Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE UK
En tidlig søndag morgen for to uger siden gik Scott ud af et supermarked i udkanten af Leicester med to oksestege, 14 pakker kyllingebryst og fire bøffer gemt i sin jakke og bukser. Umiddelbart efter gik han rundt om hjørnet til et lokalt autoværksted, hvor han solgte hele lortet for £30 (260 kroner).
Videos by VICE
Scott brugte pengene på et par poser heroin og noget crack, mens mekanikerne tog kødet med hjem til familiemiddagen om søndagen.
Butikstyveri forekommer mere og mere i Storbritannien, og eftersom supermarkedsvarer er betydeligt lettere at stjæle end for eksempel et digitalkamera i original indpakning, er det ikke overraskende, at kød er en af de hyppigst stjålne varer. Det er blevet så udbredt, at en del supermarkeder er nødt til at låse kødet inde for at dæmme op for svindet.
I dag koster en lammekølle mellem £20 og £30 (175-260 kroner). Kød er blevet en luksus, som mange ikke har råd til – medmindre de kan få det til hælerpris.
“I de gode, gamle dage var det elektriske tandbørster og barberblade, men nu er kød blevet det mest populære produkt at stjæle,” siger Scott, en 42-årig heroin- og crackbruger, der har taget mig med på en gåtur gennem supermarkederne i centrum af Leicester. “Jeg skal have klaret alt mit butikstyveri før klokken 10 om morgenen, inden jeg begynder at ryste. Jeg plejer at starte tidligt. Nogle butikker har først sikkerhedsvagt på fra klokken 10, fordi de tror, at alle heroinmisbrugere er dovne og sover længe.”
Oksekød i skiver, ikke en udpræget lukrativ genstand at stjæle og sælge videre
Vi går ind i en Sainsbury’s, hvor han hurtigt danner sig et overblik over kødudvalget og samler en lammekølle op, der står til £21 (182,50 kroner). “Det er sådan noget her, du skal have fat i,” siger han. “Stop den her ned i bukserne, sælg den nede på pubben, og så har du til en pose heroin.” Han lægger den tilbage på hylden, og der er allerede en sikkerhedsvagt, der holder skarpt øje med os. Så skovler han 10 pakker luksusbacon op fra køledisken: “Det her ville bare ryge direkte ind under min jakke. Jeg ville proppe min frakke ned i bukserne, så det ikke falder ud.” Han siger, at han foretrækker det vakuumpakkede bacon frem for det, der sælges i plastikbakker, fordi han kan få dobbelt så meget med.
Man begynder at se varer i et supermarked på en helt ny måde, når man betragter dem fra en kødtyvs perspektiv. Det hele handler om forholdet mellem volumen, pris og kvalitet. Scott samler frastødt en hel grillkylling op. “Se hvor stor og tung den her er, og den koster kun £4.50 (40 kroner), så jeg ville få omkring £2 (18 kroner),” siger han. “Jeg bøvler ikke med hakkekød eller sandwichskinke – det er for billigt, og der er ingen, der har lyst til at købe det.”
Jeg beder ham om at rangere de top fem bedste kødprodukter at stjæle. De er:
1. Lammekølle/oksesteg
2. Kyllingefilet
3. Steaks
4. Svinekoteletter
5. Pølser og bacon
(“Når der ikke er en skid tilbage, nupper jeg skinkerne – luksusskinkerne.”)
For heroinbrugere, der vil have en stabil indkomst, er kød det bedste. Elektronik er sværere at stjæle og afsætte, mens kødet kan afhændes øjeblikkeligt.
“Folk kan se prisen og udløbsdatoen. Jeg får halvdelen af salgsprisen for det, hvilket er ret godt – der er mange andre ting, som man er tvunget til at sælge for mindre,” siger Scott. “Alle har brug for kød, men det er dyrt, så folk bliver fristede. Engang var jeg i Co-op og havde stoppet en masse luksusskinker ned i min jakke, men de røg på gulvet lige for øjnene af en gammel dame. Hun var seriøst ikke en dag under 70. Hun samlede dem op, rakte mig dem pænt og sagde: ‘Hvis du sælger dem, kan vi mødes udenfor’. Og så købte hun hele lortet.”
Scott sælger sine hælervarer på barer, i butikker, på taxacentraler og byggepladser. Nogle gange stopper han folk på gaden og spørger dem, om de er interesserede – men kun hvis de har det rigtige look. Andre kødtyve går fra dør til dør med en kæmpe sæk kød. Scott og de tusindvis af andre tyve derude er en del af en vidt forgrenet sortbørs, der er aktiv i samtlige byer og regioner i England. En sortbørs, hvor der ofte ikke er stor forskel på sælgeren og aftageren.
“De mennesker, jeg sælger det til, har som regel ikke så mange penge,” siger Scott. “Jeg har et par pubber, hvor jeg plejer at sælge kød. Nogle steder vil indehaveren have forkøbsret, før han lader mig sælge til sine kunder. Andre steder er jeg tvunget til at sælge bag ejerens ryg.”
LÆS PÅ VICE: 10 spørgsmål du altid har haft lyst til at stille en hjemløs
Salget af hælerkød på lokale barer er et fænomen, der har eksisteret længe i Storbrittannien, og det er nok derfor, det stadig bliver tolereret, specielt i arbejderkvarterer. Scott spiser aldrig det kød, han stjæler. Mærkeligt nok tager han ud og køber ind til sig selv på “lønningsdagen”, når han får sin kontanthjælp, og da betaler han i kassen som alle andre.
Scott, der er født i Leicester, fortæller mig, at han har stjålet med jævne mellemrum i de 12 år, han har været afhængig af crack og heroin. De to vaner koster ham et sted mellem £50 og £100 (430-870 kroner) om dagen. Han er ude og stjæle fem af ugens syv dage, og på hver tur får han i gennemsnit fat på 20 pakker kød med en samlet værdi på omkring £75 (650 kroner), som han sælger for cirka halvdelen af beløbet. Han stjæler også ost, sprut og andre artikler til hjemmet, men kød er hans specialitet. Jeg spørger ham, hvor mange gange han har været inde og sidde for butikstyveri. “Jeg har ikke længere tal på det, men lad os bare sige mere end 20 gange.”
Sidste år blev Scott idømt ni måneders fængsel for omfattende tyveri. “Co-op er det bedste sted at stjæle fra, fordi deres politik er ikke at jagte tyve på gaden,” siger han. Når man ud af døren, er kuppet en øjeblikkelig succes. Han er blevet bandlyst fra de fleste supermarkeder i Leicester og har forbud mod at komme i Tesco. “Teknisk set kan jeg blive dømt for forsøg på tyveri bare ved at bevæge mig ind i en Tesco,” siger han. “Men det forhindrer mig ikke i at gøre det.”
Nu mødes vi med den tidligere kødtyv Luke, der holdt op med at tage heroin, da han fyldte 30 for nogle år siden. Ved samme lejlighed stoppede han med at stjæle. Han er blevet taget 60 gange for butikstyveri. Luke stjal kød, fordi han sagde, at han var for meget en “skinny white boy” til at leve af at sælge heroin, og derfor måtte han ty til tyveri.
De bedste barer at sælge kød på, fortæller Scott og Luke mig, er dem, der sælger billige drinks. Scott og Luke viser mig et par pubber i bymidten, hvor de siger, de har solgt masser af kød åbenlyst gennem årene, men da jeg tager en snak med indehaverne, afviser de blankt, at det har fundet sted med deres vidende.
“Der er i hvert fald et par mennesker om dagen, der kommer herind for at sælge kød, men jeg siger til dem, at de skal skrubbe af,” siger viceværtinden på Hansom Cab. “Men det er en ret udbredt ting på de fleste pubber her i området.”
På Nine Bar, der ligger i studenterkvarteret, fortæller bestyreren Ben mig, at kødsælgerne går efter de studerende, der sidder udenfor.
Jude Duncan, der er manager hos Criminal Justice Drugs Team i Leicester, har 450 registrerede heroinbrugere i sin kreds, og hun bekræfter, at størstedelen af dem stjæler for at få råd til stoffer. Hun siger, at kødtyveri tegner sig for de fleste af anmeldelserne, men at hun også får mange anmeldelser om stjålne recepter på metadon og andre præparater.
“For mange af de her heroinbrugere giver tyveriet dem et formål – det er ligesom at have et job,” siger hun. “Politi-og-røver-dynamikken giver dem en rus. Men det er en sørgelig konstatering, at folk ikke har råd til at købe kød i supermarkederne og derfor køber det til hælerpriser af folk, der sælger ud af deres bukser.”
