Sådan blev de her fire modellers billeder misbrugt

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE UK

I sidste måned skrev en skribent fra VICE Spanien om, hvordan hans livs værste beslutning var at blive stockphoto-model. Inden der var gået et år, var han blandt andet det nye ansigt for kuren mod en alvorlig penislidelse. Han er langt fra alene. Modeller (hvad end de optræder på stockphotos eller i andre sammenhænge) har ofte ingen kontrol over brugen af billeder af deres ansigter og kroppe.

Vi har spurgt en række modeller fra hele Europa om den værste måde, deres billeder er blevet brugt på.

Priscilla Rossi, 27, Frankrig

Priscilla (til højre) i en reklame for et hudblegningsprodukt.

Hvis man Googler “natural afro hair” eller “curly hair” på Google Images, finder man masser af billeder af mig. Det er, fordi jeg kører en ret kendt Fransk beautyblog, og jeg er skrap til SEO. Derfor dukker mine billeder tit op, selvom jeg ikke er en professionel model. Det er fedt, fordi der er mange folk, der finder vej til min blog på den måde, men det har også en slagside – der er mange, der bruger mine billeder, som om de er stockphotos, de har betalt for. Når jeg konfronterer folk omkring det, siger de altid noget i retning af “jamen, jeg har fundet det på nettet!”, som om det bare gør det okay.

Jeg støder tit på sites, der bruger mine billeder– selv brands – uden min tilladelse. I 2015 brugte en grafisk designer mine billeder til en reklamekampagne for hårprodukter i supermarkeder. Seks måneder efter gjorde et internationalt kosmetikbrand det samme.

De absolut værste er Glutathione Cosmetics, fordi de bruger mit ansigt til at promovere deres hudblegningsprodukter. Jeg har hyret to advokater i et forøg på at få dem til at holde op med at bruge mit billede, men indtil videre har vi ikke fået svar. De har base i Atlanta, og det ser ud til, de har forhandlere over hele det afrikanske kontinent. Hver gang én forhandler holder op med at bruge mit billede, dukker der et nyt op, det holder aldrig op. Deres Facebook-side har over 250.000 likes, og dét, at de bruger mit ansigt til at promovere produktet, antyder, at jeg synes lysere hud er smukkere end mørk hud. Det kunne ikke være længere fra sandheden. De har gjort mig til en reklamesøjle for noget, jeg ikke tror på, noget der sender et helt forkert signal til kvinder.

Silvia Bottini, Italien

Silvia i et First World Problems-meme

Billedet blev taget i Shanghai i 2008. Fotografen var min daværende kæreste – i dag er han et stort navn i stockphoto-verdenen. Da vi stadigvæk var sammen, plejede jeg at klæde mig i neutrale farver og have makeup på, så han kunne tage et billede, hvis han følte sig inspireret. Det er historien bag det her billede. Vi var på ferie sammen, og han bad mig posere, mens jeg græd. Kort tid efter han havde uploadet billedet til forskellige stockphoto-sites, fik jeg tilsendt den første runde af First World Problems memes, der brugte mit grædende ansigt. I begyndelsen var jeg vred.

Da jeg gik til min eks og beklagede mig, sagde han, at jeg kunne prøve at lægge sag an mod de sites, der viste billedet, men det regnede han ikke med, der ville kommet noget ud af. Jeg har set nogle stykker, der virkelig går over stregen, og jeg har også enkelte gange bedt folk fjerne dem. På et tidspunkt begyndte folk at finde ud af, hvad jeg hed, og så slog de mig op online. Jeg læste kommentarer i stil med: “På hendes Facebookside brokker hun sig konstant. Det her meme passer perfekt.” Det var ret irriterende, men med årene har jeg på en måde udviklet et bånd til det meme. Jeg bor i Los Angeles, og selvom jeg har arbejdet som skuespillerinde i 15 år og vundet priser, så har intet af det givet mig lige så meget synlighed, som det meme har. Jeg har dybest set givet slip på mine principper og sammen med mine venner skabt en webserie om min First World Problems-karakter.

Rolien, 25, Holland

Rolien på en T-shirt til 475 kr. i en butik.

Da jeg var 18, boede og arbejdede jeg som model i London, og jeg deltog tit i fotoshoots med en af mine venner. Det var, mens Lady Gaga var mest populær, og vi tog en del halvnøgne billeder i den stil. Serien blev udgivet i et eller andet kunstmagasin.

Omkring et år senere emailede fotografen mig, at han i en tøjforretning lige havde set et helt stativ med t-shirts, hvor jeg stod i jakke med tape henover brystvorterne. Det viste sig, at et eller andet firma havde brugt billedet uden at bede om lov og trykt det på en t-shirt sammen med noget rigtig nederen artwork. De har for helvede givet mig vinger! Min krop var til salg på en grim t-shirt, man kunne få til 475 kr. i forskellige forretninger og online.

T-shirten røg ud af produktion øjeblikkeligt, efter vi truede med at lægge sag an, men det var også det eneste de gjorde – ingen af os har nogensinde modtaget kompensation. Det hele endte også med at ødelægge mit forhold til fotografen, så jeg har en ret bitter smag i munden. Der er sikkert stadigvæk folk derude, der går rundt med 18-årige, halvnøgne mig på t-shirten.

Jadranka Joksimović, 20, Serbien

Resultatet af fotoshootet i magasinet – Jadranka er nederst til højre.

Jeg lavede engang et shoot for et serbisk magasin – det var til en tosiders artikel om badetøj. De havde booket mig og et par andre piger, og de vidste godt, hvilke størrelser vi var, men mens vi blev stylet, blev de ved med at sige “vi troede ikke, at de her dragter ville være så små på jer,” og at de ikke fattede, hvorfor agenten havde sendt piger som os. Selve shootet tog timevis, og de tog en milliard billeder af os i forskellige dragter og forskellige stillinger.

Da magasinet kom ud, viste det sig, at artiklen var halveret og vores hoveder var blevet fjernet. Overskriften var noget i retning af “Tid til at vise den krop, du har lidt for hele vinteren, frem!”