Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE UK
Du oplevede forhåbentlig at få knust dit hjerte i teenageårene. For på mange måder er det faktisk fint at få dit hjerte savet midt over i den periode af livet, hvor det er socialt acceptabelt at græde, mens du skriver dagbog, fordi A) det forbereder dig på voksenlivets break-ups, og B) det er mindre sandsynligt, at du drikker dig i hegnet og bruger en hel uge på at blive ædru, efter du er blevet droppet efter ti års parforhold.
Videos by VICE
Der er til gengæld forskel på den slags øjeblikkelig hjertesorg og den langstrakte pine, du oplever i tyverne og fremover, indtil du dør. Den slags har du ikke tilstrækkelig emotionel intelligens til at opleve i folkeskolen. Det er en specifik voksen slags hjertesorg. Den opstår, når gnisterne og flammerne fra jeres indledende romance er døet ud. Kullene er blevet til aske. Jeres liv gnubber sig op imod hinanden, indtil begge jeres kanter er helt glattede, og I bare er møbler i hinandens liv – ikke kilder til glæde. Mens du læser det her, tænker du måske, ‘Nej, det kender jeg ikke, sådan er det ikke for os,’ og så er du enten et af de der gymnasiepar, der ender med at være gift for evigt, eller også venter det på dig derude.
Vejen til et brud er lang og ensom og fyldt med et bredt spektrum af ubehagelige og chokerende begivenheder. Vi er her for at tale dig igennem nogle af dem. Hvis du genkender nogle af de her tegn, skal du måske forberede dig på dit parforholds nært forestående død. Men du ved det sikkert allerede, gør du ikke?
(Photo: Max Pixel)
I SKÆNDES OFTERE OG OVER ÅNDSSVAGE TING
Det er naturligt at skændes i et forhold, men der er undtagelser. For eksempel de der underlige, ret-ryggede gifte par, der ikke blinker, mens de fortæller dig, at “de bare aldrig skændes”, når du møder dem til et bryllup eller en havefest eller din mors julestue.
Men der er en usynlig grænse mellem at skændes over noget (“Du er bange for at binde dig! Du tømmer aldrig skraldet, selvom jeg beder sig om det! Du surmuler over, at vi er fattige, men du bliver ved med at købe coke!”) og at skændes over ingenting (“Hvorfor har du bestilt fra det pizzaria, når du ved, det er det dårlige af dem! Hvem fylder en opvaskemaskine på den måde!”). De skænderier bliver ved med at dukke op over alt – lige fra den måde, han drikker af en flaske på, eller den måde, hun griner på, eller den måde han konsekvent bruger et helt almindeligt ord i den forkerte kontekst på. Men så indser du, at hun i virkeligheden slet ikke har gjort noget. Hun er bare.
SEX MED HAM/HENDE GIVER DIG KVALME
Når du finder ud af, at du kun får noget ud af sex ved at forestille dig en anden under hele aktens varighed, så er det allerede for sent. Din partners krop har mistet al seksuel appel for dig. Men ikke på den hyggelige lad-os-blive-gamle-sammen-vores-forhold-er-stærkere-end-kroppen-måden, men mere at den føles som et fremmed objekt, der ikke længere giver mening. Du er mere frakoblet i situationen, og det at kysse er på en eller anden måde blevet for intimt. Det er kun kønsdele mod kønsdele fra nu af. Rutinen bliver stillinger, hvor I ikke behøver kigge på hinanden, doggystyle for eksempel. Du kæmper dig igennem oralsex, men gud forbyde, at man skal have øjenkontakt imens.
Heldigvis foregår sex om aftenen, så du har masser af tid til at stirre ind i væggen i mørket og tænke over, hvad det alt sammen betyder. Når sex – den eneste gratis glæde, vi får i det her triste liv – bliver kedeligt, er det som regel det første tegn på, at alting går af lort. Det er fysisk, mentalt og følelsesmæssigt, og du kan ikke bare ignorere det og håbe på, det går væk af sig selv.
DU BEGYNDER AT VÆRE LIGEGLAD MED DIN KÆRESTES TANKER OG FØLELSER
Her er en sjov lille visualiseringsøvelse:
1) Forestil dig din kæreste stå ved vinduet, mens det kølige, hvide lys fra en varm sommerdag strømmer ind. Du har lige skrevet en besked, hvor du kalder vedkommende en “cunt” eller et “fucking pikhoved” igen, og han/hun græder. Græder og græder og græder. Og det er din skyld. Din kæreste er så rød i hovedet, at det næsten er orange. Ansigtet er vådt af tårer. Al illusion om værdighed er forduftet. Tårerne pisker ned ad kinderne. Rummet dufter seriøst af salt. Det er din skyld. Hvad kan du mærke?
A: Noget
B: Ikke noget
2) En bus kører væk. Du kender godt lyden af et stort køretøj i en lille forstad. Du kan lige akkurat høre børnene lege med en stor bold på afstand. Din elskede ligger død og helt blå i hovedet på vejen med en enkelt lille dråbe blod ud af munden og lemmerne i en rodet bunke. Din elskede forsøgte at nå bussen, men blev i stedet kørt ned af bussen. Din elskede er død nu. Øjnene er stadig åbne men helt blanke. Zoom ind. Zoom ind på det ansigt, du engang kiggede på og hviskede “jeg elsker dig” til. Hvad kan du mærke?
A: Noget
B: Ikke noget
B: Ikke noget
RESULTATERFlest A’er: Godt. Rigtig godt.
Flest B’er: Skidt. Rigtig skidt.
(Photo: Chris Bethell)
DU KAN VITTERLIGT IKKE FINDE PÅ EN ENESTE TING AT SIGE TIL HAM/HENDE
Har du nogensinde haft en sørgelig brunch? En sørgelig brunch er en brunch, der er sørgelig. Man skulle ikke tro, det var muligt – du lever for brunch, brunch er ugens bedste måltid – men når du kigger tværs over bordet og ser personen, du fortæller dig selv, du er forelsket i… sker der ingenting. “Såeh, hvad…” begynder du, rækker ud efter saltet, vinkler saltbøssen, så saltkrystallerne indeni næsten kommer ud, men ikke helt, “Hvad… hvad sagde din mor?”, hvortil din kæreste svarer “øøøh”, og du siger, “Hvad sagde din mor i telefonen den anden dag? Ringede din mor ikke?”. Hvortil der svaret, “nååh,” og “jo” og “jojo”, og så er der en lang pause, hvor en af jer udånder al luften fra kroppen, og det lyder, som om vinden hvisler igennem det hulrum, hvor dit hjerte engang var, og så siger de til sidst, “Ikke rigtig noget. Hun snakkede bare lidt om hunden.” Og så sidder I i stilhed i fem minutter, indtil maden kommer, og så siger en af jer, “Mmm, det bliver godt med noget mad.” Maden har reddet jer begge to, og du indser først, når regningen kommer, at du overhovedet ikke overvejede at instagramme den. Når brunchen er sørgelig, ved du, det er slut. Undgå den sørgelige brunch.
DU UNDGÅR AT TÆNKE PÅ FREMTIDEN
I har booket en ferie sammen, men nu lurer den ildevarslende over hele året, som var den første årsdag for et tæt familiemedlems død. Du begynder at tænke over, hvilken singleven der ville kunne overtage deres plads, hvis det kom så langt – den sølle opsparing af din ringe løn ville ryge lige i afløbet, hvis du var nødt til at aflyse helt. Er det forkert at vente til et halvt år efter Tenerife til at slå op? Altså… ja, for det er et halvt år af dit liv og et halvt år tættere på 30.
Hvis I ikke har booket noget, så er der ingen af jer, der nævner det, for så ville I være bundet til at tilbringe to uger sammen smurt ind i solcreme, hvilket måske giver en tynd illusion om, at alt er ved det normale. Det er nemlig svært at være sure på hinanden, når man sidder på en piazza i Rom og drikker en lille stærk likør og ser på en lyserød solnedgang, mens man venter på en omgang spaghetti med blåmuslinger – indtil det bliver ødelagt den næstsidste aften, da den ene af jer ikke kan finde sine solbriller, og det ender med et to-timer langt skænderi, hvor en af jer smækker med hoteldøren, går en lang rasende tur, for så at komme tilbage med røde ører tre kvarter senere og er nødt til at låne et nøglekort i receptionen for at komme ind på værelset igen. I er helt stille på flyet hjem.
Med andre ord: Lad være med at tage ud at rejse sammen, for tænk, hvis I smadrer de porøse rester af jeres forhold.
NÅR DER SKER NOGET GODT, FORTÆLLER DU DET IKKE LÆNGERE TIL DIN PARTNER FØRST
En undervurderet bonus ved et forhold er, at der er nogen, som er tvunget til at modtage dit ekstatiske opkald, når du får lønforhøjelse, eller din søster skal giftes, eller du har set en sød hund på gaden. For helt ærligt: Ingen andre i dit liv kan lide dig nok til at yde det niveau af emotionel støtte. Lige så stille begynder du at skrive til nogen andre – din bedste ven, din mor eller den der jævnt attraktive random kollega – når der sker noget vildt. Det samme gælder, når der sker noget dårligt. Det er det, der sker, når du underbevidst forbereder dig på et liv efter det uundgåelige brud, hvor du er den person, som elsker og hader dig selv mest.
Photo: Jake Lewis
DU FANTASERER OM DIT LIV ALENE ELLER SAMMEN MED VITTERLIG EN HVILKEN SOM HELST ANDEN
‘Hmm’ tænker du og drømmer om en doven søndag morgen alene, hvor du kan tage den løbetur, du har lovet dig selv, drikke en kaffe til 45 kroner, mens du kigger på folk, går på bar for at få en tidlig reparationsbajer og en burger og møder de venner, du ikke har set i evigheder, fordi din kæreste siger, at han/hun hader dem. Tænk, hvordan det ville være at bo alene. Du kunne få en hund. Eller flytte til New York en periode. Og du har også villet prøve at være vegetar, ikke? Lave lidt mere mad selv i stedet for den der spaghetti-bolo/omelet/rød karry-diæt, du insisterer på at have. Du kunne være så fri. Du kunne købe blomster og fylde hele stuen med dem. Og endelig få set Twin Peaks, som I kun så et enkelt afsnit af, og din kæreste ikke rigtig kunne lide. Du kunne købe en gammel pladespiller og høre rigtig musik – ikke de der lortede Soundcloud-mixes, din kæreste spiller på sin åndssvage computerhøjtalere. Åh gud, ville det ikke være fantastisk, hvis… nej, du må ikke tænke det. Men ville det ikke være nemmere, hvis han/hun bare… ikke var der?
DU ER EGENTLIG RET LIGEGLAD MED AT BLIVE GODE VENNER IGEN EFTER ET SKÆNDERI
Du plejede at efterfølge et skænderi med at trygle og græde og købe blomster og give ekstra meget oralsex, men nu siger du bare “okay, undskyld” og fortsætter med dit afsnit af Vikings.
UTROSKAB
Af alle tegn på, at dit forhold er ved at dø, så er utroskab med stort U en rimelig god indikator for, at tingene måske ikke lige kører, som de skal. Hvis du går ud og drikker dig fuld og knalder en anden, er det rimelig svært at komme videre. Men utroskab med lille u tæller også, og det er meget mere lumsk, for du opdager ikke, at du gør det. Du sms’er med den der søde kollega efter arbejdstiden, du har en lang Facebook-tråd med en, du synes er lidt sød, du følger din eks på Instagram igen. Du har teknisk set ikke gjort noget – men der er noget, der er sivet ind i din bevidsthed: Du kunne være utro, hvis du ville. Motoren er startet, og lygterne er tændt. Du mangler kun at træde på speederen og ødelægge dit liv med et lille bitte vip med foden.
DU ENDER MED AT LAVE SEMI-ROMANTISKE AKTIVITETER MED DINE VENNER ISTEDET FOR DIN PARTNER
På en af jeres mutte gåture går I forbi den nye restaurant i kvarteret. “Ej, der ser hyggeligt ud,” siger en af jer, hvortil den anden siger “mmm”. I gamle dage, de gode gamle dage – da der var ild i dine kønsdele, og du bare skulle have din partners krop, da du havde brug for ham/hende hele tiden, da du ikke kunne klare en dag uden det milde ansigt og de perfekte berøringer – ville du have sagt, “Det skal vi da prøve.” Måske gør du det stadigvæk – I taler om det, selvom I godt ved, I ikke gør det, indtil I seks uger senere stadig ikke har været der, og du ender med at tage derhen med nogle venner efter arbejde. Kyllingen var “fin” fortæller du senere derhjemme, og derfor bliver I enige om ikke at tage derhen. Men næste gang ser du et nyt surdejspizzaria og tænker øjeblikkeligt på de to-tre venner, du hellere ville tage derhen med, så du skriver i gruppen og får det hele planlagt til på onsdag, inden I overhovedet er kommet hjem fra den stille gåtur. Tænk på det sådan her: Et måltid med din partner er – i den her sørgelige periode af jeres forhold – bare endnu en oplevelse, som du sætter ind på kontoen af aftener, du ikke længere tænker på. Det er bare spild af penge.
Photo: Jake Lewis
DU BLIVER EGENTLIG BARE SAMMEN MED HAM/HENDE, FORDI I BOR SAMMEN OG STADIG HAR OTTE MÅNEDER TILBAGE AF JERES LEJEKONTRAKT
Okay, vi føler med jer på den her, for vi er allesammen dybest set slaver af vores udlejere, og vi er allesammen bange for at skrive en e-mail, hvor vi spørger, hvad der ville ske, hvis kontrakten blev opsagt tidligere. Men det er ikke en god nok grund til at blive sammen. Det er et stort skridt for mange par at flytte sammen – det er vitterlig mellemstationen fra at “være kærester” til at “være gift for evigt”. Men når det ikke fungerer, er det bare parture til IKEA for at købe skabe, I stadig ikke har samlet, og en bestemt plads i sofaen, I begge to foretrækker, og to separate morgenrutiner, der krydser hinanden uden at interagere, og den anden kommer altid virkelig sent hjem fra arbejde og sms’er hele tiden med nogen, og du har alligevel sovet et par nætter hos din søster på det seneste, og du tæller egentlig bare ned – kun 203 dage tilbage af det her helvede. Men helt seriøst, hvis frygten for ikke at få dit depositum tilbage og finde et andet sted at bo er det eneste, der holder jer sammen, så kan I lige så godt gøre en ende på det nu.
I SVINGER MELLEM AKAVET STILHED OG ‘KAN VI LIGE SNAKKE?’
Hvis du kan forestille dig, at din partner trygler og tigger om din kærlighed, og du kan ryste det af dig uden at give næsten et eneste fuck, så er du blot minutter fra et opkald eller en besked med det endelige dødsstød. På det her højdepunkt af din sociopati vil du hellere føre en samtale med en beruset aktiehandler i et overfyldt metrotog end at svare på en sms fra din partner. Og du er virkelig ligeglad. Det sker, fordi du føler, de holder dig fanget i samtaler, du ikke gider være en del af, ligesom når du sidder med din vens ven, mens din ven er ude at tisse. I har intet til fælles, intet at sige og ingen grund til at interagere, så I sidder bare i den akavede stilhed. Når I endelig taler sammen, ender det med de der “Kan vi lige snakke”-scenarier, hvor I næsten slår op, men alligevel halvhjertet beslutter at give det et forsøg mere. Tilbage til stilheden. Og så snakken. Igen og igen indtil: I endelig slår op.
… Indtil du igen sidder i et forhold, der har varet i to år, og det hele gentager sig.
