Lykke Li er tilbage med to nye tracks, så nu er alt godt i verden

Denne artikel er oprindeligt udgivet af Noisey UK

Ja tak, nu snakker vi. Menneskeheden har kastet sig ind i Q2 med ansigtet først, og nu begynder alt det tunge skyts at blive fundet frem – en trend, der nu fortsætter med nyheden om, at Lykke Li, gudinden af Cool Popmusik™, udgiver sit næste fuldlængde album, so sad so sexy (og kunne det realistisk set have heddet andet??) den 8. juni. Og fordi hun er gavmild, har Lykke delt ikke et, men to tracks fra sit nye album med os i dag.

Videos by VICE

“hard rain”, som du kan høre øverst i artiklen, gør brug af en intrikat lagkage af Auto-Tunede vokaler, der sammen med strygere og trommer tager formen af et nyt og anderledes instrument i trackets soniske kollage. Det lyder helt vildt cool, men er samtidig tro mod Lykkes pertentlige sensibilitet for popmusik, mens producer Rostam bygger bro mellem det tradtionelle og det eksperimenterende med en stil, som Lykke Li har gjort til sit varemærke. Sang nummer to er “deep end” (hør den nederst i artiklen), der udnytter nogle trap-agtige trommer og dramatiske klaverakkorder, som Lykke svæver nydeligt henover. Det er en sjov opdatering af hendes lyd, og hun lyder veltilpas og komfortabel på tracket.

Der går stadig noget tid, før vi får serveret hele so sad so sexy, så der kommer forhåbentlig lidt flere nye ting at lytte til inden da – endnu en ting at være taknemmelig for.