VICE-interviewet: Mads Nørgaard
Illustration af Tor Brandt, foto af Alexander Wolfe

FYI.

This story is over 5 years old.

vice interview

VICE-interviewet: Mads Nørgaard

Vi har talt med en af dansk modes 'grand old men' om, når sygdom kaster en skygge, had til trompetbukser og at få et mere mildt forhold til sin egen ufuldkommenhed.
22.6.16

Det her er VICE-interviewet. Her stiller vi en aktuel, kendt person en fast række spørgsmål i håb om at komme tættere på, hvem han eller hun egentlig er.

Mads Nørgaard synes, det er meget nervepirrende. Til juli åbner han to nye butikker i København. Det er første gang, at han slår dørene op for nye butikker herhjemme, siden han åbnede sin første Mads Nørgaard-butik ved siden af farens legendariske Nørgaard paa Strøget for 30 år siden. De to nye butikker skal udelukkende føre hans eget mærke, det er første gang, og det forstås altså, at det er nervepirrende.

Annoncering

Det er tydeligvis også temmelig glædeligt, for nerverne beskrives med et stort smil, da jeg møder ham på kontoret oven på butikken på Amagertorv, bag facaden, hvor vedben kravler op, nok den smukkeste facade, Strøget kan mønstre.

Han er et af dansk modes mest kendte navne. Han har videreført striberne fra faren Jørgen Nørgaards ikoniske t-shirt og har designet sine egne ikon-kandidater i form af eksempelvis sømandssweatere og termojakker.

Men han har ikke travlt, Mads Nørgaard, det insisterer han på ikke at have. Tidligere i år valgte han at fortælle offentligheden om, at han i flere år har lidt af sklerose, og den kroniske nervesygdom har fået ham til at foretage ændringer i sit liv. Han bader dog stadig hver dag i Københavns havn – året rundt – fra den ombyggede færge, han selv, hans kone Sille og deres to børn bor på ved Holmen.

Alle billeder af Alexander Wolfe

VICE: Hvor mange mennesker har været forelsket i dig?
Mads Nørgaard: Jeg har selv været forelsket mange gange, og jeg har den store glæde at have været sammen med min kone i 19 år. Da jeg var yngre, blev jeg forelsket fra det ene øjeblik til det andet i alt muligt, sådan er det heldigvis ikke mere. Jeg ved ikke, hvor mange der har været forelsket i mig, men jeg vil heller ikke vide det – tænk, hvis det var rigtig få.

På hvilket tidspunkt i dit liv har du været virkelig bange?
Det er jo et personligt spørgsmål, næsten privat, så du får også et privat svar. Under finanskrisen var der en periode, hvor jeg inden for to måneder oplevede, at en del af mit firma ved at kuldsejle, fordi der var en masse af de butikker, vi handlede med, som pludselig ikke svarede, den båd, min kone og jeg bor på, var midt i en ombygning, som løb fuldstændig af sporet, Silles og mit forhold nåede et hidtidigt lavpunkt, og jeg fik en sklerose-diagnose. Det var ret intenst.

Annoncering

Man plejer at sige, at man har tre-fire søjler i ens liv, og hvis én bevæger sig, er det okay, to skal man holde sig fra, og hvis alle fire bevæger sig… Det var rigtig, rigtig, rigtig meget på én gang.

Jeg er mig, nu med skygge. Jeg har fået en eller anden slagside, som er med mig hele tiden. Men jeg er ikke den skygge, og hvis jeg først bliver den skygge, så er det jo slut.

Når det hele er overstået, får man en større taknemmelighed for, hvad man har. Jeg gjorde i hvert fald. Sklerosen har fået mig til at lægge mit liv meget om, jeg vil mene, jeg har fået et andet nærvær i mit liv. Jeg arbejder mindre, jeg fiser ikke rundt og skal alle mulige ting, og jeg vil ikke have travlt. Jeg nægter at have travlt. Og det har været enormt sundt.

Det kan godt lade sig gøre. Det handler om at få det besluttet, få det kommunikeret og få det uddelegeret. Og det er fedt.

Afslut denne sætning: Problemet med unge mennesker i dag er, at…
Jeg vil ikke sige, at det specielt er unge, der har det problem, men problemet med den vestlige verden i dag er, at mange tager et meget højt materielt niveau for givet. Det er ikke kun unge mennesker, som gør det, det gør min generation også. Og det synes jeg er et problem. Man tager det fuldstændig for givet, at vi har de frihedsrettigheder, vi har, at vi har den ligestilling mellem kønnene, vi har, at vi har den mad på bordet, vi har. Og der er mange, der ikke har det, ligesom vi har det her – lige rundt om hjørnet.

Annoncering

I min branche for eksempel: Et sy-minut i Danmark koster 6,5 kroner, et sy-minut i Polen koster 65 øre. Folk udtaler sig, som om hele verden er, som den er her i Danmark, det er den ikke. Vi lever på et sindssygt højt niveau, et absurd højt niveau. Og man skal vide, at det er fantastisk, og man skal vide, at sådan er det ikke i hele verden.

Det gode ved modebranchen er, at når mode og tøj fungerer, så kan du komme tættere på at være den, du gerne vil være. Du kan føle dig friere og bedre på alle mulige leder og kanter. Når mode ikke er godt, så er det forbrugerisme og krævementalitet og floder, der bliver farvet blå, når de farver blåt på fabrikken og så videre. Det er bagsiden af medaljen. Jeg tror, tøj er alt for billigt, og det gælder ikke kun tøj.

Hvilket minde fra din skoletid står stærkest?
Min salige klasselærer, som meget ofte kom for sent, fordi han var stoppet på sin cykel på vej til skolen, fordi han havde fundet en snegl, en edderkop eller et ekskrement, som vi skulle undersøge, eller en død fugl, vi skulle se, eller sådan noget. Det var meget fantastisk.

Hvad er din største bekymring for fremtiden?
Mit helbred. Tror jeg. Min sklerose. Hvor aggressiv den må vise sig at være. Man kan jo ende i en kørestol, og så kommer jeg ligesom ikke herop. Jeg bor på en båd i tre etager, ik'? Den er der hele tiden, den bekymring, men på en sær måde.

Jeg er ikke sygdommen, og den er ikke mig, men den er med mig. En af mine veninder har fået cancer, og vi talte om, at det er en mærkelig konstruktion, man laver inde i sig selv med, at det ikke er mig, der er syg, det er min krop, der er syg. Men det er ikke hele min krop, det er noget i min krop – og jeg er helt med på, at den er med mig hele tiden, men den er ikke mig, så det er ikke mig, der er syg.

Annoncering

Jeg er mig, nu med skygge. Jeg har fået en eller anden slagside, som er med mig hele tiden. Men jeg er ikke den skygge, og hvis jeg først bliver den skygge, så er det jo slut.

Men glemmer det, heldigvis, men så husker man det igen.

Hvad er den fineste ting, du ejer?
Bortset fra at jeg ikke ejer den, så vil jeg sige kærligheden til min kone og mine børn. Men hvis det skal være en ting-ting, så vil jeg sige båden, vi bor på – vi bor på en gammel færge. Den er jeg ret vild med, jeg har lige malet den, jeg har brugt fire weekender på at male den udvendig, den er ret stor. Den er virkelig, virkelig fed.

Hvis du var bokser, hvilken sang skulle så spille, når du gik i ringen?
Et Metallica-nummer. Noget hårdt, der larmer. Jeg får lyst til, at der skulle spilles Queen, men det går jo ikke.

Hvad fortryder du mest fra din fortid?
At jeg ikke har rejst mere, at jeg har været så bundet af min butik. At jeg ikke, da jeg var yngre – og med min kone og vores børn – rejste mere rundt i verden og boede nogle måneder her og der. Det ærgrer jeg mig over. Det havde været fedt at prøve, men jeg følte – fordi jeg er så calvinsk opdraget og har et stort overjeg – at jeg burde være her og passe min butik. Det har også været fedt og sjovt, der er ikke noget galt i det.

Hvor mange bøger har du faktisk læst til ende det seneste år? Hvilke?
Mange, jeg læser meget. Af de bøger jeg har læst i år, er det nok at genlæse Inger Christensens legendariske digtsamling Sommerfugledalen, der har gjort det største indtryk. Jeg har læst den flere gange, det er et værk, man ofte vender tilbage til, og så er det en af de ting, Sille og jeg oprindeligt mødtes om.

Annoncering

Hvad skulle dit sidste måltid være, hvis du selv kunne vælge?
Et måltid fra Morgenstedet på Christiania. Det er rigtig godt, vegetarisk. De har lukket om mandagen, og de åbner først klokken 12 de andre dage, det er derfor, de hedder morgenstedet.

Jeg er blevet mindre og mindre glad for kød, det er ikke en beslutning, det er bare sket helt af sig selv.

Hvilken beklædningsgenstand ville du ønske, du aldrig havde iført dig?
Bukser med svaj, da jeg var teenager. Jeg synes virkelig, det er jammerligt.

De kommer jo tilbage nu?
Ja, fy for satan. Vi har handlet lidt med det her i butikken for at afsøge det, og min kone havde et par på den anden dag. Det er ikke kønt – synes jeg.

Hvad kan gøre dig stolt?
Mine børns gode humør. De vågner om morgenen og er glade. Jeg er taknemmelig over, at de har et godt humør og en relativt nem gang på jorden, uden at de er nogle overfladiske røvhuller. De synes, det er dejligt at skulle ud og møde verden, de glæder sig til at komme i skole, og selvom de nogle gange skal ting, de ikke har lyst til, så gør de det alligevel og kommer tilbage og er i godt humør.

Vil du helst have uforløste ambitioner eller ikke have nogen ambitioner og være tilfreds?
Jeg kan ikke overskue nogen af tingene. Jeg har da masser af ting, som jeg ikke når, og derfor er jeg da tilfreds med de ting, jeg når alligevel. Min norske bedstefar sagde, at hvis man har en gennemførelsesprocent i sine projekter på 15 procent, så er man godt kørende. Han havde også sindssygt mange projekter.

Annoncering

Jeg hader at ærgre mig, så jeg kan godt hvile i ikke at nå noget. Og det kommer nok også med at blive ældre. Man får et lidt mere mildt forhold til sig selv og sin egen ufuldkommenhed.

Det er jo også det, der er fantastisk ved at være ung og utålmodig og 'I hope I die before I get old' – hele den attitude, hele den energi, der bare skal brændes af nu, som Kesi siger; hvorfor går alting så fucking langsomt?! Sådan har man det, når man er ung, sådan har jeg det ikke mere – tværtimod – det skal ikke gå så helvedes hurtigt.

Hvornår gjorde du sidst noget ulovligt?
Da jeg cyklede på arbejde i dag, cyklede jeg mod ensretningen.

Hvad mener du om legalisering af cannabis?
Alt tyder på, at det er en rigtig god idé. Det modsatte er en virkelig dårlig idé, det har vi bevist igennem 100 år. Alle de kræfter, man bruger på at holde det nede, og folk ryger det alligevel – plus alle de muligheder, det tyder på, der ligger i cannabis til lægevidenskabelig brug.

Og så er der den kriminalisering, der sker af brugerne og de miljøer, man bliver tvunget ind i – altså alt det rockerlort, man skal ind i, hvis man skal købe en joint – det er ikke til at holde ud. Og ved at fjerne det fra Christiania, så tvinger man det ud i skolegårdene og alle mulige andre steder, hvor vi slet ikke vil have det.

Jeg røg selv den anden dag. Jeg ryger ikke så meget mere, men jeg ryger med glæde.

Læs flere interview fra VICE:

VICE-interviewet: Thomas Fleurquin

"Jeg er på Instagram-filter-rehab"

Mød Danmarks mest populære kvindelige 'twitcher' Sinterbell