VICE-interviewet: Suspekt

Rapgruppen ser tilbage på stjålne skolekærester, ømme nosser og indsmugling af vodka på stripklubber.

|
15 februar 2017, 9:40am

Det her er VICE-interviewet. Her stiller vi aktuelle, kendte personer en fast række spørgsmål i håb om at komme tættere på, hvem de egentlig er.

De har kendt hinanden så længe, at de kan fortælle historier om hinandens kiksede tøjstil i de tidlige teenageår i fritidsklubben i Albertslund. Eller om dengang de fik flade af en gammel dame, som ikke ville finde sig i deres vurdering af hendes bagparti. Det vender vi tilbage til.

Et kvart århundrede senere har barndomsvennerne Emil, Andreas og Rune etableret sig som Danmarks største hiphopgruppe, og i 2015 stod de til Danish Music Awards' efterfest og røg sejrssmøger med deres nye homegirl fra Vestegnen Helle Thorning-Schmidt for at fejre, at de lige havde vundet fire statuetter for albummet "V".  Samme år spillede de en legendarisk koncert på Roskilde Festival, som også kom med i DR's dokumentarserie om trioen, "Da Danmark blev Suspekt."

Forstadspoeterne har været på en rimelig vanvittig rejse siden de formative år på Vestegnen, og det hele smitter af på musikken og teksterne på deres nye album, "100% Jesus", som kommer på gaden 17. februar. Gruppen kalder det, med vanlig sans for ydmyghed, selv for deres mest velproducerede og helstøbte album til dato. (Du kan få en forsmag på "100% Jesus" med førstesinglen  Står Stadig  her.)

Få dage før udgivelsen sidder Emil Simonsen (Orgi-E / Klamfyr), Andreas Bai Duelund (Bai-D) og Rune Rask i en lejlighed på Christianshavn og gnider søvnen ud af øjnene efter en Super Bowl-finale, som ingen af dem vist formåede at se færdig. Og de er stolte – over det nye album, de tre kommende arenakoncerter på nogle af landets største scener og alt det, de har opnået siden dengang i forstaden, hvor ingen – specielt ikke deres skolelærere  – spåede dem en stor fremtid. 

"Det synes jeg også, man kan høre i vores musik. Den hviler på et fundament af stolthed", siger Emil og nipper til sin whisky. Han kigger på sine to makkere, som sidder ved siden af ham i sofaen og nikker. De har det på samme måde. 

Så er det ligesom på plads. Og vi tager hul på spørgsmålene.

Alle fotos af Daniel Hjorth

VICE: På hvilket tidspunkt i jeres liv har I været virkelig bange?
Rune: Der var dengang på Færøerne, hvor vi landede sidelæns. Det var sgu lidt sketchy. Piloten nåede lige at rette op. Maskinen skulle ind mellem to bjerge, og vi lå bare og sejlede rundt i luften. En ven, vi havde med, som har krøllet hår, blev så skræmt, at håret stod lodret op i luften, da vi var landet. Tro mig, det var ret vildt. 
Andreas: Nå ja. Men der var jeg så fuld, at jeg bare sad og sagde "slap nu af, det skal nok gå", mens panikken bredte sig i maskinen, haha.

Hvilket minde fra jeres skoletid står stærkest? 
Emil: Da jeg kom til den afsluttende eksamen, og min lærer sagde, at jeg ikke kunne andet end at udfylde en tipskupon. Bagefter flyttede jeg skole, og jeg har aldrig mødt ham siden.
Rune: Jeg kan huske, at Andreas og jeg engang fik bank af en gammel dame, som cyklede forbi os. Lige da hun kørte forbi os, sagde jeg: "Er du sindssyg en fed røv", og så hakkede hun bare bremsen i og vendte om. 
Andreas: "Hvem sagde det?!", spurgte hun os, og så benægtede vi begge to. "Det her har jeg ikke tid til", sagde hun, og så stak hun os en kæmpe flad hver. 

Havde I fortjent det? 
Rune: Arh, vi var 5-6 år gamle. Det var lige i overkanten.
Emil: Jeg blev engang skudt i nosserne af Anden (komikeren, rapperen og skuespilleren Anders Matthessen, som også er opvokset i Albertslund, red). Han havde en slangebøsse, og så stod han oppe i legetårnet og sigtede på mig, som var tre år gammel og kom trillende på min cykel med støttehjul. "Klask", sagde det, og så cyklede jeg grædende hjem til min mor. Da vi kiggede på mine nosser, var de seriøst helt blå. Jeg har konfronteret ham med det sidenhen, skal det siges. Nu må vi se, om jeg kan få mig nogle børn en eller anden dag.

Hvor mange mennesker har været forelskede i jer?
Emil: Vi kan jo starte med mig selv. Og så er jeg også lidt forelsket i mine to makkere her. Ellers havde vi ikke kunnet være sammen så længe. Da jeg var ung, var jeg god til at blive forelsket i piger. Det skete hele tiden.
Andreas (henvendt til Emil): Sådan er det sgu da stadig.

Afslut sætningen: Problemet med unge mennesker i dag er…
Andreas: Den er svær. Jeg kender så mange unge mennesker, der har et sygt drive. 
Emil: De drikker for meget. (Hæver sit glas med whisky og tager en stor tår). Ej, de skal bare chille noget mere. Når jeg hører om de unge i dag, så er det altid noget med, at de skal hurtigere i mål og med bedre karakterer. Husk nu at leve lidt i stedet for at spurte ind i systemets kasser. Personligt er jeg glad for, at jeg ikke går i skole i dag, selvom jeg sikkert ville have godt af det…

Hvilken film eller hvilket tv-program kan få jer til at græde?
Andreas: Det kommer nok an på, hvilken tilstand, jeg er i. Hvis jeg er helt porøs på en søndag, så skal der ikke så meget til…
Rune (henvendt til Andreas): Jeg synes, jeg har set dig blive… lettere oprevet, hvis det har med fodbold at gøre…
Andreas: Ja. Så er det Liverpools skyld, men jeg har sgu aldrig grædt over fodbold. Selvom der har været mange anledninger.

Tror I på nogle konspirationsteorier?
Andreas: Jeg kan godt lide at dyrke dem, men det er meget få, jeg tror på. Jeg kan godt lide at se sådan noget med illuminati og rumvæsener og sådan noget. Kender du den serie, der hedder Ancient Aliens?

Hvad er jeres største bekymring for fremtiden?
Rune: Det er forurening. Global opvarmning, stigende vandstande og den slags. 
Andreas: Nibiru. Det er en planet, som ligger i yderdelen af vores solsystem, og som er en søsterstjerne til solen. Planeten ligger i en ellipseformet bane og kommer kun ind i vores solsystem en gang hvert 26.000 år eller noget i den stil. Anyway, på den her planet skulle der være intelligent liv, og nu skulle planeten måske være på vej i vores retning. Det vil medføre totalt kaos, og det kan både være vores redning eller vores afgrund. Planeten vender op og ned på hele lortet som en slags interplanetarisk Trump.

Hvad er den fineste ting, I ejer?
Andreas: Det må være den guldring, jeg lige har arvet fra min farmor og farfar. 
Rune: Det må være min mixerpult. Jeg har haft en del, men min nuværende har jeg haft i 5-6 år, og den holder jeg meget af.
Emil: Så meget, at du er gået i gang med at skille den ad...
Rune: Jo, det er rigtigt nok, men det er for at udbygge den.
Emil: Jeg har en Mercedes 560 SEC, som er en af mine drømmebiller fra jeg var helt lille. 

Hvorfor slog I op med jeres første kærester?
Andreas: Det kan jeg tydeligt huske. Min bedste ven i skolen sagde til mig, at han synes, jeg skulle slå op med min kæreste. Så var det slut, men næste dag begyndte han at være kærester med hende. Det var folkeskolens regler. 

Hvis I var boksere, hvilken sang skulle så spille, når I gik i ringen?
Emil: Hvis jeg valgte et af mine egne numre, så skulle jeg i hvert fald være sikker på at vinde. Det er lidt nederen at blive slået ud til lyden af dig selv, der står og spiller smart. 
Rune: Jeg havde taget Number of the Beast med Iron Maiden. 
Andreas: Jeg kunne sagtens se mig selv gå i ringen til The Imperial March, temaet fra Star Wars.
Emil: Jeg skulle komme ind til et eller andet 50 Cent. Noget med en stor mand, der skælder ud... 
Andreas: ...og fortæller om, at han sælger kokain.

Hvad fortryder I mest fra jeres fortid?
Andreas: Puha, jeg skulle også have sagt ja til en whisky…Det er jo næsten ligesom at være til psykolog.
Emil: En lettere påtrængende psykolog, haha… Ej, jeg synes sgu, vi som gruppe har været rigtig gode til at slå til på de rigtige tidspunkter. Det har været en lang række af vigtige beslutninger, der starter med, at vi finder sammen. 

Hvor mange bøger har I læst fra ende til anden i løbet af det seneste år?
Andreas: Tre. Den ene er The Rum Diary af Hunter S. Thompson. Den læser jeg altid, når jeg er på ferie. Det er en hyggelig bog, hvor forfatteren bare er på druk. De to andre er Zlatan Ibrahimovics og Luis Suarez' selvbiografier. Begge var virkelig fede.
Emil: Jeg er i gang med en masse, men jeg er ikke god til at læse dem til ende.
Rune: Jeg læser meget tykke manualer til musikudstyr. Hvordan man splitter sin yndlings-mixerpult ad. Den slags. 
Emil: Jeg har også læst Zlatans selvbiografi. han er for fed. Iskold og tror på sig selv hele vejen igennem. Desværre har vi aldrig mødt ham, men vi har mødt Nicklas Bendtner, Danmarks egen Zlatan. Han drak mange fadøl, men han smuttede, da vi skulle ryge skunk på dåse. Så ville han ikke være med længere. 

Er der noget tøj, I ville ønske, I aldrig havde taget på?
Emil: Jeg ville gerne have undgået at gå i de der lyserøde bukser med lapper på knæene, som min mor tvang mig til at tage på. Faktisk var de nærmest kun lavet af lapper. Det var en gang i midten af 80'erne, og jeg render rundt og ligner en, som er druknet i en UFF-container. Den var helt gal. 
Andreas: Vi syede jo selv vores hiphop-bukser oppe i klubben. Den var sgu heller ikke helt god. Senere kom de der rigtige hiphop-bukser, som egentlig var fede nok. Især med Raiders. 

Er der et sted, I har et særligt forhold til?
Andreas: Ja, Albertslund selvfølgelig, men også København, efter vi er flyttet ind til byen. 
Rune: Faktisk har vi et specielt forhold til alle de forskellige byer i landet, som vi er kommet tilbage til, og hvor vi har spillet igennem de sidste 20 år. 
Rune: Jeg kunne godt finde på at rykke tilbage til Albertslund en dag. Der er mere roligt i forstaden, og der er stisystemer, hvor børnene kan færdes uden at komme i kontakt med biler.
Andreas: I Albertslund bliver du ikke kørt ned, du bliver slået ned.

Hvornår har I sidst grædt?
Emil: Sidst jeg græd rigtig meget, det var da vores gode veninde Ling (sangerinden Linkoban, red.) døde. Der græd alle, og så græd vi endnu mere. 
Andreas: Ja, der tudede jeg også. Det var forfærdeligt.

Hvornår var I sidst flade af grin?
Emil: Det er vi sgu hver gang, vi er sammen. Vi deler humor, og når vi laver musik, så skraldgriner vi i studiet. Sidst jeg selv sad og skreg af grin, det var her forleden, hvor de viste Fars Fede Ferie i fjernsynet. Hold kæft hvor sker der mange dumme ting i den film, og jeg sad og tænkte på Rune og Andreas, da jeg så den. 
Andreas: Alt med Chevy Chase er jo grineren. Der er ingen serier med dåselatter, der er sjove…
Rune: Vidste I godt, at den dåselatter, man stadig bruger til komedieserier i dag, den er optaget tilbage i 50'erne? Det virker bare. 
Emil: Vent. Den der scene i Klovn, hvor Frank Hvam lægger en lort i en kattebakke. Det er også fucking grineren.
Andreas: Den serie er jo bare pissesjov. Det er den eneste serie, jeg lige kan komme på, som er sjov.

Hvornår gjorde I sidst noget ulovligt?
Emil: Alt er jo ulovligt efterhånden. Du kan nærmest ikke undgå at bryde loven. 
Rune: Jeg parkerede ulovligt her forleden dag. En eller anden regel med fem meter fra kantstenen, hvor jeg kun var tre.
Andreas: Jeg kan huske, vi var på en all-nude strip club i LA, hvor man ikke kunne få alkohol, og så havde vi smuglet vodka med i soyaflasker. Så gik Emil ud på toilettet helt uskyldigt med vores tre Red Bulls i glas, og så blandede vi drinks. 
Emil: Det går sgu da ikke at være på stripklub uden at drikke. Hvad fanden havde de regnet med? Så interessante er patter fandme heller ikke.