Hvad betyder ‘flydende seksualitet’ egentlig?

Denne artikel er oprindeligt udgivet af Tonic

“My guy pretty like a girl. And he got fight stories to tell,” synger Frank Ocean på sin nye single. “I see both sides like Chanel.”

Videos by VICE

Ocean er en af de efterhånden mange personer – omend han formentlig er den højest profilerede af dem – der de senere år er begyndt at afvise de snævre kategoriseringer af deres seksualitet. Det forklarer, hvorfor et af de spørgsmål jeg oftest bliver stillet – især af de studerende i mit fag om menneskelig seksualitet – omhandler emnet flydende seksualitet. Gennem kendte som Frank Ocean har flydende seksualitet virkelig et moment. For ikke at nævne Miley Cyrus, som identificerer sig som panseksuel, og Kristen Stewart, som tidligere har sagt, at hun er biseksuel, men erklærede, at hun er “so gay” i SNL for nylig.

Det er min erfaring, at folk er interesserede men også forvirrede. Hvad betyder det egentlig, at ens seksualitet er flydende? Lad os starte med det basale: Selve termen blev gjort populær efter udgivelsen af bogen Sexual Fluidity: Understanding Women’s Love and Desire fra 2008 af forskeren Lisa Diamond, som er psykolog ved University of Utah.

Kort sagt refererer termen ‘flydende seksualitet’ til idéen om, at en persons tiltrækning og seksuelle identitet – homoseksuel, biseksuel, heteroseksuel – kan ændre sig over tid. Det er ikke en ny idé: For mere end 70 år siden introducerede sexforskeren Alfred Kinsey og hans hold den mulighed efter at have interviewet tusindvis af amerikanere om deres sexliv og erfaringer. Det var ikke ualmindeligt, at folk beskrev at være tiltrukket af eller endda have haft seksuelle oplevelser med begge køn. Der findes to meget velskrevede og velspillede scener, der viser det her i filmen Kinsey, som du også bør se. (Og for lige at være helt ærlig: Jeg arbejder for Kinsey Institute, som fortsat forsker i menneskets seksualitet.)

For at beskrive det her “skift” i den seksuelle orientering rent videnskabeligt udarbejdede Kinsey og hans kolleger det, de kaldte den Hetero-Homoseksuelle Skala – almindeligvis refereret til som “Kinsey-skalaen”. I den ene ende af skalaen betyder en rating på 0, at man er “udelukkende heteroseksuel”, og i den anden ende betyder 6 “udelukkende homoseksuel”. Forskerne noterede sig, at mange menneskers seksuelle adfærd lå et sted i mellem de to, og at man desuden kunne bevæge sig henover skalaen i løbet af sin levetid.

Den tanke resonerer hos mange mennesker i dag: For eksempel har en kvinde måske altid være tiltrukket af mænd og identificeret sig som heteroseksuel, men så har hun udviklet et tæt følelsesmæssigt bånd med en anden kvinde (følelsesmæssig tilknytning er en almindelig vej til flydende seksualitet, men bestemt ikke den eneste) og er blevet tiltrukket af hende.

Nogle gange betragter kvinder, der oplever det, sig stadig som heteroseksuelle, som bare er interesserede i kvinder. Det er der, det kan blive forvirrende. Deres tiltrækning skifter, men de identificerer sig stadig med den samme seksuelle orientering. Andre kvinder identificerer sig som biseksuelle eller lesbiske både i identitet og tiltrækning. Alt det understreger, hvor personlig og subjektiv en persons seksuelle identitet i sidste ende er. Kort sagt kan man definere sin egen seksuelle identitet, som man synes passende.

Det er noget, jeg minder mine studerende om, når de beskriver deres tiltrækning eller adfærdsmønster for mig og spørger, “hvad de er.” Det er ikke op til mig at definere. I min forskning er der deltagere, der beskriver deres identitet som alt fra værende “åben” til “det handler om personen, ikke deres køn” til “bicurious” og “det kommer an på”.

De her gråzoner kan selvfølgelig være svære at acceptere, hvis man tror på, at vi allesammen fødes med én eneste og vedvarende seksuel orientering. Flere årtiers forskning tyder til gengæld på, at det ikke er tilfældet: Seksuel orientering er i virkeligheden meget komplekst, og der er mange indflydelser på, hvem man bliver tiltrukket af, og hvem man har sex med – blandt andet den medicin, din mor tog, mens hun var gravid og endda dit nummer i søskenderækken, hvis du er en fyr.

Meget af forskningen har dog fokuseret mere på kvinder end mænd. Indtil videre lader det til, at flere kvinder end mænd oplever ændringer i deres seksuelle orientering og identitet – især kvinder, som er seksuelle minoriteter, såsom lesbiske og biseksuelle kvinder. Biseksuelle mænd beskriver også et højere niveau af flydende seksualitet. Som nævnt er det ikke ualmindeligt for mennesker, der identificerer sig som heteroseksuelle, at have haft en eller anden slags intim oplevelse med en person af deres eget køn. Selv personer, der identificerer sig som aseksuelle har oplevet den slags skift.

Men hvad har alt det her med dig at gøre? Hvis du kan mærke, at du er tiltrukket af et køn, du ikke før har været, så er det vigtigt at forstå, at de følelser hverken er sjældne, mærkelige eller unormale. Og hvis en ven eller et familiemedlem skifter seksuel orientering, så hjælper forståelsen af det simple faktum dig formentlig til at være mere forstående og medfølende – især fordi andre mennesker måske ikke altid er lige så forstående.

Både kærlighed og seksuel tiltrækning er komplekse størrelser. Nogle gange giver tingene bare mening, og det er let at rationalisere sig til, hvorfor man er faldet for nogen. Men andre gange kan det ikke beskrives bedre end den franske forfatter Michel de Montaigne: “Hvis man spurgte mig, hvorfor jeg elsker ham, kan jeg kun svare, fordi det var ham, fordi det var mig.”