Information til pigerne om at tisse udendørs

Denne artikel blev oprindelig udgivet af VICE UK

Da endnu en udendørs festival stod for døren, skulle vi seriøst overveje for og imod. De her hele, lange sommerdage med musik er altid lidt et sats: Selvom det ikke er alle, der er nede med at høre et band, man er glad for, sammen med 10.000 andre beskidte, svedige, ulækre mennesker, så er det normalt rigtig sjovt. Hvis man er heldig, opdager man et nyt band, der ikke er totalt lort, man bliver lidt høj af at være fuld og lettere dehydreret, og hvis man er viiiiiirkelig heldig, får man sig en sutter (eller en slikker, hvis du er en pige) bag et telt sponsoreret af et eller andet firma, der sælger energidrik. Hvis du er uheldig, falder scenen ned og slår dig ihjel, eller det hele udvikler sig til en forfærdelig voldtægtsekstravagance.

Videos by VICE

Det er klart, at der er én ting, man kan være helt sikker på, og det er, at det bliver helt igennem frygteligt at skulle på toilettet. Især for piger. Alle ved, at problemet, piger har med at tisse i offentligheden – ikke kun til koncerter – er, at køen til pigernes toilet altid er latterlig fucking lang. Det er sørgeligt, at noget så naturligt og smukt som kunsten at urinere, bliver en gene for kvinder, især på et sted, hvor alle drikker meget, og det derfor er aldeles uundgåeligt. Hvad mange måske ikke ved er, at selvsikre kvinder i hemmelighed har siddet på hug i skoven i umindelige tider – og piger, det er på tide, at vi stiller os frem, og erklærer os som en del af den frie verden, hvor man pisser, når man skal. Overvej det lige.

FESTIVALTOILETTER ER BEDST
For det første siger jeg ikke, at vi skal have tisseanarki. Når der er et festivaltoilet, så brug det endelig. Tis som var det den sidste dag i dit liv, pis blod hvis du kan, skift din tampon, juster sokkerne i din BH, giv dig selv lidt finger, gnub din vulva mod toiletsædet, tag hele turen. Udnyt privatlivet så længe du kan, og vær glad for, at du ikke står i mudder til knæene og hører publikum forsøge at synge hvert et tåkrummende ord til den der Gotye-sang, selvom de højest kan huske halvdelen.

DET ER HELT OKAY AT TISSE UDENDØRS
Kvinder helt generelt, og især kvinder som er født og opvokset i byer, har stadig meget at lære om, hvordan man tisser ordentligt i det fri. Når jeg siger “det fri,” mener jeg hovedsageligt parkeringspladser, gyder, grøfter, busstoppesteder, banker og alle andre steder, hvor drenge kan finde på at slå en streg. Myten, om at piger ikke kan tisse udenfor, er tydeligvis en løgn. Så her er sandheden: Hvis en pige skal tisse udenfor, er det eneste, hun skal bruge: En skede, to ben og et privat lille hjørne, der ideelt set går lidt ned af bakke, og har lidt pænt grønt man kan kigge på, mens man “ryster duggen af den lille blomst.” Der er intet biologisk til hindring for den kvindelige urineringsproces, når det kommer til den ældgamle kunst at tisse udenfor – piger og drenge gør det bare på forskellige måder.

STEDET
Når du leder efter dit faste tissested, så se målrettet ud. Led efter godt beskyttede områder, der ikke er alt for langt fra stierne. Buskadser er perfekte, fordi man kan skutte sig og være lidt skjult, mens man får det overstået. Desuden lader de dig dukke frem igen hurtigt, elegant og sikkert. Beskyttelse på tre sider er bedst, men to er også helt fint. Husk, at du også kan bruge dit tøj som afskærmning, nogle gange så effektivt, at du kan blive din egen toiletbås. Nederdele fungerer særlig godt, men shorts eller en taske dur også. Eller hvis du er lidt sej, så glem alt, hvad jeg lige sagde, og gå commando i en nederdel.

TEKNIK
Få gang i baldemusklerne, bøj i knæene og sænk røven som var du en fancy stripper, og så kører det. Kom så langt ned du kan, så du minimerer strint og lyd. En sidste ting, som er ret vigtig: Peg dit urinrør væk fra dine fødder.

HOLD DIG REN
Få et lille epileptisk anfald i dit bækken og ryst. Ikke for voldsomt, for så sprøjter det udover det hele. Hvis du synes, det er ubehageligt, så sæt dig overskrævs på en busk og knep den sønder og sammen. Sørg for, at det ikke er brændenælder, med mindre du er til den slags. Hvis det er lykkedes dig at få tis på skoen under din live-streaming, skal du bare gnubbe din fod mod noget absorberende. Hvis du ikke kan finde noget, er det nok allerede tørret, så bare lad som om det aldrig skete. Det er din lille hemmelighed.

DRENGENES TOILET
Min personlige filosofi, når det kommer til tis og frihed, er, at det er en biologisk nødvendighed at urinere, og så længe jeg opfører mig ordentligt, og med oprigtig respekt, er der ingen ussel kønsopdeling, der skal afholde mig fra at komme til at tisse, så jeg kan komme videre med mit liv. Hvis der ikke er nogen kø hos drengene, og det føles som om dit urinrør er sekunder fra at eksplodere, skal man aldrig være masochistisk bare for at undgå pinligheder. Når det så er sagt, så dur drengenes toilet kun, hvis alle omkring dig ikke er voldtægtsmænd. Hvordan ved du om de er det? Jeg vil mene, det er et spørgsmål om tiltro til den menneskelige race, og derefter er det et spørgsmål om held.

AT PISSE OFFENTLIGT I LOVENS NAVN
Lande i den rige del af verden har en tendens til at tænke, at det står grelt til med den personlige frihed i tredjeverdenslande, men de har faktisk en del mere frihed, end vi har. Bare tænk på den følelse af uafhængighed man må føle, når man bare kan trække bukserne ned og skide på åben gade, lige når man har lyst. Os i Europa lever til gengæld i politistater, der håndhæver troen på, at offentlig urinering er skamfuldt og ulækkert. Politiet deler hele tiden bøder ud til folk, der tisser på gaden, fordi det efter sigende skulle være “uanstændigt,” og det er virkelig en skam, for som oftest er en offentlig tissetur en nødvendighed og ikke en fornøjelse. Man skal ikke være jurist for at regne ud, at det er skidt, når regeringen gør en menneskelig nødvendighed strafbar. I England har en dommer lige vurderet, at det ikke er en offentlig gene at tisse på gaden, hvis ingen ser det, hvilket ikke kun virker fornuftigt, men også ret sejt. Det vi burde praktisere er pisse-respekt. Respektere os selv og respektere pis. Wow, jeg tog alt for mange stoffer sidste weekend.

Mere pis fra VICE:

Forskere: Når kvinder squirter er det bare tis

4chan-trolls prøvede at få kvinder til at pisse i bukserne for ligestilling

At skide med hjertet: Sådan håndterer du toiletbesøg sammen med kæresten