af serien var mere optaget af kommercielle aspekter såsom merchandise, end han var af seriens kreative kvalitet.
Det ville Groening ikke finde sig i. Efter at have beskrevet Simon som “en af de dygtigste forfattere jeg nogensinde har arbejdet sammen med, selvom han er ubehagelig og mentalt forstyrret,” svarede han igen. “Mit bidrag til serien skal ikke ignoreres. Jeg er involveret i alle kreative elementer, lige fra idéudvikling, til manuskriptskrivning, instruktion af stemmer og design af nye karakterer,” tilføjede han.
Hvor involveret Groening rent faktisk er i en serie, der nu er oppe på 618 afsnit fordelt på 28 sæsoner, er stadig meget uklart. Det siges, at han har vetoret på alle manuskripter – for eksempel ændrede han slutningen af afsnittet “Homer vs. Dignity” fra sæson 12 fra noget om griseblod til fiskeindvolde i stedet – men hvor tit han ligefrem finder sine tuscher frem, og selv farver Groundskeeper Willies skæg rødt, er ikke til at sige. Groening er synlig til en vis grad, og hjælper med at promovere Simpsons over hele jorden, men den punkede Frank Zappa-fan, som gik på det frisindede Evergreen State College i staten Washington, er den dag i dag stadig en mystisk figur i branchen.

Hans involvering i Futurama har været langt mere stabil. Han har eftersigende brugt fem år på at researche science fiction, før han præsenterede idéen om serien sammen med Simpsons-forfatteren David Cohen, og han var primus motor, da Fry og hans venner blev genoplivet af Comedy Central i 2010, efter at serien var blevet droppet af Fox i 2003. Han fortalte i 2012, at han kunne bruge hele sit liv på at arbejde med Futurama. “Det fede ved at have to TV-serier samtidig, er at jeg kan sige til den ene, at jeg bliver nødt til at bruge tid på den anden, og så kan jeg bare gå hjem, og de finder aldrig ud af det,” grinede han.
Hvis der er noget, der viser os en flig af den idiosynkratiske og dybt kyniske fantasiverden, som prægede Groenings værker i starten af 90’erne, så er det de ting, han har lavet, som ikke er på TV. Væk fra rampelyset har Groening i årevis lavet tegneserier: Der er Life in Hell, som opstod inden Simpsons, og som kørte helt indtil 2012, og han har desuden grundlagt Bongo Comics (som udgiver Simpsons som tegneserie) og Zongo Comics (som fokuserede på voksentegneserier, men som siden er lukket ned igen).
Der er altså grund til at håbe, at hans nyeste serie kommer til at minde om hans gamle projekter, og dermed være et alternativ til den overvægtige, gule mand, som er uløseligt forbundet med Groenings navn. Disenchantment har været undervejs i en del tid, for Groening lavede aftalen med Netflix for over 18 måneder siden. Desuden kommer Groening ikke til at arbejde på Disenchantment alene. Han siger, at serien kommer til at handle om “liv og død, kærlighed og sex, og hvordan man bliver ved med at grine i en verden fuld af lidelse og idioter,” og han skriver den sammen med Josh Weinstein, der var en af de første forfattere på The Simpsons.
Det er lovende, at det er de gamle Simpsons-forfattere, som skal være med, men stemmerne er bestemt også interessante. De navne, der er offentliggjort, er mange af de mest anerkendte britiske komikere, herunder Matt Berry ( Toast of London), Lucy Montgomery ( Star Stories) samt Noel Fielding og Rich Fulcher ( Mighty Boosh). Derudover vil Abbi Jacobson fra USA lægge stemme til Princess Bean, og Nat Faxon fra Friends From College og Eric Andre (som har sit eget program på Adult Swim) vil også være på rollelisten.
Vi må vente og se om Netflix har formået at finde en rival til Seth Macfarlane’s Family Guy eller Dan Harmons Rick and Morty eller om de bare har hyret endnu et kendt navn, ligesom de gjorde med David Fincher, Mitch Hurwitz, Aziz Ansari og Spike Lee. Hvad vigtigere er, så vil Disenchantment vise, hvad Matt Groening egentlig har at tilbyde til animation for voksne – en giga-industri, som han selv har været med til at skabe. Det er umuligt at sige, om han stadig har noget at tilbyde populærkulturen i 2017, eller om det eneste han kan, ligger i fortiden.
Groening virker nu ikke til at være typen, der bekymrer sig om, hvad folk synes om ham. Han udtalte til LA Weekly i 2007: “Jeg er et af de mennesker, der får mere anerkendelse, end jeg fortjener. Har jeg dårlig samvittighed over det? Ja. Indrømmer jeg det? Ja. Men så er det også tid til at komme videre.”
Mere
fra VICE
-
(Photo by Francesco Castaldo/Pacific Press/LightRocket via Getty Images) -
M Scott Brauer/Bloomberg via Getty Images -
Firefly Aerospace/YouTube -
Justin Paget / Getty Images