En ‘hukommelseshacker’ forklarer, hvordan man planter falske minder i folks hjerner

Denne artikel er oprindeligt udgivet af Motherboard

Vi betragter som regel minder som perfekte små tidskapsler. Vigtige overblik over forgangne begivenheder, der har betydning for os, og som har gjort os til dem vi er –lige så uforanderlige som en guldsmed indkapslet i rav. Men det er langt fra tilfældet. Jeg mødtes for nylig med Julia Shaw, en kriminalpsykolog med speciale i erindringsforskning. “Jeg er hukommelseshacker,” fortæller hun mig. “Jeg bruger erindringsvidenskab til at få dig til at tro, at du har oplevet ting, der aldrig er sket.”

Videos by VICE

Det viser sig, at det er foruroligende nemt at plante et falskt minde.

Shaw, som er canadier, men bosat i London, var i Toronto for at promovere sin nye bog, The Memory Illusion. I den beskriver hun, hvordan falske minder med fuldt overlæg kan indlejres i folks hjerner – hvilket kan føre til falske tilståelser, der kunne sende den forkerte person i fængsel, eller detaljerede erindringer om at blive bortført af rumvæsener, hvilket (næsten stensikkert) aldrig har fundet sted .

“Et minde er et netværk af hjerneceller,” forklarer Shaw. Det netværk, der strækker sig over flere forskellige områder i hjernen, opdateres konstant. Det er en vigtig funktion, der blandt andet tillader os at lære nye ting og løse problemer. Men den “kan også manipuleres,” fortsætter hun. “Hver gang du fortæller en historie, laver du også om på mindet,” måske ved at tilføje nye detaljer, væve små bidder ind, som du i virkeligheden har hørt fra andre – eller skabe nye forbindelser, der muligvis er ukorrekte eller misvisende.

Her er et eksempel: Hvis du tror, at du kan huske noget fra før, du var omkring to et halvt år gammel, siger Shaw, at det er en falsk erindring. (Før det er vores hjerner ikke udviklede nok til at lagre erindringer – et fænomen der betegnes som barndomshukommelsestab.) Et minde, der går længere tilbage, har du “enten fået, ved, at du har set et billede – eller måske har dine forældre fortalt dig en historie,” forklarer hun. “Du er i stand til ret hurtigt at internalisere det.”

“Jeg tror udelukkende, at virkeligheden eksisterer i din opfattelse af den.”

Det, at erindringer er så let omskiftelige, har blandt andet stor betydning i forhold til retssystemet, påpeger Shaw – og det er det, hun fokuserer på i meget af sit arbejde. “I laboratoriet bruger jeg memory-hacking til at overbevise folk om, at de har begået forbrydelser, der aldrig er fundet sted,” siger Shaw, der er ledende forelæser og researcher i Department of Law and Social Sciences ved London South Bank University. “Jeg gør det for at vise, at afhøringsprocessen virkelig kan være med til at forvrænge erindringer på meget konsekvente måder.”

For at plante en falsk erindring “skal man forsøge at få personen til at blande sin fantasi sammen med mindet,” siger hun. “Længere er den ikke: Man skal bare få dem til at forestille sig den opdigtede situation igen og igen.”

Hun fortæller dem, at de har begået en forbrydelse, og så påstår hun, at hun har insider-viden. For eksempel: “Dine forældre fortalte mig, at du stjal noget, da du var 14, og at politiet var involveret,” siger hun og tilføjer, at hun også siger, hun har ringet til forældrene og opsummeret samtalen for dem. “Og så tror du på mig. Du ved, at jeg har taget kontakt til dine forældre, og dem stoler du på,” fortsætter hun. Det giver troværdighed.

Hun går dybere og tilføjer flere og flere detaljelag – personens alder, hjemby, navnet på deres bedste ven i skoletiden – og hun får personen til at forestille sig forbrydelsen, hun får ham eller hende til mentalt at se den udspille sig igen og igen, også selvom vedkommende aldrig har gjort det. I løbet af et par uger, måske endnu kortere tid, “bliver det sværere at skille fantasi og reel erindring ad,” siger Shaw. “Til sidst er det nemmest bare at tænke: Det her skete faktisk.”

Falske erindringer har selvfølgelig katastrofale konsekvenser inden for retssystemet, når de medvirker til, at uskyldige mennesker bliver smidt i fængsel. Men de kan også være med til at forklare såkaldte “umulige erindringer,” fortæller Shaw og nævner som eksempel de folk, der er overbeviste om, at de er blevet bortført af rumvæsener. Når psykisk sygdom eller andre mulige forklaringer er blevet sorteret fra, “er det muligt, at nogen har falske erindringer,” siger hun. “De har forestillet sig det igen og igen. Eller måske har de set en film, og drømt om det.” Og så begynder de at tro, at det er virkeligt.

Men hvornår vil vi så kunne gøre det modsatte af at plante et falskt minde – hvornår vil vi kunne slette en ægte erindring, der muligvis er pinefuld og uønsket, fra vores tanker?

“Evigt solskin i et pletfrit sind,” nikker Shaw, da jeg bringer det på bane. Fordi minder består af netværk, der strækker sig på tværs af hele hjernen, lader der ikke til at være så stor sandsynlighed for, at vi vil kunne plukke en hel erindring ud lige foreløbigt. Det er mere sandsynligt, at vi ville kunne fjerne den del af det, der betyder mest – den følelse, der er forbundet med mindet.

Med optogenetik (en teknik, der anvender lys til at tænde og slukke for forskellige dele af hjernen) er forskere i stand til at slette den frygt, der er forbundet med dårlige minder. Men kun hos rotter, det er endnu ikke afprøvet på mennesker. (Optogenetiske teknikker kræver lige nu, at der bores et kæmpestort hul i rotternes kranier.) Ikke desto mindre er det et fingerpeg om, hvor vi kunne være på vej hen.

Men hvis vores erindringer er så nemme at manipulere med – og i konstant forandring – med en uendelig tilførsel og udskiftning af detaljer, er der så overhovedet noget af det, vi husker, der er en tro gengivelse af, hvad der virkelig skete?

“Jeg tror udelukkende, at virkeligheden eksisterer i din opfattelse af den. Og det er udelukkende en personlig oplevelse. Den verden, du kender, eksisterer kun for dig, som du er lige nu. Hver dag vågner du op som et nyt menneske,” med en ny hjerne, og et nyt sæt minder, til at vejlede dig.

“Jeg plejer at sige, at alle minder som udgangspunkt er falske,” siger Shaw. “De er enten en lille smule falske eller fuldstændigt falske. Der findes hele oplevelser, der aldrig er fundet sted.”

Læs flere vilde historier fra VICE her:

Min sygdom gør, at jeg ikke kan huske, hvordan min kæreste ser ud

Sådan bryder du din ekskæreste-afhængighed

Derfor er intelligente mennesker mere dovne end deres dumme venner