Opskrift: Pentagram honningkager

Satan har også brug for godter engang imellem.

Portioner: 25

Videos by VICE

Total: 4 timer

Ingredienser

til honningkagerne:

270 g mel plus lidt mere til at dække dit arbejdsbord

½ tsk natron

¼ tsk bagepulver

2 tsk stødt kanel

1 ½ tsk stødt ingefær

½ tsk stødt allehånde

½ tsk salt

en fingerspids friskkværnet peber

110 g brun farin

115 g usaltet smør

1 æg, stuetemperatur

60 ml melasse

60 ml honning

til den ‘royale’ glasur:

120 ml isvand

60 g æggehvidepulver

450 g flormelis

frugtfarve

Vejledning

1. Bland mel, natron, bagepulver, kanel, ingefær, allehånde, salt og peber. Sæt det til side.

2. Lav en dej ved at piske brun farin og smør i cirka 3 minutter, indtil det er let og luftigt. Tilføj ægget, og pisk det sammen. Tilføj så melasse og honning, mens du skraber skålens kanter, så intet går tabt. Tilføj melblandingen lidt efter lidt, indtil det hele er rørt godt sammen. Del dejen i to og form forsigtigt to cirkler. Pak dem ind i cellofan, og sæt dem i køleskabet i 1 time (eller lad dem stå natten over, men heller ikke længere end det).

3. Varm ovnen til 180°C. Drys lidt mel ud over din arbejdsflade og rul dejen ud, en af gangen, til den er jævn og omkring 1,2 cm tyk (tykkere dej betyder sejere kage). Skær dine kager ud i de ondeste former. Placer de udskårne kager på et stykke bagepapir og bag dem i 8-10 minutter, indtil dejen akkurat har sat sig. Jeg kan godt lide, at mine kager er lidt småseje, så jeg anbefaler, at man tager dem ud lidt tidligere.

4. Rul resten af dejen ud, og gentag processen (og husk at udnytte eventuel overskydende dej – så får du flere kager). Lad kagerne køle helt af, før du dekorerer dem med glasur (instrukser finder du nedenfor). Lad glasuren sætte sig i cirka 2 timer, før du pakker kagerne ned. De vil kunne holde sig i op til 1 uge ved stuetemperatur i en lufttæt beholder.

5. For at lave glasur skal du blande isvand og æggehvidepulver, og piske det sammen, indtil der opstår bløde toppe i massen. Tilføj flormelis, og pisk indtil glasuren er lind. Tilføj mere efter behov. Del glasuren op i forskellige skåle, hvis du skal lave forskellige farver, og tilføj enten vand eller mere flormelis, hvis glasuren skal være mere flydende eller mere fast. Sørg for at glasuren er det sidste, du laver, da den vil størkne, hvis den står for længe.