Denne artikel er oprindeligt publiceret af MUNCHIES USA.
Nogen bør informere Bertolt Brecht’s spøgelse om, at der ikke er noget bedre eksempel på et spejl, der reflekterer verden, end en usmeltet is-sandwich, der ligger i en baggård i New South Wales.
Videos by VICE
For nylig gik Mary Salter, en bedstemor fra Grafton i Australien, på Facebook for at fortælle en historie: Marys barnebarn var i gang med at spise en is-sandwich fra supermarkedet Coles, da isen brækkede i stykker, hvor efter ungen flippede ud og og nægtede at spise resten af isen. Han kastede den på jorden, og den ene halvdel landede på noget cement, mens den anden halvdel landede på græsplænen.
Det lyder som en ganske almindelig historie fra familielivet, men da Mary kom tilbage til gerningsstedet fire dage senere, opdagede hun et mystisk fænomen: Stik imod alt logik og videnskab, lå isen der stadig, uden at den var smeltet eller blevet spist af dyr.
Mary spurgte derefter sine facebookfølgere: “Kan I venligst forklare mig, hvorfor isen ikke er smeltet efter fire dage i 26 graders varme på cement, eller hvorfor ingen frivilligt har spist den … [Den ligger] stadig i direkte sol, er stadig Ikke smeltet, og der er stadig myrer, der flyver væk i frygt!”
Måske i troen på at hun havde afdækket en mørk sandhed om vores fødevaresystem, bad Mary sine venner og familie om at gennemføre et eksperiment: “Vær venlig at gøre, hvad jeg har gjort. Bræk isen i to, smid hver halvdel ud, og se om du kan overtale isen til at smelte eller et væsen at spise det.”
Faktisk kan det være, at Mary Salter hat fat i noget. Sagen om den usmeltende is er nemlig ikke en enkeltstående hændelse.
Tilbage i 2014 – efter at en forælder i Cincinnati i USA rapporterede, at hendes børns is-sandwich ikke smeltede, selvom den befandt sig i 26 graders varme – besluttede en lokal tv-station sig for at foretage en lignende test på flere ismærker og opdagede, at “Walmart’s Great Value Ice Cream Sandwich” forblev fuldstændig intakt i solen. Walmart indrømmede, at deres is-sandwich ikke indeholdt særligt meget fløde, hvorfor de ikke smelter hurtigt – eller overhovedet smelter.
LÆS MERE: På Nørrebro forvandler de cocktails til nitrogen-frosne isbomber
Da fortællinger og videoer af usmeltende is spredte sig over internettet med samme hastighed som en Hillary Clinton-konspirationsteori, kiggede Snopes nærmere på fænomenet. Sitet, som faktatjekker historier, konkluderede, at mange af de “is”, der optræder i de ikke-smeltende videoer, faktisk er frosne mejeriprodukter, der består af langt mindre fedt eller fløde end ægte is. Konklusionen er, at fløde og fedt smelter, men det gør andre ingredienser – såsom kalciumsulfat og guargummi – i frosne mejeriprodukter ikke, også selvom disse ingredienser er godkendt af de amerikanske fødevaremyndigheder.
Ifølge organisationen Consumer Reports “tilføjer producenter guargummi og andre ingredienser som kalciumsulfat og monoglycerid for at hjælpe med at kontrollere smeltehastigheden af is. De tilsættes også for at forhindre store krystalformationer i at dannes, når produkterne tages ind og ud af fryseren.”
En talsmand fra Coles Supermarkets gav følgende kommentar til MUNCHIES: “Vores is-sandwiches gør brug af meget enkle, almindeligt anvendte teknikker, der hjælper til med at bremse smelteprocessen og giver dig mulighed for at spise isen, uden at den falder fra hinanden i dine hænder. Denne teknik indebærer tilsætningen af et fortykningsmiddel til fløden, hvilket skaber en bikageagtig struktur, som hjælper med at bremse smelteprocessen. Når produktet begynder at smelte og væske fordamper, står du tilbage med det, der fremstår som skum.”
Har du det bedre nu, Mary, når du ved, hvad svaret er? Nej, det har vi heller ikke, men det skal ikke afholde os fra at spise flere is, så snart det engang bliver sommer.
Mere
fra VICE
-
(Photo by Francesco Castaldo/Pacific Press/LightRocket via Getty Images) -
M Scott Brauer/Bloomberg via Getty Images -
Firefly Aerospace/YouTube -
Justin Paget / Getty Images