Entertainment

​Mød homo-graffitimaleren, der dekorerer København med røvhuller og regnbueflag

Graffiti har efterhånden været en del af det københavnske gadebillede i så mange år, at de fleste uden tilknytning til miljøet er blevet immune over for de farverige værker, der er synlige overalt i byen og på DSB’s ejendom.

Alligevel skal der nok være nogen, der spærrer øjnene op, når et S-tog, som er overmalet med skrigende lyserøde, behårede røvhuller, der sprøjter kaskader af sæd mod hinanden, ruller forbi. I centrum af kropsvæskeudladningen står der med store typer: “I always feel like straight bashing”.

Videos by VICE

Alle billeder er taget af EDES selv.

EDES (“Evil Duck Eat Sperm”) går efter struben på homofober og andre intolerante sjæle med sin graffiti, og han er først lige gået i gang: bevæbnet med spraydåser gør han brug af det rullende galleri, der er de københavnske S-tog, ligesom hans kreationer er synlige flere steder langs sporene, på lygtepæle og i parker. Jeg mødte Københavns p.t. mest kontroversielle graffitimaler til en snak om, hvad der driver ham, og hvorfor vi alle har godt af lidt flere hardcore homosex-referencer i det offentlige rum.

Fordi EDES jo ret beset begår hærværk, når han udfører sin graffiti, ønsker han kun at være kendt under sit alias for at undgå retsforfølgelse. VICE er bekendt med hans identitet.

VICE: Hej EDES, hvordan går det?
EDES: Det går strålende. Jeg var ude og lave nogle spots i nat med røve og pikke. For tiden er jeg inde i en kreativ og aktiv periode.

Ok, klart. Du må lige fortælle, hvordan du kom i gang med det her.
Jamen, hvis vi går helt tilbage til starten, så udspringer det af, at jeg gik på en kristen skole og er opflasket med nogle budskaber, der ikke altid harmonerer med det at være homoseksuel. Derfor gik jeg i lang tid og undertrykte min seksualitet. Et lavpunkt var, da jeg bad til Gud om, at jeg måtte blive hetero. Samtidig med, at jeg gik på den her skole, befandt jeg mig i et machomiljø præget af vold og kriminalitet, og så kan du forestille dig, hvor godt det rimede på at være homo. Da jeg endelig sprang ud i 2008, skabte det derfor en modreaktion hos mig. Låget var ligesom røget af, og i takt med at mit sind ændrede sig begyndte de her ideer bare at vokse frem i hovedet på mig – og fordi jeg jo i forvejen malede graffiti, var det oplagt for mig at give liv til idéerne sådan.

Læs også: Hvorfor må bøsser stadig ikke donere sæd i Danmark?

Alligevel blev det på tegnebrættet indtil 2012, da vi havde hele debatten omkring homovielser og præster, der strittede imod. Jeg blev så arrig og indebrændt, at jeg måtte udtrykke det på en eller anden måde. I stedet for at gå ud og brænde en kirke ned, begyndte jeg for alvor at tegne. Det blev til en præst med solbriller i regnbuefarver, og så kom pikken på. Den ene idé efter den anden kom til mig, og efterhånden har mine tegninger både fundet vej til klistermærker, facader og S-tog.

Men når man kigger på dine seneste pieces, virker det som om, det langt fra kun er kirken, der står for skud. Hvem sigter du på?
Grundlæggende homofober. Jeg går bevidst efter at provokere homo-hadere, og jeg gør det ved at vende gay bashing til straight bashing. Ved at tvære homoseksualitet ud i ansigtet på dem. Det var også lidt for at pisse resten af graffitimiljøet af. Mange graffitimalere betragter togene som det mest hardcore – også dem, der har et problem med bøsser. Det prikker til deres fordomme, for hvis en homo kan gå ud og male en window-down, så kan alle sgu. Så har du ikke længere patent på at være en hård banan, vel?

Opfatter du dig selv sådan?
Jeg kan godt forsvare mig selv, men nej, egentlig ikke. Jeg føler mig bare ikke hjemme i homomiljøet, hvor det er meget Abba, Melodi Grand Prix, glitter og glamour. Jeg passer simpelthen ikke ned i den kasse, og jeg tror ikke, der er mange, der kan se på mig, at jeg er homoseksuel. Jeg er vokset op med Dr. Dre, bajere og brune bodegaer. Og graffiti, for fanden. Der er sgu da ingen i homomiljøet, der giver en skid for graffiti, ligesom det er svært at forestille sig en stereotypisk homo med løse håndled og spraydåse i hånden. Det er jo derfor, jeg vækker så meget opsigt. Jeg passer ikke ind nogen steder.

Tegning henvendt mod homofober i de danske rockermiljøer.

Hvordan har folk i miljøet taget imod den graffiti, du er begyndt at lave?
Det er meget blandet, for du kan ikke skære graffitimalere over en kam. Jeg er da blevet kaldt en indebrændt homo, der bare skulle have min galde ud. Der er også blevet sagt og skrevet om mig, at jeg har aids, og folk har skrevet “BØSSE” oven i mine ting. Men altså, overvejende har folk sgu taget godt imod det. Mit eget crew, DRA (Den Rå Alliance), bakker mig 100% op.

Har du overvejet, om nogle af dine motiver er så stødende, at folk taber sympati for homoseksuelle?
De folk, der tænker sådan, er i forvejen negativt indstillede. Jeg bliver nødt til at ramme en grænse for at få reaktioner frem. Det må ikke blive for stuerent. Så flyver det under radaren. Omvendt skal det ikke være provokerende for enhver pris. Det er også derfor, at stilen er meget tegneserieagtig og ikke realistisk. Det er humoristisk, men samtidig ligger der tanker bag.

Ifølge EDES er homofobi et problem i visse indvandrermiljøer, og tegningen her er tænkt som en reaktion på netop det.

Kan du uddybe, hvad der motiverer dig – udover at du gerne vil pisse homofober af?
Jeg skal ikke lægge skjul på, at det også er en form for selvterapi. Efter så mange års undertrykkelse har jeg brug for en ventil, og jeg elsker tanken om, at tilfældige mennesker ser, hvad jeg har lavet i ly af natten. Forestil dig en mand, der sidder og glor morgentræt ud af vinduet i S-toget, og så får han øje på et røvhul, der sprøjter kaskader af sperm ud. Den der ‘hvad fanden har jeg lige set’-følelse, der kommer op i folk… den tænder mig.

Hvorfor er det ikke nok for dig bare at lave almindelig aktivisme, hvor du holder dig inden for loven? Man kan jo stadig godt få sit budskab ud til mange?
I mainstream-miljøer er det bredt accepteret at være homoseksuel, og vi har statsministre, der deltager i Copenhagen Pride. Men ude i randområderne af samfundet, i undergrundskulturerne, der stortrives bøssehadet stadig, og de personer når man ikke ved at skrive en klumme i Politiken.

Hvorfor er det overhovedet værd at nå dem?
Fordi jeg grundlæggende godt kunne tænke mig at få ændret forestillingen om, at du er en svag person, hvis du er homoseksuel. Selvom du er homo, kan du godt gå forrest i et kæmpe slagsmål, hjælpe dine venner og være en fandens karl. Og så bagefter gå hjem og sutte en pik. Jeg har aldrig selv haft ambitioner om at blive rocker, hooligan eller være med i andre former for grupperinger, men jeg håber et eller andet sted på, at mine budskaber kan lokke nogle folk ud af busken i de hårde miljøer.

Hvor lang tid regner du med at blive ved?
Det er ikke til at sige. Jeg har kun været i gang med mine homo-ting i et par år, så selvom jeg har malet traditionelt graffiti i snart 20 år, har jeg først for nylig fundet min rette udtryksform. Jeg synes, jeg har et perfekt instrument, der både giver mig mulighed for at kanalisere nogle følelser og frustrationer ud, samtidig med at jeg forhåbentlig er med til at skubbe til nogle fordomme.

Tak for snakken, EDES.

Mere fra VICE:

Mød den homoseksuelle muslim, der gik undercover i Mekka

Vi besøgte Københavns værste turistattraktioner

En gymnasie-dealer forklarer, hvordan man sælger stoffer til studerende