Det er nu to år siden, at nogen sked så voldsomt på et fly, at det måtte nødlande, og der er stadig spørgsmål, vi mangler at få svar på

(Topfoto: Flickr-brugeren aero_icarus)

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE UK

Det er præcis to år siden, vores liv ændrede sig for bestandig. Måske mærkede du det ikke dengang – de almægtige kræfter og strømninger, der holder et fly højt oppe i luften, flere kilometer over vores hoveder, er umærkelige for os hernede på jorden og kan derfor hurtigt komme til at virke abstrakte. På en kosmisk skala var den katastrofale anale begivenhed, der førte til nødlandingen, lige så triviel som så meget andet – men det skete, og vi var alle sammen i live, mens det skete, og det har forandret os som mennesker. Nogle mysterier plager den kollektive menneskelige bevidsthed mere end andre; gåder, der aldrig bliver løst, lige meget hvor mange kloge hjerner, vi kaster efter dem: Area 51, JFK, DB Cooper. Og nu: Personen, der lagde en så slem lort på et British Airways-fly på vej til Dubai, at flyet måtte vende om og komme tilbage.

En hurtig opsummering: For to år siden var der en, der gik på flytoilettet på et British Airways-fly til Dubai og lagde en lort, der var så voldsom, at flyet måtte vende om og nødlande. Her er, hvad vi officielt ved, takket være BBC:

Et British Airways fly har været nødsaget til at vende om på grund af en “ildelugtende lort.”

Flyet var på vej fra Heathrow til Dubai i torsdags – en flyvetur på omkring syv timer.

Abhishek Sachdev, der var ombord, tweetede: “Vanvittigt. Vores British Airways-fly til Dubai vendte tilbage til Heathrow, fordi der lå en lort i toilettet, der stank.”

Abhishek svarede ikke på vores anmodning om at få en kommentar på sagen. Her er mere fra BBC:

Til en avis sagde han: “Piloten gav en melding over højttaleranlægget, hvor han spurgte efter besætningen, så vi vidste, at der foregik et eller andet mystisk.”

“Cirka 10 minutter senere sagde han: ‘I har måske bemærket, at der kommer en ret gennemtrængende lugt fra et af toiletterne’.”

“Han sagde, at det var flydende fæces. Det var de ord, han brugte.”

Flyet havde kun været i luften i 30 minutter, da det vendte om.

Det næste fly havde først afgang 15 timer senere, så passagererne måtte indlogeres på et hotel natten over.

En talsmand for British Airways – som i øvrigt ikke ønsker at udtale sig om sagen, stadigvæk ikke – der er ikke nogen, der har lyst til at tale om det her, hvilket kan være et tegn på, at der er tale om en mørklægning – fortalte dengang Radio 1: “Når man er oppe i den højde, skal kabinen sættes under tryk, så problemet er, at alle sådan nogle ting faktisk bliver et sundheds- og sikkerhedsproblem, fordi det kun er 50 procent af luften, der bliver renset og recirkuleret.”

Så vi ved, hvad der skete: Der var nogen, der sked så voldsomt, at luften blev sundhedsfarlig. Vi kender resultatet: Flyet måtte vende om og nødlande, og alle passagererne tilbragte en nat på et hotel ved siden af Heathrow lufthavn. Og vi ved, hvad der opstod efterfølgende: Et mysterie, der har fortryllet og fængslet en generation. Men hvad ved vi stadig ikke? Hvilke spørgsmål har vi stadig ikke fået svar på? Læsere, hjælp mig med det her mysterie:

Hvad er den præcise procedure, når en pilot skal vurdere, om flyet skal vendes om og nødlandes, fordi nogen har mistet kontrollen og fuldstændigt – udover det hele – bombet toilettet med afføring?

Okay, jeg har set Sully. Sully, hvis du altså ikke har set den, er en film om en stille og udelukkende hvid mand, der lander et fly i en flod. Det gør han, fordi flyet tværer igennem en kæmpe flok fugle på vej op i luften, lige efter det er lettet, og så ryger motoren, og så er der ikke rigtig nok brændstof til at nå tilbage til lufthavnen eller en anden nærliggende lufthavn, så Sully – hovedpersonen i Sully hedder Sully – styrter meget forsigtigt flyet ned i en flod. Filmen var forresten forfærdelig. Jeg afskyede den. Det kunne have været en virkelig svedig film – det kunne bare have været en dude, der skråler: “JEG STYRTEDE ET FLY NED I EN FUCKING FLOD, OG ALLE OVERLEVEDE, LAD VÆRE MED OVERHOVEDET AT LADE, SOM OM I ER I NÆRHEDEN AF MIT NIVEAU!” i to timer – men i stedet udvikler den sig til hele den her mærkelige, patriotiske Amerika-er-fantastisk ting, og til sidst i filmen kommer Den Ægte Sully ud, og bliver takket af alle De Ægte Passagerer, der begynder at klappe af ham, og med det bliver noget, der kunne have været virkelig boss, pludselig til den her tåkrummende, sukkersøde patos-fest. America.

Anyways – det, jeg hovedsageligt lærte af at se Sully, var, at piloter skal være ekstremt hurtige i nødsituationer, eller når der ellers skal træffes vigtige beslutninger omkring problemer på flyet eller problemer med flyet og de folk, der sidder i flyet, og altid have is i maven. Det gjorde Sully fra Sully, og det var derfor, der overhovedet blev lavet en film med titlen Sully. Piloten på Heathrow–Dubai-flyet på den skæbnesvangre dag i marts 2015 gjorde det samme, og det er derfor, vi stadig snakker om det i dag.

Men hvordan udspiller sådan noget sig, rent logistisk? Blev en af stewardesserne på flyet sendt derud først for at inspicere situationen? Og på hvilket stadie i den undersøgelse var der enighed om at informere piloten? Findes der særlig luftfartsterminologi til den her slags situation? “Jeg er ked af at måtte forstyrre Dem, hr. pilot, men vi har en kæmpe 104 på WC #5”? Forsøgte piloten at tilkalde forstærkninger udefra? “Hey mand, vi, øhh… vi har lidt af en, ehm. Hør, nu siger jeg det bare som det er: Der er en, der virkelig har lagt en muggert heroppe. Toilet-splat over det hele. Tror ikke, det er vildt godt, at vi alle sammen sidder og indånder det. Må vi ikke vende om og komme hjem?” Så kan der høres nogle skrattende radiolyde i den anden ende af radioen, efterfulgt af en lang, lang pause, indtil der til sidst er nogen på jorden, der siger: “Ja. Ja, det er nok bedst, at I vender om, gamle dreng. Vi kan ikke have, at I ligger og flyver rundt, når I har fækalier skvulpende rundt deroppe i det omfang.”

Overvej engang: Flytoiletter er nok det mindst anonyme fænomen i verden

Der er 31 toiletter ombord på en 747-400, men det er lidt forskelligt alt efter, hvilken grundtegning man kigger på. Med et maksimum på 416 passagerer, er det et ret højt målestoksforhold af toiletter til toiletbrugere. Men hvis det ændrer sig bare en lille smule – jeg læste en 747-400-tegning, der lod til kun at indeholde seks toiletter – så ved du godt, hvad der opstår – du kender det fra alle fly, du nogensinde har været på – kø foran toilettet.

Flytoiletter er mærkelige, små steder; de er på størrelse med klædeskabe, har foldedøre, håndvaske, der laver den der forfærdelige KLONK-lyd i stedet for bare at vaske vandet væk, underlig gul belysning, alt det der. De er, i bedste fald, udfordrende at navigere, når man bare skal have sig en regulær tisse- eller skidetur. På et flytoilet kan det godt tage et stykke tid at få klaret, det man skal have klaret. Det er en naturlig proces i fremmede omgivelser.

Hvis du lægger de køer af mennesker, der allerede har formet sig på grund af det manglende antal toiletter i flyet, sammen med den ekstra tid, det tager at skide i et flytoilet, vil du stå tilbage med det, vi betegner som “en lidt længere kø”.

Det er svært at koncentrere sig om ting, når man flyver. Enten binder man sig til en bestemt film, man kan overskue at se, ellers lader man, som om man er et af de der mennesker, der godt kan læse i et fly, men falder med det samme i søvn, ellers sidder du bare og glor på bagsiden af sædet foran dig, mens du venter på, at der kommer mad. Det er en forunderlig verden uden noget anker, der binder den til jorden. Du står i kø til toilettet. Du står der i et godt stykke tid. Du kommer til at nærstudere og huske ansigterne på samtlige mennesker, som du står i den kø med, foran dig og bagved dig, simpelthen fordi du ikke har andet at tage dig til.

Min pointe er: Jeg kan stadig huske måske to af ansigterne på de folk, der stod bagved mig, da jeg ventede på at komme ud og pisse på det sidste fly, jeg var med, tilbage i oktober. Tror du, at personen, der var med bæ-flyet mod Dubai og kom på toilettet som den første efter den notoriske flyskider og blev vidne til det kaos, denne havde forvoldet: Tror du seriøst, at den person ikke ved, hvem der er lortens ejermand? Han ved det. Jeg kan love dig for, at han ved det. En eller anden person på det fly – de stod i en kø, de kedede sig, og så skete der noget helt forfærdeligt på et flytoilet – en eller anden på det fly ved, hvem der lagde den lort.

Hvilke møder fandt sted på British Airways’ hovedkontor, da de skulle afgøre, hvad passagererne skulle have i erstatning?

Man kan lige forestille sig diverse topchefer og mellemledere i blazere og skjorter sidde og råbe og diskutere med hinanden i et gråbrunt mødelokale i en eller anden lufthavn. Der står en karaffel fyldt med postevand på bordet, de peger frem og tilbage på hinanden, et sted mellem forbløffet og forbitrede, topcheferne, mens de siger, “Jeg mener bare, helt seriøst, det var en lort. Hvor mange mennesker skal vi nu købe motelværelser til?”

Hvad spiste personen, der lagde den famøse lort, lige før denne var ude og skide flyet til?

Sidste år, på et-års-dagen for flyskideriet, funderede jeg over skiderens identitet. Jeg forsøgte, på en Criminal Minds-agtig måde, at klatmale et vagt omrids af synderens profil – og nåede frem til, at jeg var overbevist om, at det var en mand: Det vil jeg gerne sige undskyld for. Der er mange, mange kvinder, der siden har taget kontakt til mig for at fortælle mig om “menstruations-bæ”, et skidefænomen, der er unikt for kvinder, som lyder ret slemt. Det har gjort mine tidligere hypoteser forældede. Der er ingen skudsikker måde at afgøre skiderens køn på. Vi kan kun gisne om, hvad personen, der fik flyet til at nødlande med sit numsehul, mon spiser til hverdag.

Her er nogle muligheder, der er blevet luftet: Enorme – og jeg mener virkelig enorme – mængder Guinness og karryret, sukkerfri vingummibjørne fra Haribo, “svensk cuisine”, den der “medium-rare kylling”-meme, som jeg ser over det hele for tiden, jeg mindes engang at have set en lille advarsel på en pakke Poloer for længe siden, der advarede mod, at de kunne have en ekstremt afførende effekt, hvis man spiste mange af dem, så måske spiste den luftbårne lystskider bare et ekstraordinært antal Polo-pebermyntepastiller. Vi er nødt til at gå ud fra, at der fordøjelsesmæssigt var et eller andet usædvanligt i gærde, eftersom den pågældende afføring både var 1) ildelugtende og 2) ikke udelukkende placeret inden for toiletkummens rammer. Personen, der sked i flyet, skider ikke sådan til hverdag. Vi er nødt til at gå ud fra – selv nu, to år senere – at flyskideren ikke har det så godt med hele situationen. Men hvilken føde eller hvilken kombination af fødevarer fik det til at ske?

Hvem. Lagde. Lorten.

Jeg ved snart ikke, hvad jeg skal gøre. Det her kommer til at plage mig til den dag, jeg dør. Folk har givet mig masser af tips, og de fører aldrig nogle steder hen. Enten ender jeg forgæves med at sidde og finkæmme Facebook, gennemsøge steder i Dubai, hvor folk har “checket ind”, eller støve navne frem på personer, der ikke eksisterer. Der var en fyr, der prøvede at bilde mig ind, at han kendte skideren, men ville som en bro-trold fra et eventyr kun identificere personen via indviklede gåder om, hvilket universitet de havde læst på, og hvor de voksede op. Måske finder jeg aldrig frem til sandheden. Vi får måske aldrig sandheden at vide. Måske går jeg fra forstanden – på grund af flyskideren.

Hvis det var dig, der sked på det fly: Vil du ikke nok, please, please, lade mig interview dig. Jeg lover dig, at du må være anonym – så anonym, du overhovedet har lyst til at være. Jeg fortæller det ikke til myndighederne. Jeg er en sympatisk interviewer. Jeg er flink. Du kan ringe til mig på kontorets fastnettelefon med sløret stemme. Jeg behøver ikke at kende dit navn. Jeg vil bare høre om følelserne: Panikken, fortvivlelsen, hvordan en overnatning på Travelodge som kriminel føltes? Hvordan du har det i dag, to år senere? Er du parat til at tale ud om det? Please, du lovløse, flyskidende menneske, please, tag kontakt til mig. Jeg er her. Løs dette mysterie for mig, før vi rammer år #3.

Følg den her saga fra start til slut:

2015: Someone Did a Shit So Bad On a British Airways Plane That It Had to Turn Around and Come Back Again

2016: For et år siden sked nogen så voldsomt på et fly, at det måtte nødlande